Nielsine Nielsen

Han opererede med Voksdugsmanchetter paa, saa man ser, at Antiseptikken var ikke hans stærke Side. 

Sådan beskriver den unge Nielsine Nielsen professor Mathias Saxtorph. Han underviste på medicinstudiet på Københavns Universitet i begyndelsen af 1880erne, hvor Nielsen læste.

Nielsen skilte sig ud blandt sine medstuderende. Hun var nemlig én af kun to kvinder på universitetets matrikel.

I sine erindringer beskriver Nielsine Nielsen sine oplevelser i studietiden, og hun lægger ikke fingrer imellem. Det kan man blandt andet se i hendes beskrivelser af professor Saxtorph. Når man læser om hendes vej og den modstand hun mødte fra selv samme Saxtorph i forbindelse med adgang til universitetet, forstår man bedre baggrunden for hendes kritik.

Læs Nielsines Erindringer her:

• link Digitalisering af manuskriptet til Nielsine Nielsen erindringer
• link Den trykte udgave af Nielsines erindringer fra 1914

Nielsine Nielsen gik forrest og banede vejen for andre kvinder, der også ønskede at studere ved universitetet. 

I 1870 sad hun hjemme i sine forældres stue og læste i Nationaltidende. Her kunne hun læse, at:

Damerne i Amerika [var] begyndt at studere Medicin, og i en af Staterne var man endog naaet saa vidt, at en Dame havde nedsat sig som Læge. 

Dette blev startskuddet til Nielsine Nielsens egen lange kamp for at få mulighed for at tage en uddannelse. 

Nielsine Nielsens erindringer tegner et billede af en ung kvinde, der var boglig og ofte læste bøger. Læsningen var en passion, som hun delte med sin til tider tyranniske far. Selvom hun senere blev optaget på medicinstudiet, var det dog alligevel botanikken der optog hende. Men mest af alt besad hun en videbegærlighed, der i sidste ende fik hende til at søge om at blive immatrikuleret på universitetet.

For at få adgang til universitetet måtte Nielsine Nielsen skrive en ansøgning til Kirke- og undervisningsministeriet. Ministeriet sendte forslaget videre til hørring på universitetets fakulteter.

I april 1874 afgav det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet følgende erklæring:

I følge den bestaaende Ordning har Kvinden ikke noget retsligt krav paa efter at have opfyldt visse Vilkaar at stedes til Immatrikulation ved Universitetet.

Til sidst endte ansøgningen hos det medicinske fakultet, hvor der både var fortalere for og modstandere af optagelsen af kvinder. Mest markant var professor Saxtorph. Han var både principielt imod optagelse af kvinder på universitetet og specifikt på medicinstudiet. I et partsindlæg til Nielsine Nielsens ansøgning skrev han blandt andet:

[...] Jeg antager det for givet, at man bør modarbejde alt, hvorved Kvinden drages bort fra den Opgave, som af Forsynet er bestemt for hende, da det jo allerede af Kjønsforskellen er vitterligt, at Kvindens Bestemmelse kun opfyldes som Mandens Hustru er at hendes Kald or i Hjemmet samt ved den opvoxende Generation, vilde jeg finde det højst urigtigt, om man vilde bidrage til at skaffe hende Adgang til Virksomhed, som leder hende bort fra hendes rette Plads [...]

Men trods denne modstand fik kvinder adgang til universiteterne, og Nielsine Nielsen kunne i sine erindringer tegne et ikke så positivt billede af Saxtorph. 

Efter Nielsine Nielsen blev færdig som læge, åbnende hun en privatklinik, som hun drev frem til sin død i 1916.
 

Se mere:

• link Det Kgl. Biblioteks digitaliserede portrætter af kvindelige akademikere
• link Alvilda Harbou Hoffs nekrolog over Nielsine Nielsen
• link Artikel fra 1872 om hvordan bl.a. Schweiz har åbnet op for kvinder på universitetet