Gå til hovedindhold

Orientalsk Samling

Orientalsk Samling består af håndskrifter, trykte værker og andre materialer med oprindelse i ikke-vesterlandske sprogområder og kulturer, primært Nordafrika, Mellemøsten og Asien.

Farvetegning af orientalske krigere Det Kgl. Bibliotek

Orientalsk Samlings værker er med få undtagelser skrevet på ikke vestlige-sprog: f.eks. arabisk, hindi, japansk, kinesisk, koreansk, persisk, sanskrit, tamil, tibetansk, og tyrkisk.

Samlingen lukkede for nye erhvervelser i 2012 og har ikke tilknyttet personale med sprog- og fagkendskab.

Adgang til materialerne

De trykte materialer (bøger og tidsskrifter) er med få undtagelser registeret i Det Kgl. Biblioteks katalog, og kan søges og bestilles her fra vores hjemmeside; de er tilgængelige enten som hjemlån eller til brug på læsesalen.  

Håndskrifter og andre særlige materialetyper er i mindre omfang registreret i vores bibliotekssystem. De kan kun bestilles til brug på Speciallæsesalen i Den Sorte Diamant. Værker, som er nævnt i trykte kataloger eller andre kilder men som ikke er registreret i bibliotekssystemet, bestiller man gennem Spørg biblioteket.

Udvalgte ordbøger og kildetekster er opstillet på Speciallæsesalen og en mindre mængde håndbøger er opstillet i Informationen på niveau 2, begge i Den Sorte Diamant.

Samlingens historie

Interessen for Orienten går helt tilbage til 1600-tallet, da Det Kgl. Bibliotek blev grundlagt. På den tid var der brug for nærøstlige sprog til belysning af bibeltekster og til brug for kirkens missionsbestræbelser, ligesom nye videnskabelige og humanistiske idealer for de klassiske græske filosoffer og videnskabelige opdagelser, der ofte kun havde overlevet i arabiske oversættelser. Senere blev også kendskab til fjerne lande et aktiv for opbygning af handelsfremstød og (i en overgang) etableringen af kolonier. I denne sammenhæng kan særlig nævnes den af Frederiks den 5. udsendte ekspedition til ’Det Lykkelige Arabien’ (kendt som Den arabiske Rejse, 1761-1767), med Carsten Niebuhr som den eneste overlevende og mest kendte deltager.  I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flyttes fokus delvist østpå, og samlingen blev beriget med håndskrifter og tryk med oprindelse fra Persien i vest til Japan og Korea i øst.

For flere oplysninger henvises til:

Rasmussen, Stig T.: De Orientalske samlinger: en guide / The Oriental Collections: a guide [Guide to the collections of the Royal Library; 1] København: Det Kongelige Bibliotek 2015

Samlingsindhold

Samlingen kan overordnet inddeles i fem hoveddele med tilhørende sprogområder: den nærorientalske (arabisk, persisk, tyrkisk m.m.), den centralasiatiske (tibetansk, mongolsk m.m.), den sydasiatiske (sanskrit, hindi, tamil, m.m.), den sydøstasiatiske (pali, thai, singhalesisk m.m.) og den østasiatiske (kinesisk, japansk, koreansk).

Som eksempler på særlig interessante materialegrupper kan nævnes:

  • De ca. 100 arabiske håndskrifter, som blev erhvervet af deltagere i Den Arabiske Rejse (se ovenfor), primært F. C. von Haven (1727-1763). Heraf er en del værker tilgængelige digitalt.
  • 14 ruller fra Dunhuang i det vestlige Kina, erhvervet i 1915. De indeholder buddhistiske tekster fra det første årtusinde v.t., hvoraf enkelte ikke kendes andet steds fra. Se online-udgave fra the International Dunhuang Project.
  • 33 håndskrifter med tekster fra Avesta og andre kilder til den zoroastriske, senere parsiske religiøse tradition. De blev erhvervet af Rasmus Rask (1787-1832) ved hans rejse til bl. a. Persien og Indien. De er i vist omfang tilgængelige online.