Anna Hude

Da Anna Hude (1858-1934) var kommet til København, begyndte hun at læse til den adgangsgivende studentereksamen, så hun kunne søge ind på universitetet. Hun blev optaget på N. Zahles Skole og fik økonomisk støtte fra bl.a. Dansk Kvindesamfund.

Men i 1879 blev hendes studier besværliggjort af hendes familielæge C. J. Leerbeck, som efter nogen tids tilnærmelser voldtog hende. 

Anna Hude anmeldte ikke forbrydelsen, men prøvede i lang tid at få en forklaring fra ham. Efter et mislykket selvmordsforsøg opsøgte hun Leerbeck og skød ham på åben gade. Leerbeck overlevede mordforsøget, men sagen om “damen der skød på doktoren” vakte stor opsigt. Leerbeck begik selvmord, da Hudes motivation for mordforsøget blev offentligt kendt. Anna Hude endte med at få en mild dom på fem måneders fængsel, hvor hun fik lov til at fortsætte studierne.

Hude blev cand.mag. i historie samt engelsk og latin som bifag i 1887. To år senere blev hun ansat på Rigsarkivet som den første kvindelige arkivar, men mødte modstand fra kolleger på grund af sit køn.

I 1893 blev hun den første kvindelige dr.phil. med afhandlingen “Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning”.

I “Kvindebladet - Hvad vi vil” blev der skrevet således om Hudes præstation:

Ved en glimrende Afhandling om Danehoffet og dets Stilling i Danmarks Statsforfatning godtgjorde Frk. Anna Hude at lærdom, i logisk Klarhed staar Kvinden ikke tilbage for Manden, og med stor Dygtighed i Disputatsen, at Kvinden heller ikke savner Slagfærdighed og Lethed i at forsvare sit Standpunkt i sin videnskabelige Opfattelse.

Anna Hudes videnskabelige arbejde var fokuseret omkring middelalderlige kilder, og hun var forud for sin tid. Hun fremhævede blandt andet kvinders forhold og deres betydning for middelalderhistorien. 

Fra 1904-1908 var Hude også kvindepolitisk aktiv og kæmpede for kvinders valgret. Hun var bl.a. medstifter af Politisk Kvindeforening, som sidenhen blev udgangspunktet for Landsforbundet for Kvinders Valgret.