Postkortmotiver som historisk kilde

Fotografiske motiver af byer, landsbyer, landskaber, mindesmærker og mennesker danner tilsammen et kalejdoskopisk billede af et Danmark, der med hastige skridt ændrede sig i løbet af 1900-tallet. I samlingen findes der ikke blot postkort fra Danmarks større byer som f.eks. Odense, Næstved og Nykøbing Falster, men også fra små landsbyer i alle egne af landet. Det er særligt ved disse, at kontrasten mellem før og nu tydeligt kan ses. Forretninger, der er forsvundet, skoler, der er lukkede og mejerier, der i dag står tomme hen. De fotografiske postkort er derfor en fantastisk kilde til Danmarks kulturhistoriske udvikling. Med dem kan man med egne øjne se, hvordan byer, landsbyer, mennesker og natur forandrede sig radikalt på ganske få årtier.

Postkortsamlingen er spændende for alle, da fotografier har det med at kunne tale til beskueren på en måde, der gør historien levende og håndgribelig. Fotografiet indfanger – som var det magi – et splitsekund af fortidens virkelighed og præsenterer den for nutiden helt konkret (”Sådan så der ud! Sådan gik de klædt!”), og ofte også på en måde, der inviterer til at forestille sig hvilke liv, personerne på billedet mon har levet. Hvordan var det at stå lige præcis dér, hvor fotografen stod, i dét øjeblik fotografiet blev taget? 

Fordi de fleste postkort har fået tildelt lokalitet, kan man som bruger søge efter geografisk placering i postkortsamlingen på digitale samlinger. F.eks. den by eller landsby man er vokset op i. Her vil man gennem de postkort, der dukker op, kunne se, hvordan området har set ud og udviklet sig gennem de seneste årtier. Desuden findes der i samlingen en stor mængde postkort med fotografier af både navngivne og ubekendte gårde. Altså kan man kan være heldig, at billeder af lige netop ens egen gård kan søges frem.

Postkortsamlingen indeholder ikke kun postkort med motiver af by- og landliv. Postkort, der portrætterer mennesker, var også populære i samtiden, og i samlingen findes motiver med alt fra lokale postbude og redningsmandskaber til legende skole- og børnehjemsbørn. Dog skal man være opmærksom på, at motiverne kan være opstillede, og altså ikke fuldstændig sandfærdige. De kan endda i nogle tilfælde have en udstillende karakter, hvor de afbildede personer er ”outsidere” i samfundet. Her kan man være i tvivl om, hvorvidt de har sagt ja til at blive postkortmotiver. På trods af dette, eller måske netop derfor, kan denne type postkort i dag være med til at sætte ansigt på personer, man normalt ikke ser afbildet. Dette giver, sammen med by- og landskabspostkortene, et endnu bedre indblik i, hvordan samfundet så ud på den tid.

Små kort, store fortællinger

Det er ikke kun postkortenes motiver, der kan være interessante. Nogle gange er man heldig, at selve beskederne på postkortene fortæller en personlig, kulturhistorisk eller samfundsmæssig spændende historie. I de tilfælde kan postkortene bruges til at fortælle os om den kontekst, de er skrevet i. Hvad har fyldt i samtiden eller i afsenderens liv, på det tidspunkt kortet blev skrevet? Selvom postkortets åbne format ikke ligefrem inviterer til de dybeste hemmeligheder, er der alligevel mange eksempler på postkort, der giver et rørende indblik i almindelige menneskers liv og tanker.

Vind og vejr

Som mange andre interessante ting og begivenheder, blev vilde vejrfænomener også somme tider dokumenteret på postkort. 

Sommer bliver til vinter – manipulerede og redigerede postkort

At sælge postkort var en forretning, der selvfølgelig skulle tjenes penge på. Derfor blev de samme postkortmotiver ofte produceret med større eller mindre ændringer. Sort/hvid-motiver blev farvelagt, utydelige linjer tegnet op, og årstider ændret. Dette findes der mange sjove eksempler på i postkortsamlingen. Ændringerne lykkedes med varierende succes, og de understreger, at postkortmotiverne ikke altid kan anvendes ukritisk som historisk kilde. 
 

Det Kgl. Biblioteks Postkortsamling

Det er uvist, hvornår den topografiske postkortsamling blev oprettet, men Billedsamlingen kan dateres til 1902. Den topografiske postkortsamling består af ca. 310.000 pligtafleverede, indkøbte eller donerede postkort, der enten har et fotografisk eller et illustreret motiv. Postkortene dækker særligt perioden fra ca. 1905 til 1950, men ældre og nyere postkort forekommer også. Fotograferne er ofte ubekendte – i de tilfælde angives f.eks. forlag eller boghandel som ophav. Postkortene dateres enten ud fra trykkeriets, forlagets eller Det Kgl. Biblioteks stempel, afsenders datering eller kortets poststempel. Derfor skrives dateringen som et cirka-tal. Vær opmærksom på, om et postkort er fri af ophavsret, hvis du vil bruge det til andet end privat brug. Tilgå postkortsamlingen i digitale samlinger her.