Fra H.C. Andersens hånd

H.C. Andersens manuskripter, breve, dagbøger og andre håndskrifter er bevaret i Det Kgl. Biblioteks samlinger. Materialerne giver indblik i både hans arbejde som forfatter og i det liv, der omgav hans forfatterskab.

Samlingerne rummer kladder og renskrifter til eventyr, dramaer, romaner, digte og rejsebøger samt personlige noter, almanakker og tusindvis af breve. Brevene er både skrevet af H.C. Andersen og sendt til ham og giver et indblik i hans store netværk i Danmark og udlandet.

Samlingerne rummer også fotografier af H.C. Andersen samt papirklip, billedbøger, tegninger og andre kreative arbejder fra hans kunstneriske virke.

Romaner

Allerede i sin levetid blev H.C. Andersen internationalt kendt. Først for sine romaner og siden for sine eventyr. Da Andersen skrev sin første roman Improvisatoren, var romanen endnu ikke en etableret genre i Danmark. Romanen bygger på hans første store rejse til Italien i 1833–1834 og blev et vigtigt gennembrud for hans forfatterskab.

H.C. Andersen skrev seks romaner: Improvisatoren (1835), O.T. (1836), Kun en Spillemand (1837), De to Baronesser (1848), At være eller ikke være (1857) og Lykke-Peer (1870). Andersen påbegyndte også romaner, der aldrig blev færdiggjort, blandt andet romanudkastet Christian den Andens Dværg.

Romanerne viser Hans Christians Andersens arbejde med forskellige fortælleformer og skildringer af menneskers liv, identitet og udvikling. Gennem romanerne arbejdede han blandt andet med dannelsesromanen, samtidsromanen og nederlagsromanen og med outsiderens og det moderne menneskes konflikter.

I Det Kgl. Biblioteks samlinger findes en lang række manuskripter knyttet til H.C. Andersens romaner. Dem, der allerede er digitaliseret, kan findes her.

Digte og lyrik

H.C. Andersen skrev digte fra ungdomsårene til kort før sin død. Hans lyrik spænder fra humor og satire til digte om natur, kærlighed, tro og eksistentielle spørgsmål.

I 1830 udkom Digte med blandt andet “Det døende Barn” og “Moderen med Barnet”. Senere fulgte blandt andet Phantasier og Skizzer (1831), Aarets tolv Maaneder, tegnede med Blæk og Pen (1833), Samlede Digte (1833) og Ahasverus: et Mysterium (1847). “Hvor Skoven dog er frisk og stor” blev skrevet til Ole Lukøie (1850), mens “I Jurabjergene” og “I Neuchatel” findes i et rejsebrev fra 1867. Fra 1830’erne skrev Andersen også lejlighedsdigte til fødselsdage eller begravelser.

“

Dag for Dag bliver alt mere og mere Poesie for mig; Poesien træder ind i mit Liv, og mig synes, at selve Livet er et stort underligt poetisk Digt.

“

Flere af H.C. Andersens digte blev senere kendt som sange, blandt andet Moderen med Barnet (”Hist, hvor Veien slaaer en Bugt…”), Danmark, mit Fædreland (”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme") og Jylland (”Jylland mellem tvende Have…”).

Blandt materialerne i Det Kgl. Biblioteks samlinger findes manuskripter fra hele H.C. Andersens lyriske forfatterskab. Nogle af kladderne og manuskripterne til digtende her digitaliseret, og kan findes her.

Eventyr

H.C. Andersen begyndte tidligt at arbejde med eventyrformen. De første tilløb var Dykker-Klokken (1827), Dødningen (1830) og Tællelyset. Med Eventyr, fortalte for Børn, som udkom i hæfter fra 1835, fandt hans særlige eventyrstil sin form.

I 1830’erne og 1840’erne skrev Andersen nogle af sine mest kendte eventyr, blandt andre Fyrtøjet, Den lille Havfrue, Tommelise, Svinedrengen, Prinsessen på Ærten, Kejserens nye Klæder, Den grimme Ælling og Hyrdinden og Skorstensfejeren. Senere fulgte samlingerne Nye Eventyr (1843–1848), Historier (1852–1853) og Nye Eventyr og Historier (1858–1872).

Rejsebøger

H. C. Andersens rejsetrang varede hele livet. H. C. Andersen førte på sine mange rejser dagbøger for at fastholde stof til brug for senere rejseskildringer.

H.C. Andersens rejseskildringer består af fem egentlige rejsebøger: Skyggebilleder af en Reise til Harzen og det sachsiske Schweiz etc. etc. i Sommeren 1831 (1831), En Digters Bazar (1842), I Sverrig (1851), I Spanien (1863) og Et Besøg i Portugal 1866 (1868).

I rejsebøgerne kombinerer Andersen personlige oplevelser med digte, naturbeskrivelser, kulturhistoriske betragtninger og fortællende tekststykker. Rejserne gav ham inspiration til at skildre mennesker, landskaber og samtidens verden og blev en vigtig del af hans forfatterskab.

Ud over de egentlige rejsebøger skrev Andersen mange andre tekster om sine rejser i ind- og udland, bl.a. "Silkeborg" (1853), "Skagen" (1859) og "Et besøg hos Charles Dickens i Sommeren 1857" (1860). Andersens rejser blev både en kilde til oplevelser og en vigtig del af hans kunstneriske udvikling.

Rejserne efterlod sig et omfattende materiale i Det Kongelige Biblioteks samlinger, blandt andet dagbøger, manuskripter til rejsebøgerne og andre optegnelser fra H.C. Andersens rejser.

Drama og skuespil

Teatret spillede en vigtig rolle i H.C. Andersens liv og forfatterskab. Hans interesse for scenen begyndte i barndommen i Odense, hvor han som barn så teaterforestillinger og fik en statistrolle i det lyriske tryllespil Cendrillon (Askepot), da Det Kongelige Teater gæstede byen.

Som forfatter skrev Andersen gennem hele livet for scenen både dramaer, syngestykker, eventyrkomedier, opera-librettoer og lystspil. Blandt hans dramatiske værker er Agnete og Havmanden (1833), Festen paa Kenilworth (1836), Den Usynlige paa Sprogø (1839), Mulatten (1840) og Liden Kirsten (1846). Senere skrev han blandt andet Meer end Perler og Guld (1849), Ole Lukøie (1850) og Hyldemoer (1851) til det nye teater Casino.

I flere af sine dramatiske værker samarbejdede Andersen med tidens førende komponister, blandt andre J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade og C.E.F. Weyse.

Flere af Andersens dramatiske værker findes bevaret som manuskripter på Det Kgl. Bibliotek.

Selvbiografier

H.C. Andersen skrev flere fortællinger om sit eget liv. Den første var Levnedsbogen (1832), som beskriver hans liv frem til ungdomsårene og først blev genfundet og udgivet i 1926. I Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung (1847) fortalte Andersen om sin udvikling som kunstner og vejen fra en vanskelig begyndelse til international anerkendelse.

Tobindsværket Mit Livs Eventyr kan ses som Andersen egentlige selvbiografi. Første bind udkom i 1855 og skildrer hans liv fra barndommen til 50-årsalderen, mens andet bind, der udkom posthumt i 1877, omhandler de følgende år. Mit Livs Eventyr blev skrevet til den første danske udgave af Andersens Samlede Skrifter og beskriver modgangen i hjemlandet og anerkendelsen i udlandet.

Selvbiografierne er en vigtig del af de materialer, der viser H.C. Andersens egen fortælling om sit liv.

Papirkunst

H.C. Andersen arbejdede ikke kun med ord, men også med papir, saks og billeder. Han skabte et stort antal papirklip, billedbøger, tegninger og collager.

Med enkle og ofte grove klip skabte Andersen papirklip med alfer, trolde, hekse, nisser, fantasifulde skikkelser og fremmede slotte. Motiverne var ofte knyttet til en folkelig sagn- og eventyrverden, som havde været en vigtig del af hans barndom.

I sine billedbøger kombinerede Andersen billeder, udklip og små tekster og skabte personlige fortællinger til familie og venner. Han fremstillede også farverige og sammensatte collager, hvor forskellige materialer som udklip, kort, frimærker og andre små genstande blev sat sammen til nye billeder.

Flere billedbøger og enkelte af H.C. Andersens papirklip er hos Det Kgl. Bibliotek.

Breve

H.C. Andersen skrev gennem hele livet et stort antal breve til mennesker i Danmark og udlandet og modtog samtidig breve fra sit store netværk.

Brevene fortæller om hans relationer, rejser, arbejde og dagligdag. Blandt brevvekslingerne findes forbindelser til mange af tidens kendte personer, men også til familie, venner og bekendte.

Det Kgl. Biblioteks samlinger rummer tusindvis af breve skrevet af og til H.C. Andersen.

Dagbøger og almanakker

H.C. Andersens dagbøger og almanakker giver et vigtigt indblik i hans liv og virke.

Fra midten af 1830'erne skrev H.C. Andersen regelmæssigt noter i sine almanakker. Her noterede han hverdagen, rejser, aftaler og de mange breve, han sendte og modtog. Almanakkerne rummer oplysninger om hans daglige liv, værker og arbejdsrytme og giver fra 1838 til begyndelsen af 1860'erne også indblik i hans københavnerliv. Fra 1861 blev noterne kortere og handlede især om breve, fødselsdage og andre praktiske oplysninger, indtil almanakkerne ophørte i 1873. På sine rejser samlede Andersen blomster, blade og andre planter, som han lagde ind i almanakkerne.

Dagbøgerne blev hovedsageligt ført på H.C. Andersens mange rejser i udlandet og ved særlige begivenheder som krig, sygdom og dødsfald. Indtil 1861 stammer de fleste dagbøger fra udenlandsrejser, mens de tidlige optegnelser ofte dannede grundlag for senere rejseskildringer. Fra 1861 og frem til sin død i 1875 førte Andersen dagbog konsekvent og som regel hver dag – både hjemme og på rejser. Dagbøgerne rummer desuden mere end 340 illustrationer.

De originale almanakker er med én enkelt undtagelse bevaret i Det Kgl. Biblioteks samlinger, ligesom hovedparten af de originale dagbøger findes her.

Portrætter af H.C. Andersen

H. C. Andersen var sin tids mest fotograferede dansker. Mellem den første nu forsvundne optagelse af ham i 1843 til Georg E. Hansens sidste optagelser i 1874 blev der optaget mere end 150 fotografier af digteren.

Andersen interesserede sig selv for fotografiet og skrev om fotografbesøg og egne portrætter i sine dagbøger og breve. Det Kgl. Biblioteks samlinger rummer mange fotografier og portrætter.

Det Kgl. Biblioteks samlinger rummer mange portrætter af H.C. Andersen, en del kan findes online i bibliotekssystemet og resten kan bestilles til læsesalen. Fotografierne indgår ikke i digitaliseringsprojektet for håndskrifter og breve.