Mary Steen

Fotograferne Mary Steen og Helga Richter boede sammen i Nørre Søgade 37 i København i 1899. Det fremgår af folketællingerne. De arbejdede også sammen i Mary Steens atelier, der lå på Amagertorv 4, og de havde et socialt liv med andre kvindelige par. Steen og Richter kom for eksempel privat sammen med malerne Emilie Mundt og Marie Luplau i deres hjem på Gl. Kongevej 136.

Et kvindefag

Mary Steen var ikke den eneste kvindelige fotograf i byen, for fotograffaget var befolket med kvinder. Det begyndte allerede i 1860’erne, hvor mange kvinder gik ind i portrætfotografiet, der ekspanderede voldsomt. De arbejdede i fædre eller brødres atelierer, men med årene nedsatte de sig også som selvstændige, efter næringsloven, der blev udrullet i 1872, gav mulighed for det. 

Fra land til by

Byerne voksede og tiltrak arbejdskraft, og Steen flyttede fra Hvilsager tæt ved Randers sidst i 1870’erne. Hun var en driftig dame, der fik en kontoruddannelse på Handelsskolen for Kvinder, etableret af Caroline Testman i 1872, og derefter blev hun udlært som fotograf. I 1884 åbnede hun atelieret på den fashionable adresse i Københavns centrum, der allerede var spækket med fotografer. 

I atelieret

Man skulle op af en masse trapper for at blive fotograferet, for ateliererne lå på 4. sal, hvor der var lys nok til, at noget kunne aftegne sig på datidens mindre lysfølsomme negativer. Mange tog turen op til Mary Steen, også kvinderne i deres tunge kjoler, og de kom ind ad døren og satte sig i forrummet. 

Der hang fotografier fra firmaets hånd på væggene, og dem kunne man se på, ind til atelieret blev åbnet. Under de store tagvinduer var der bagtæppe, en stol og andre rekvisitter som en søjle med en plante på. 

Malere foran linsen

Det Kgl. Biblioteks portrætsamling indeholder op mod en million portrætter. De er ordnet efter de portrætteredes navne, så det er ikke sådan at få overblik over, hvilke personer, Steen har fotograferet, men de seneste års interesse for kvindelige malere har fået mange til at komme til syne. Samlingen viser, at mange af tidens fremtrædende kunstnere blev fotograferet hos Steen, og det er også sandsynligt, at hun har kendt flere af dem personligt gennem venskabet med Mundt og Luplau. En del af dem, delte også deres liv med kvinder.

Omme bagved

Helga Richter arbejdede som retouchør i lokalerne bag ved atelieret sammen med andre kvindelige medarbejdere. Nogle fremkaldte negativer og papirbilleder i mørkekammeret, andre sad ved vinduerne med hovederne inde i kasser, hvor negativer lå på glasplader og blev belyst bagfra, så de kunne se billederne klart.

De arbejdede med skalpeller og kemikalier og kunne tegne konturer op eller gøre områder mere uklare. Andre igen arbejdede med at retouchere papirkopier. Det var et møjsommeligt arbejde og krævede særlige kompetencer.

Fra Amagertorv til Paris

Richter var blandt de dygtigste retouchører. Det ved vi, fordi hun fik en guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris i år 1900. 

Der står ingen steder, at hun selv var i Paris, og det er nok mest sandsynligt, at hun sendte sine fotografier derned, og det gjorde hun sammen med Steen, der også fik guldmedalje. I Archives Nationales ligger der en udstillingsaftale underskrevet af Steen, men desværre er der ikke bevaret tegninger eller fotografier af rummet, hvor parret udstillede.

“

Mary Steen gør et sympatetisk Indtryk. Igennem hendes beskedne Optræden fornemmes dog den stærke Personlighed, der som Selfmade-Kvinde har erhvervet sig en Plads blandt de bedste i sit Fag, er valgt ind i Bestyrelsen for Fotograf-Foreningen og agtet som Kollega.

“

Kvindesagskvinde

Mary Steen var en foretagsom dame. Hun havde sit eget firma, men hun var også aktiv i kvindesagen. I bladene Kvinden og Samfundet og Hvad vi vil kan man følge med i alle de sager, hun var aktive i. Fra kampen for stemmeret over tiltag til at forny kvinders garderobe, så de kunne bevæge sig mere frit og for eksempel cykle, til agitation for, at flere kvinder skulle gå ind i fotografifaget og få en uddannelse helt generelt. Som fotograf tog hun mange gruppebilleder, en ny genre, af piger og kvinder på uddannelsesinstitutioner. Fra klassiske fotos med opstillinger på række til iscenesatte fotos med et humoristisk element. 

Var de lesbiske?  

Richter og Steen boede og arbejdede sammen, og de havde et fælles socialt liv. Betyder det, at de havde et romantisk forhold? 

Det er svært at sige, for dels brugte man ikke betegnelsen lesbisk i bredere sammenhænge dengang, dels kender man ikke til skriftlige kilder, der fortæller noget om deres relation. Efterkommere efter Mary Steen fortæller, at hun efterlod nogle breve, men de forsvandt på et tidspunkt ud af familiens eje. 

At der ikke findes skriftlige kilder fra Steen eller Richters hånd, vil dog ikke sige, at de ikke havde et romantisk eller erotisk forhold, for det er sjældent, vi efterlader os kærlighedsbreve, og når det gælder samkønnede relationer i fortiden har der været tabuer, der har gjort, at man har skilt sig af med breve. Set på den baggrund er det, hvis man skriver om samkønnede relationer, vigtigt at operere med et ”mulighedsrum” og i hvert fald ikke bruge det, at der ikke findes et bevis, som et bevis på, at et forhold ikke har eksisteret. 

Der er imidlertid andre kilder end tekster af Steen og Richter, man kan benytte sig af. Niels Jørgen Steen, der er barnebarn til Mary Steens bror, har udtalt, at Steen var lesbisk. Det var også ordet, der blev brugt i omtalen af det teaterstykke, Niels Jørgen Steens partner, Lotte Tarp, skrev om Mary Steen i 1984. Her hedder det Hun var lesbisk og sammen med forfatteren Agnes Henningsen gjorde de oprør mod den traditionelle kvinderolle.

Man kan også læse Agnes Henningsen selv, der var meget kort i atelieret som lærling, og forstå hendes beskrivelse af Steen som et vidnesbyrd om hendes fysiske interesse i andre kvinder: Den kortklippede dame bevægede munden efter min så kvindelig interesseret var hun, (Byen erobret s. 57). 

En anden kilde, der peger på, at de var tæt knyttede, er optegnelserne fra Assistens Kirkegård, der fortæller, at Steen lod sig begrave sammen med Helga.

Hvad enten Steens og Richters forhold var af romantisk og erotisk karakter eller ej, så kan vi karakterisere Steen og Richter som ”livspartnere” i lighed med mange af de kvinder, som parret var venner med og fotograferede. De var altså en del af et fællesskab, der bestod af selvstændige kvinder, der havde nære forhold internt. Hvis man tager udgangspunkt i, at der altid har været kvinder, der havde romantiske forhold til hinanden, kan man ydermere argumentere for, at mere taler for, at de havde forhold, end at de ikke havde.