Historiske nedslag

1479: Københavns Universitet indvies 

1875: Kvinder får adgang til at studere alle fag på universitetet på nær teologi

1885: Nielsine Nielsen færdiggør lægestudiet og bliver Danmarks første kvindelige akademiker og læge

1893: Anna Hude bliver dr.phil. i historie og bliver både Danmarks første kvindelige historiker og første kvinde, som skriver en disputats.

1903: Kvinder får adgang til de offentlige gymnasier

1904: Kvinder får adgang til at tage teologisk embedseksamen, men ikke til præsteembedet

1915: Samme år som kvinder fik stemmeret, var der 302 kvindelige studerende på Københavns Universitet. Det svarede til ca. 11 % af alle studerende

1916: Rigmor Larsen aflægger som den første kvinde teologisk embedseksamen.  

1921: Kvinder får adgang til hele det offentlige arbejdsmarked på nær kirken og militæret 1928: Aarhus Universitet indvies

1932: Det første kvindekollegium Kvinderegensen indvies i København

1938: Første videregående uddannelse for professionsuddannede kvinder oprettes på Aarhus Universitet. Uddannelsen er rettet mod sygeplejersker og sundhedsplejersker.

1941: Marselisborg Studentergaard omdannes til Aarhus’ første kvindekollegium.

1943: Der falder dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål

1945: Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet oprettes. Kurset er et kort overbygningskursus for husholdnings- og skolekøkkenlærerinder.

1946: Historiker Astrid Friis udnævnes til Danmarks første kvindelige professor.

1948: De tre første kvindelige præster ordineres

1985: 100 år efter at Nielsine Nielsen begyndte at studere medicin, udnævnes Eva Steiness på Aarhus Universitet til Danmarks første kvindelige professor i medicin.

2000: For første gang er der flere kvinder end mænd, som læser på universitetet

2022: 25 % af professorerne på de danske universiteter er kvinder

2024: Kvinder udgjorde 54 % af de studerende på de danske universiteter