Gå til hovedindhold

Få hjælp til at finde noder

Det Kgl. Bibliotek har trykte noder fra både Danmark og udlandet, samt en del danske nodemanuskripter. Desuden har vi opførselsmateriale til både professionelle og amatørensembler.

Nodeark: første side af Morten Ræhs Sonate nr. 3 Det Kgl. Bibliotek

    Søg og bestil noderne

    De fleste noder i Det Kgl. Biblioteks samlinger er registreret og kan søges og bestilles på bibliotekets hjemmeside. En stor del af noderne er til hjemlån, andre kan kun benyttes på Forskerlæsesalen.

    1. Gå til søgning eller brug det søgefelt, som du folder ud ved at klikke på luppen øverst på siden
    2. Søg på f.eks. komponist, titel eller opstillingssignatur
    3. Vælg ”Noder” under Materialetyper i afgræns resultater

    Det Kgl. Bibliotek tilbyder en lang række værker online, der er gratis tilgængelige. Det drejer sig om

    • Ældre trykte noder og nodemanuskripter, der er digitaliseret og som kan søges i vores bibliotekssystem.
    • Egne udgivelser af praktisk-videnskabelig art, især af danske komponisters værker. Heriblandt er hele Carl Nielsen Udgaven og en række andre værker, redigeret og publiceret af Dansk Center for Musikudgivelse.

    Søg på forskellig sprog

    Vær opmærksom på, at registreringen indeholder en afskrift af titelbladet. Søgning på strygekvartet skal derfor afprøves på fx både string quartet, Streichquartett, quatuor à cordes og strygekvartet, indtil man finder den ønskede node.

    Du kan altid skrive til Spørg biblioteket, hvis der er en node, du ikke lige kan finde.

    Noder i andre samlinger

    Vær opmærksom på, at der også findes værker, som ikke er registreret som noder, men som alligevel kan søges i databasen/bibliotekssystemet. Det kan fx være noder i sangbøger, der står i bibliotekets bogsamlinger, noder til folkemusik som er registreret for sig selv, eller enkelte nodemanuskripter, der indgår i håndskriftsamlingen.

    Orkesterbiblioteket

    Samlingen omfatter opførelsesmateriale (partitur, klaverudtog, instrumental- og vokalstemmer) til mange værker. En del kan ses på Forskerlæsesalen, mens en anden gruppe nyere stemmemateriale kan hjemlånes af Orkesterlånere.

    Læs mere

    På vores gamle hjemmesider kan du indtil videre finde informationer om særlige samlinger, hvor du også kan finde noder: