H.C. Andersens liv

“

Mit liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt!

“

H.C. Andersens liv og forfatterskab hænger nøje sammen. Barndommen i fattige kår i Odense og det usædvanlige livsforløb blev en vigtig del af forfatterskabet og hans egen fortælling om sig selv.

Allerede som barn ønskede Andersen at blive berømt. Han gemte gennem hele livet sine manuskripter, breve, dagbøger, almanakker og litterære udkast. Han forærede nogle af manuskripterne og billedbøger til de familier, han besøgte.

Rejser, venskaber, forelskelser og vejen fra fattig dreng til internationalt anerkendt forfatter blev en del af det liv, han selv kaldte et eventyr.

Barndommen i Odense

H.C. Andersen blev født i Odense den 2. april 1805 og voksede op under meget beskedne kår. Faderen, Hans Andersen, var lappeskomager, og moderen, Anne Marie Andersdatter, var vaskekone.

Hans skolegang foregik hovedsageligt i Odenses fattigskole. Barndommens miljø med byens folkeliv, folkesagn og mødet med samfundets fattigste satte dybe spor i hans senere forfatterskab. Erfaringerne fra barndommen fandt senere vej ind i flere af hans værker, blandt andet romanerne O.T. (1836) og Kun en Spillemand (1837) samt eventyret Den lille Pige med Svovlstikkerne (1845).

Trods fattigdom var hjemmet præget af bøger, fortællinger og fantasi. Faderen læste blandt andet Holbergs komedier og Tusind og én Nat højt. Hans Christian hørte også folkesagn fra konerne på fattiggården. Teatret fik også stor betydning: Han gik til forestillinger i Odense og fik statistroller ved Det Kgl. Teaters gæstespil. Sammen med det kulturelle miljø omkring Christian Henrik Iversen, familien Hanck, Marie Bunkeflod og oberst Christian Høegh-Guldberg styrkede det hans kunstneriske drømme.

Livet i København

I september 1819 rejste H.C. Andersen som 14-årig fra Odense til København med drømmen om at blive skuespiller, sanger eller balletdanser ved Det Kongelige Teater. Det lykkedes ikke. De første år i hovedstaden var præget af modgang og vanskelige økonomiske forhold. Men mødet med teaterverdenen og de mennesker, der støttede ham, blev afgørende for hans videre udvikling.

I København kom han i kontakt med blandt andre syngemesteren ved Det Kgl. Teater Giuseppe Siboni, komponisten C.E.F. Weyse, professor Frederik Høegh-Guldberg, Kamma Rahbek på Bakkehuset, familien Wulff og familien Collin, der alle var del af byens kulturelite på den tid. Gennem deres støtte fik han mulighed for at gå i skole på statens bekostning. Skoleårene på latinskole i Slagelse og Helsingør var svære, men i 1828 bestod han studentereksamen, og hans litterære karriere begyndte for alvor at tage fart. Han levede resten af sit liv i København.

De første bøger

I 1827 fik H.C. Andersen sine første digte udgivet i Johan Ludvig Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post. Hans egentlige litterære debut kom med Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 (1829), som blev en succes og viste hans særlige blanding af fantasi, humor og fortællelyst. Året efter udgav han Digte.

Pengeproblemer førte til at H.C. Andersen 27. november 1834 sendte en jobansøgning til Hans Majestæts Bibliotek, Det Kgl. Bibliotek. Ansøgningen var ledsaget af anbefalinger fra H.C. Ørsted og Jonas Collin. Det Kgl. Bibliotek afslog ansøgningen med den begrundelse, at hans talent rakte til mere end bibliotekets trivielle arbejde. Det kan du læse mere om her. Fra 1838 kom Andersen på finansloven med en årlig understøttelse som forfatter.

"At reise er at leve"

Rejserne blev en afgørende kilde til H.C. Andersens forfatterskab. Den store europarejse i 1833-34 gennem Europa, blandt andet Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien, blev et særligt vendepunkt. Mødet med Italien inspirerede romanen Improvisatoren (1835). Bogen blev hans gennembrud som romanforfatter.

“

At reise er at leve

“

"Det er Liv at Reise" skrev H.C. Andersen i en sang i 1842 og formulerede i 1855 den samme tanke i den berømte sætning: "At reise er at leve". H.C. Andersen rejste til store dele af Europa, Marokko og til Det Osmanniske Rige. På rejserne samlede han indtryk fra mennesker, landskaber og kulturer i sine dagbøger og almanakker. Oplevelserne på rejserne fandt vej ind i hans bøger og fortællinger.

Han skrev også rejsebøger som Skyggebilleder af en Reise til Harzen og det sachsiske Schweiz (1831), En Digters Bazar (1842), I Sverrig (1851), I Spanien (1863) og Et Besøg i Portugal 1866 (1868).

Eventyrene

I 1835 udkom de første hæfter med Eventyr, fortalte for Børn. Andersen havde tidligere arbejdet med eventyrformen, men her fandt hans særlige fortællestil for alvor sin form. Med en blanding af fantasi, humor og alvor skabte han historier, der talte til både børn og voksne.

Eventyr som Fyrtøjet, Den lille Havfrue, Tommelise, Svinedrengen, Prinsessen på Ærten, Kejserens nye Klæder, Klods Hans, Den grimme Ælling og Hyrdinden og Skorstensfejeren blev med tiden kendt over hele verden. Mange af eventyrerne findes bevaret i kladder og manuskripter hos Det Kgl. Bibliotek, som viser hans arbejdsproces fra første idé til færdig fortælling.

Find kladder og manuskripter til eventyrerne her.

En forfatter med mange sider

Selv om eventyrene blev hans største succes, skrev H.C. Andersen inden for mange genrer. Han udgav romaner, digte, skuespil og rejsebøger og arbejdede også med papirklip, billedbøger og tegninger.

Blandt hans værker er romanerne O.T. (1836), Kun en Spillemand (1837) og De to Baronesser (1848) samt dramaerne Agnete og Havmanden (1833), Mulatten (1840) og Liden Kirsten (1846). Teatret forblev en vigtig del af hans liv.

Livet bag forfatterskabet

H.C. Andersen oplevede gennem livet flere stærke forelskelser og følelsesmæssige forbindelser. I 1830 mødte han Riborg Voigt i Faaborg, som gjorde et dybt indtryk på ham, men hun var allerede forlovet. Senere forelskede han sig blandt andre i Louise Collin, Sophie Ørsted, den svenske komtesse Matilda Bark og den svenske operasangerinde Jenny Lind, som kun gengældte hans følelser med venskab,

H.C. Andersens breve og dagbøger viser også stærke følelsesmæssige bånd til og sværmeri for mænd som Edvard Collin og Henrik Stampe. Andersen skrev flere gange om sit eget liv i Levnedsbogen (1832), Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung (1847) og især Mit Livs Eventyr (1855), hvor han fortalte om mennesker han mødte, forelskelserne og vejen fra en vanskelig begyndelse til international anerkendelse.

De sidste år og arven efter H.C. Andersen

I sine senere år fortsatte H.C. Andersen med at skrive, blandt andet Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen (1865), Hvad man kan hitte paa og Lykke-Peer (begge 1870) samt Loppen og Professoren og Tante Tandpine (begge 1872). H.C. Andersens sidste leveår var præget af svigtende helbred. H.C. Andersen døde den 4. august 1875 og blev begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Allerede som barn ønskede Andersen at blive berømt. Hele livet gemte han sine manuskripter, breve, dagbøger, almanakker og litterære udkast. Han forærede også mange manuskripter og billedbøger til de familier, han besøgte. Det var vigtigt for H.C. Andersen, at hans manuskripter og andre kreationer kom til Det Kgl. Bibliotek, og allerede i 1860 testamenterede han sit store album til biblioteket. Han overlod forvaltningen af sit bo til familien Collin og Moritz Melchior. I dag findes størstedelen af hans efterladte materialer i Det Kgl. Biblioteks samlinger, blandt andet i Den Collinske Samling, som blev doneret af Jonas Collin til biblioteket i 1905.