Danmark på postkort

Postkortets begyndelse

I en tid, hvor de sidste af Danmarks røde postkasser bliver fjernet fra gadebilledet, kan det være svært at forestille sig den enorme mængde af breve og postkort, der blev sendt, inden e-mailen og internettet gjorde deres indtog i 1990’erne. Men små 100 år tidligere skete der også en lille revolution i måden, hvorpå danskerne kommunikerede skriftligt med hinanden. Nemlig i form af postkortet.

Brugen af ”brevkort”, som postkort først blev kaldt, begyndte i 1870’erne. Dets åbne og enkle format gjorde det til en effektiv måde at kommunikere korte beskeder. Hurtigt blev mange postkort prydet med en trykt illustration og var primært benyttet til korte fødselsdagshilsner, taksigelser og reklamer, der nemt og hurtigt kunne sendes afsted.

Omkring år 1900 skete der dog et skifte. Flere og flere begyndte at bruge postkortene til at sende længere hilsner og opdateringer om ve og vel, og postkortene blev i højere grad også brugt til at lave aftaler. Portoen for postkort var billigere end for breve, og de mange daglige postomdelinger gjorde, at en aftale kunne foreslås og bekræftes med postkort samme dag.

Postkortenes motiver ændrede sig også i denne periode. De første postkort med fotografiske motiver kom allerede i 1880’erne. Men i takt med kameraets udbredelse omkring århundredeskiftet, skete der en eksplosion i antallet af fotografiske postkort.

Særligt topografiske postkort med motiver af f.eks. landskaber, byer og bygninger var populære. Forlag, trykkerier, lokale boghandlere samt private og omrejsende fotografer producerede postkort på livet løs. På få år var der nærmest ikke et hjørne af Danmark, man ikke kunne finde afbildet på et postkort. 

Med den nye postlov fra 1. juni 1905 ændrede postkortene igen udseende og karakter. Hvor der før kun måtte stå modtagerens navn og adresse på bagsiden, blev der nu gjort plads til længere beskeder. Det betød, at illustrationer og fotografier kunne fylde hele forsiden. Ændringen ses på begge postkort fra Strandvejen. De er begge sandsynligvis produceret i årene lige efter, at postloven af 1905 trådte i kraft. Bemærk det fine udvalg af postkort, der har kunnet købes i forretningerne.

Postkortets popularitet steg frem til 1919/1920. Alene i Danmark blev der i dét år sendt intet mindre end 41,8 millioner postkort til ind og udland. I 1920/1921 var forsendelserne faldet til ”kun” 32,9 millioner. Selvom postkort blev ved med at være populære, faldt forbruget i årtierne frem, og var i 1990 nede på 18,7 millioner.

Flere faktorer kan have været medvirkende til at sætte gang i den udvikling. F.eks. telefonens udbredelse fra 1920’erne og frem, der gjorde det muligt at videregive korte beskeder og lave aftaler hurtigere end med postkort. Derudover kan udbredelsen af kameraer til privat brug have medført, at det ikke i lige så høj grad var spændende at købe postkort med fotografier af, hvor man f.eks. havde været på ferie. Med eget kamera kunne man tage sine egne billeder og vise til familie og venner derhjemme.

Det Kgl. Biblioteks Postkortsamling

Det er uvist, hvornår den topografiske postkortsamling blev oprettet, men Billedsamlingen kan dateres til 1902. Den topografiske postkortsamling består af ca. 310.000 pligtafleverede, indkøbte eller donerede postkort, der enten har et fotografisk eller et illustreret motiv. Postkortene dækker særligt perioden fra ca. 1905 til 1950, men ældre og nyere postkort forekommer også. Fotograferne er ofte ubekendte – i de tilfælde angives f.eks. forlag eller boghandel som ophav. Postkortene dateres enten ud fra trykkeriets, forlagets eller Det Kgl. Biblioteks stempel, afsenders datering eller kortets poststempel. Derfor skrives dateringen som et cirka-tal. Vær opmærksom på, om et postkort er fri af ophavsret, hvis du vil bruge det til andet end privat brug. Tilgå postkortsamlingen i digitale samlinger her.