Kolding

En byvandring gennem Kolding ved 1900-tallets begyndelse

Det er en kølig formiddag, og de mennesker, der har vovet sig ud på den travle gade har pakket sig godt ind i jakker og kapper. En kvinde går sammen med en yngre pige, hvis fletning er bundet stramt under den lyse hat. En herre på den modsatte side af vejen bærer et lille barn på sin arm. Længere nede af gaden klaprer en hestevogn mod brostenene, og byen summer af de handlendes færden ind og ud af de mange forretninger. 

Vi befinder os på Søndergade i Kolding i begyndelsen af 1900-tallet. En driftig handelsby – tæt på den daværende tyske grænse – der på dette tidspunkt huser ca. 13.500 indbyggere.

Manden med barnet på armen går målrettet over broen med øjnene rette mod jorden – han skal ikke risikere at træde i de hestepærer, der ligger spredt ud over brostenene. Han er på vej mod A. L. Møllers Isenkramforretning på Jernbanegade 24, små 450 meter væk fra broen ved Søndergade. Her kan han købe den skovl, han mangler til haven derhjemme. Imens kan den lille kigge nysgerrigt rundt på de kaffekander, tallerkener, ure og andre spændende ting, som butikken forhandler.

Men en ny skovl er ikke det eneste, manden og barnet er sendt i byen for at købe: Derhjemme mangler de både blæk og papir, så derfor fortsætter turen videre op af Jernbanegade. Her kommer lyden af råbende sælgere og snakkesalige handlende dem hurtigt i møde. Det er torvedag, og Akseltorv er fyldt med bugnende boder, hvor hatteklædte mænd og kvinder står tæt sammen, og ser de udbudte varer an. 

Efter at være stoppet op et øjeblik for at kigge på de sælgendes og handlendes gøren og laden, går manden og barnet videre forbi torvet til Holger Jacobsens forretning ”Kiosken” på Adelgade 19.  Den lille forretning er godt fyldt med varer, og i forretningens butiksvindue reklameres der med ”Smukke Festtelegrammer”, papirartikler og skrivematerialer. Efter en høflig udveksling med hr. Jacobsen om travlheden på torvet og det usædvanligt kølige vejr, køber manden blæk, papir og en pakke cigaretter. Efter et øjebliks overvejelse køber han også et fint lille ”prospektkort” med et fotografi af Koldinghus. Det skal sendes med hilsen til svigerfamilien i København.

Med varerne i lommen, skovlen i hånden og barnet på armen går manden ud af butikken og ned af Adelgade. Forbi hestevogne, bagere, skræddere og slagtere, over brostenene, gennem kulden, mod hjem. 

Ovenstående byvandring er selvfølgelig delvist opdigtet. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilket formål manden og barnet havde i byen denne dag, eller hvilke forretninger de gik i. Dog viser fortællingen, hvordan postkortsamlingen faktisk kan bruges som en tidlig form for Google Streetview. Postkort med motiver af bygninger og specifikke forretninger danner tilsammen en enestående mulighed for at sammenligne, hvordan en by har set ud gennem op det 20. århundrede med, hvordan den ser ud i dag. I Kolding er der endda eksempler på postkortmotiver, der er taget samme sted med nogle årtiers mellemrum. F.eks. ved Banegårdspladsen, hvor man tydeligt kan se den forandring bybilledet gennemgik på ganske få årtier.

Nye tider – bilernes indtog i bybilledet

På fotografier fra de tidligste postkort er der særlig én ting, der ser slående anderledes ud i sammenligning med Danmarks gader og veje i dag: der er (næsten) ingen biler. På billederne færdes folk mageligt midt på vejen, og træder højst til side for at gøre plads til en hestevogn. 

Selvom de første biler kom til Danmark allerede i 1890’erne, gik der mange år, før de gjorde et synligt indtog i bybilledet, og endnu flere år, før de blev allemandseje. Det forhindrede dog ikke samtiden i tidligt at gøre sig tanker om, hvordan en fremtid med automobiler ville se ud – også i en by som Kolding. På et postkort fra ca. 1907 har tegneren Carl Røgind (1871-1933) således forestillet sig, at godtfolk og heste må springe for livet, når automobilen snart vil fræse ned af Østergade. Bemærk at tegningen er skabt over et fotografisk postkort fra samme periode.

Mennesker i byen 

Postkort kan hjælpe med at sætte ansigt på de mennesker, man engang har kunnet møde i en by som Kolding. Personer af forskellig alder, køn, udseende og beskæftigelse. Hvem delte post ud til hr. og fru Jensen? Hvem passede Koldings småbørn, hvis mor og far var nødt til at arbejde? Ligesom gade- og forretningsmotiverne fortæller portrætterne deres egen historie om alt fra tøj- og hårmode til institutioner og erhverv, der ikke længere findes i dag. I postkortsamlingen findes en del motiver fra Kolding, hvor byens indbyggere får lov at træde frem. Her er samlet et lille udpluk af dem.

Nede ved havnen har en fotograf fanget en vognmand for Slotsmøllens Bryggerier, måske lige før eller efter at dagens rute er klaret. Vognmanden sender kameraet et let smil, mens drengen med de bare fødder ved hans side ser mere skeptisk ud. Mændene på skibet følger nysgerrigt med i opstillingen.

Ovre på Koldings brandstation i Vestergade må de have vidst i god tid, at en fotograf ville komme forbi. Stiger, slanger og vogne er fundet frem, og flere af brandmændene har taget halsbrækkende opstilling ved øvelsesbygningen. Den ældre herre med medaljerne på brystet har stillet sig i passende afstand til det øvrige mandskab. Beskueren skal ikke være i tvivl om, at det er ham, der er brandinspektøren.

På Vestergade 4-6 står byens postbude med store, bøjede avisstakke under armen, klar til at levere dagens post til Koldings borgere så snart fotografen er færdig. Ligesom med brandkorpset er det mest sandsynligt, at postbudene har taget opstilling i dagens anledning. Det har tydeligvis været vigtigt at vise postvæsenets hestevogn og cykler frem for fotografen.

Koldings første vuggestue blev oprettet i 1906 og lå i Skolegade. Få år senere kom fotograf Georg Valentin Harald forbi med sit kamera og tog dette billede. En flok børn af forskellige alder er opstillet sammen med to voksne og en stor, godmodig hund. Flere af børnene kigger nysgerrigt mod kameraet. Måske er det første gang, de ser sådan et? Vuggestuer har ikke været helt almindelige i 1900-tallets begyndelse, hvilket måske kan forklare, hvorfor dette er blevet solgt som postkortmotiv.

Det Kgl. Biblioteks Postkortsamling

Det er uvist, hvornår den topografiske postkortsamling blev oprettet, men Billedsamlingen kan dateres til 1902. Den topografiske postkortsamling består af ca. 310.000 pligtafleverede, indkøbte eller donerede postkort, der enten har et fotografisk eller et illustreret motiv. Postkortene dækker særligt perioden fra ca. 1905 til 1950, men ældre og nyere postkort forekommer også. Fotograferne er ofte ubekendte – i de tilfælde angives f.eks. forlag eller boghandel som ophav. Postkortene dateres enten ud fra trykkeriets, forlagets eller Det Kgl. Biblioteks stempel, afsenders datering eller kortets poststempel. Derfor skrives dateringen som et cirka-tal. Vær opmærksom på, om et postkort er fri af ophavsret, hvis du vil bruge det til andet end privat brug. Tilgå postkortsamlingen i digitale samlinger her.