Danske postkort i den polske efterretningstjeneste

Brugere af Det Kgl. Biblioteks online-samlinger kender måske til hjemmesiden ”Danmark set fra luften”. Her har frivillige hjulpet med at placere over 2 millioner historiske luftfotos på Danmarkskortet. Billederne stammer fra forskellige luftfoto-firmaer, der typisk tjente penge på at sælge luftfotos til bl.a. hus- og gårdejere, men derudover også solgte luftfotos som postkort. Derfor finder man ofte postkort med luftfotos af byer, havne og bygninger, der blev solgt til turister og lokale fra de affotograferede områder – og til polske efterretningsofficerer, som det senere skulle vise sig.

I forbindelse med forskningsprojektet "Polen og Danmark – fjender under den kolde krig" om polsk militær planlægning mod Danmark, gennemgik ansatte på Langelandsfortet en stor mængde materialer fra det polske flådearkiv i Gdynia. Materialet bestod af dokumenter og fotoalbums fra Den Kolde Krig. Materialet viste, at polske efterretningsfolk havde rejst rundt i Danmark som et led i planlægningen af en eventuel offensiv i tilfælde af krig.

Den fortælling giver i sig selv et spændende indblik i 1960-1970’ernes koldkrigsbillede, men dokumenterne fortalte også en anden interessant historie. Det stod nemlig hurtigt klart, at helt almindelige postkort indgik som billedmateriale i de polske efterretninger om Danmark. Danske postkort med motiver af kritisk infrastruktur som f.eks. broer og havne var altså blevet produceret og efterfølgende solgt i kiosker, boghandlere og købmænd, tilsyneladende uden at det blev overvejet, om postkortene i de forkerte hænder kunne skade rigets sikkerhed.

Medarbejdere fra Specialsamlinger på Det Kgl. Bibliotek fandt hurtigt et eksempel på et postkort, der både fandtes i de polske efterretninger og i postkortsamlingen: Et postkort af Kong Christian den X's Bro (mellem Sønderborg og Jylland), der i 1969 var blevet brugt i en hemmelig polsk beskrivelse af den jyske infrastruktur.

Bibliotekets medarbejdere sammenlignede flere billeder fra flådearkivet i Gdynia med postkort i postkortsamlingen, og ledte efterfølgende efter motiverne som luftfoto på ”Danmark set fra luften”. Her lykkedes det dem at finde mindst ét eksempel på et motiv, der går på tværs af alle de tre samlinger: I en af mapperne fra flådearkivet har en gruppe polske agenter i 1971 dokumenteret deres rejse rundt på Sjælland med en blanding af maskinskrevne noter og billeder. Nogle af disse er taget af efterretningsfolkene selv, mens andre hurtigt viste sig at være almindelige postkort. 

Et af disse billeder viser en færge i havnen i Hundested. Dét motiv blev hurtigt fundet som postkort i Det Kgl. Biblioteks egen postkortsamling og ved nærmere undersøgelse efterfølgende fundet som et næsten identisk foto i ”Danmark set fra luften” fra omkring 1970. Det blev konkluderet, at luftfotoet og postkortmotivet måtte være taget samme dag med få minutters mellemrum.

Fundet rejser nogle interessante spørgsmål om de sikkerhedsmæssige overvejelser, der blev gjort (eller ikke gjort) i forbindelse med produktionen af luftfotos og postkort i Danmark under Den Kolde Krig. Det er svært at forestille sig, at der ville have været udpræget begejstring blandt forsvaret og regeringen i Danmark ved tanken om, at fjendtlige magter bare kunne gå ned i den lokale kiosk i Hundested og købe billeder af lokal infrastruktur til planlægningen af en landgang i tilfælde af krig. Det betød dog ikke, at privat salg af luftfoto blev forbudt. Fundet understreger dermed det danske ønske om et demokratisk og åbent samfund, selv under Den Kolde Krig. Hvor man i østblokken var ekstrem varsom med, hvilke oplysninger der var offentligt tilgængelige, kunne man i Danmark nemt finde væsentlige infrastrukturelle informationer gennem f.eks. aviser og offentlige biblioteker – og altså også gennem postkort.

Det Kgl. Biblioteks Postkortsamling

Det er uvist, hvornår den topografiske postkortsamling blev oprettet, men Billedsamlingen kan dateres til 1902. Den topografiske postkortsamling består af ca. 310.000 pligtafleverede, indkøbte eller donerede postkort, der enten har et fotografisk eller et illustreret motiv. Postkortene dækker særligt perioden fra ca. 1905 til 1950, men ældre og nyere postkort forekommer også. Fotograferne er ofte ubekendte – i de tilfælde angives f.eks. forlag eller boghandel som ophav. Postkortene dateres enten ud fra trykkeriets, forlagets eller Det Kgl. Biblioteks stempel, afsenders datering eller kortets poststempel. Derfor skrives dateringen som et cirka-tal. Vær opmærksom på, om et postkort er fri af ophavsret, hvis du vil bruge det til andet end privat brug. Tilgå postkortsamlingen i digitale samlinger her.