Det er Gud, Skaberen, som maa nedlægge Kjerlighed i ethvert Menneske, han der selv er Kjerlighed. Det er derfor netop ukjerligt og ingenlunde opbyggeligt, om Nogen anmassende bilder sig ind at ville og kunne skabe Kjerligheden i det andet Menneske; al travl of vigtig Iver i denne Henseende bygger hverken Kjerligheden op eller er selv opbyggelig ...
I Forholdet mellem To er Forholdet det Tredie som negativ Eenhed,+ saaledes er under Bestemmelsen Sjel Forholdet mellem Sjel og Legeme et Forhold. Forholder derimod Forholdet sig til sig selv, saa er dette Forhold det positive Tredie, og dette er Selvet.
Hvad er Glæde, eller det at være glad? Det er, i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende; det er dette "Idag", dette at være idag, i Sandhed at være idag.
Pligten at elske de Mennesker vi see kan ikke ophøre, fordi Døden skiller dem fra os, thi Pligten er evig; men altsaa kan Pligten mod de Afdøde heller ikke skille de Medlevende saaledes fra os, at disse ikke blive Gjenstand for vor Kjerlighed.
... og dersom man vilde sammenligne det at være Menneske med et saadant Huus: saa er desto værre dette Sørgelige og Latterlige de fleste Menneskers Tilfælde, at de i deres eget Huus foretrækker at boe i Kjælderen. ...
Stands ikke Din Sjæls Flugt, bedrøv ikke det Bedre i Dig, mat ikke Din Aand ved halve Ønsker og halve Tanker. Spørg Dig, og hold ved at spørge, indtil Du finder Svaret; ...
Derfor er det saa vigtigt, at Alt hvad der siges og synges i Kirken, er sandt, ikke at det er skjønt, stort, herligt, henrivende, o:s:v:, ikke at jeg kommer til at græde medens mit Hjerte banker heftigt, nei, det gjælder om, at det saa nær som muligt forholder sig til at handle derefter.
Gud er uforanderlig. Almægtig skabte han denne synlige Verden - og gjorde sig usynlig; han iførte sig den synlige Verden som en Klædning - han forandrer den som man omskifter en Klædning - selv uforandret.
#Thi i Forhold til det Absolute er der kun een Tid: den nærværende; Den som ikke er samtidig med det Absolute, for ham er det slet ikke til. Og da Christus er det Absolute, sees let, at der i Forhold til ham kun er een Situation: Samtidighedens; ...
Dog just derfor, hvor vil det lyse i Tidernes Løb, dette uforlignelige Epigram over det Bestaaende; at Biskop Mynster skulde begraves som Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner.
1. Blandt de mange Latterligheder i disse taabelige Tider er dette dog maaskee det Latterligste, denne Yttring som jeg ofte nok har læst, skrevet som Viisdom, og hørt beundre som træffende: at man i vor Tid ikke engang kan blive Martyr, at vor Tid ikke engang har kraft til at slaae En ihjel.
Derfor Lys i Sagen, lad det blive tydeligt for M[enne]skene, hvad det n[ye]: T[estamente]: forstaaer ved det at være X[Christ]en, at Enhver saa kan vælge, om han vil være X[Christ]en eller om han redeligt, ærligt, uforbeholdent [ikke vil være det; ...]
En trinviis fremadskridende Forfatter-Virksomhed, der tog sin Begyndelse med "Enten - Eller", søger her sit afgjørende Hvilepunkt, ved Alterets Fod, hvor Forfatteren, personligt sig sin Ufuldkommenhed og Skyld selv bedst bevidst, ingenlunde kalder sig et Sandheds-Vidne, men kun en egen Art Digter ...
H.C Andersens dagbog med egenhændige tegninger fra en rejse til Tyskland i 1831 er
udgivet som manuskript. Endvidere er samtlige dagbøger udgivet som søgbar tekst med mere end 340
illustrationer, samt de almanakker, hvori Andersen skrev om dagens hændelser, når han da ikke
var ude at rejse.