Gå til hovedindholdet
Portrætbillede af H.C. Andersen ved bord.

Foto: Ukendt

Verdens skrevne kulturarv

H.C. Andersens breve og manuskripter i Det Kgl. Biblioteks samlinger blev i 1997 optaget på UNESCOs Memory of the World-register over verdens dokumentariske kulturarv.

Billede af hjørnet på en gammel bog med gule sider.
H.C. Andersens håndskrifter og breve i Det Kgl. Biblioteks samlinger blev optaget på Memory of the World Register i 1997.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Memory of the World

FN's verdensorganisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, blev grundlagt i 1945 med det formål at fremme beskyttelsen af verdens kultur- og naturarv gennem konventioner og internationale programmer.

I 1992 oprettede UNESCO Memory of the World-programmet for at beskytte og synliggøre håndskrifter, arkiver, bøger og audiovisuelle samlinger, som en rådgivende komité vurderer er umistelige og har en enestående betydning for verdens fælles historie og erindring. 

H.C. Andersen – verdens dokumentariske kulturarv

Danmark indsendte ved den første nominering i 1995 forslag om optagelse af 13 dokumenter, manuskript- og bogsamlinger samt arkiver fra nationale kulturarvsinstitutioner. Fire danske samlinger blev optaget i registret, herunder Det Kgl. Biblioteks samlinger af H.C. Andersens originale håndskrifter og breve.

Papirklip af en dame i grøn kjole.
Stor kone i grønt med forklæde er et af H.C. Andersens papirklip i Portmans samling, som blev en del af Memory of the World-registret. Samlingen blev erhvervet af Det Kgl. Bibliotek i 1969.

Foto: H. C. Andersen (1805-1875)

H.C. Andersens breve og håndskrifter blev optaget på Memory of the World-registeret i 1997. Optagelsen omfattede kun de H.C. Andersen håndskrifter og breve, der var en del af bibliotekets samlinger i 1997. Det gjaldt dermed  samlingerne Collin, Ny Kongelig Samling, Holger Laage-Petersen og Arne Portman.

H.C. Andersens håndskrifter og breve blev optaget, fordi de giver et enestående indblik i en af verdens mest kendte forfatteres arbejdsproces, liv og samtid. Samlingen dokumenterer både tilblivelsen af hans værker og de mennesker, relationer og miljøer, der omgav ham.

Materialerne viser ikke kun de færdige værker, men også den kreative proces fra første idé og kladder til rettelser og renskrifter. Breve, dagbøger og personlige noter fortæller samtidig om 1800-tallets kultur- og samfundsliv og om H.C. Andersens nationale og internationale netværk.

Optagelsen på UNESCOs Memory of the World Register understreger samlingens betydning som en unik kilde til forståelsen af H.C. Andersens forfatterskab og samtid.

Tegning af en vogn i en notesbog med håndskrift.
Side i H.C. Andersens dagbog fra hans første Tysklandsrejse i 1831, der dannede grundlag for rejsebogen Skyggebilleder af en Reise til Harzen. Ofte først skrevet med blyant og derefter optrukket med blæk. Samme dagbog blev brugt i ansøgningen til UNESCO.

Foto: H. C. Andersen (1805-1875)

Gå på opdagelse

I 2025-2027 digitaliserer vi alle H.C. Andersens håndskrifter og breve. Du kan selv gå selv på opdagelse i Det Kgl. Biblioteks Digitale Samlinger online og se, hvor langt vi er nået.

Se digitaliseringen af H.C. Andersen-samlingerne her!