Fra håndskrift til digital kulturarv

Digitalisering handler ikke kun om at skabe digitale kopier af dokumenter. Det er en omfattende proces, hvor konservatorer, fotografer, bibliotekarer, historikere, specialister i digitale samlinger og formidlere arbejder sammen om at bevare, beskrive og gøre materialerne tilgængelige for fremtiden.

Projektet sikrer, at H.C. Andersens håndskrifter og breve bliver bevaret og kan udforskes af forskere, undervisere, elever og alle med interesse for hans liv og værker. Samtidig undersøger projektet, hvordan nye teknologier kan give nye indsigter i de historiske materialer.

Nedenfor kan du komme med ind i maskinrummet under digitaliseringen.

Bevaring af H.C. Andersen i samlingerne

I første del af digitaliseringsflowet gennemgår konservatorer alle materialer for at sikre, at de kan håndteres under fotograferingen, og at de digitale billeder får den bedst mulige kvalitet. Materialerne bliver konserveret efter behov, for eksempel ved rifter i det skrøbelige papir eller skader fra jerngallusblæk, som over tid kan nedbryde papiret. Der kan også være overfladesnavs, der skal fjernes, eller krøllede sider, der skal rettes ud, så teksten bliver lettere at læse.

H.C. Andersens samlinger på Det Kgl. Bibliotek er gennem mange år blevet løbende konserveret og nyemballeret. I projektet H.C. Andersens manuskripter og breve online: Verdensarv for alle bliver alle delsamlinger dog gennemgået systematisk som led i forberedelsen til digitalisering.

Bag kameraet: Digitaliseringen

Når Det Kgl. Bibliotek digitaliserer H.C. Andersens håndskrifter og breve, fotograferer vi med højopløselige kameraer. Det gør vi frem for at scanne materialet. Metoden er nemlig mere skånsom mod de ofte skrøbelige originaler og gør det muligt at gengive selv små detaljer i papir, blæk og håndskrift. Processen kaldes retrodigitalisering, fordi analoge kulturarvsmaterialer omdannes til digitale repræsentationer.

Under fotograferingen anvender vi specialudstyr som vægte, plexiglasstænger og elastiske materialer til at stabilisere de skrøbelige dokumenter. Det er særligt vigtigt, fordi H.C. Andersens håndskrifter og breve ofte har pålimede lapper, sammensyninger og udfoldninger. Det betyder også at en enkelt side kan kræve flere optagelser.

Vores fotografer bruger referencelinealer og farvetestværktøjer til at kontrollere eksponering, LAB-værdier og farverum for at sikre høj farvenøjagtighed og dokumentation, så de digitale gengivelser svarer tæt til originalerne. Hver fotografisk optagelse får tekniske metadata om kamera, objektiv, eksponering og farveprofil, som dokumenterer optagelsen og sikrer en ensartet, sporbar digitaliseringsproces.  

Katalogisering

Inden vi digitaliserer H. C. Andersens manuskripter og breve gennemgår vi tusindvis af arkivalier for at tilføje detaljeret metadata. Vores forskningsbibliotekarer får oplysninger til metadatering fra kataloger og forskningslitteratur. I nogle tilfælde skaber vi helt nye manuskriptbeskrivelser ud fra de originale værker. Arbejdet sikrer, at hvert manuskript eller brev kan metadateres på værkniveau. Det gør det lettere at bruge materialerne for fremtidens brugere og forskere og at søge dem frem.

Alle manuskripterne – lige fra lange romaner til den mindste notits  - bliver løbende gjort tilgængelig i bibliotekssystemet og i bibliotekets Digitale Samlinger, både som klassiske katalogposter og i digital form. Når projektet afsluttes, vil hele samlingen være frit tilgængelig online i høj kvalitet med søgbare metadata.

Ny digital kulturarv

Efter de mange tusind siders breve og håndskrifter er digitaliseret i høj opløsning, sikrer vi de digitale filer, så de bliver bevaret og kan bruges i fremtiden. Filerne gemmer vi i formater, der er egnede til digital langtidsbevaring, og som følger internationalt anerkendte standarder for bevaring.

Kopier af filerne opbevares i uafhængige geografiske, tekniske og organisatoriske miljøer for at beskytte dem mod tab. På den måde sikrer vi , at digitaliseringerne af H.C. Andersens breve og håndskrifter kan bevares og anvendes i mange år frem.

Nye teknologier og nye opdagelser

Projektet H.C. Andersens manuskripter og breve online: Verdensarv for alle omfatter tre pilotprojekter: XRF- og MSI-billedanalyse samt AI-transskription.

XRF (røntgenfluorescens) analyserer jerngallusblæk i H.C. Andersens almanakker og dagbøger. Blækket er fremstillet med vitriol, et mineralsk stof med forskellig grundstofsammensætning afhængigt af oprindelse. Derfor har hver blæktype et unikt "fingeraftryk", som vi undersøger med XRF for at afprøve, om metoden kan datere håndskrifter, som Andersen ikke har dateret selv.

MSI (multispektral digitalisering) fotograferer manuskripter i forskellige bølgelængdeområder af elektromagnetisk stråling, eksempelvis ultraviolet (UV), synligt lys og infrarød (IR).  Papir, blæk og pigmenter har unikke spektrale signaturer og absorberer, reflekterer og udsender stråling forskelligt afhængigt af bølgelængden, som gør, at MSI kan fremhæve detaljer, der ikke er synlige for det menneskelige øje.

MSI giver rumlig og optisk information, mens XRF viser materialernes grundstofsammensætning. Sammen giver de ny viden om manuskripternes materialer, tilblivelse, brug og bevaringstilstand.

AI-pilotprojektet udvikler en sprogmodel til transskription af H.C. Andersens håndskrifter og breve. Modellen træner vi på eksisterende transskriptioner og derefter tester vi den på upublicerede håndskrifter. Et udvalg af transskriptionerne publiceres efter en kvalitetskontrol i bibliotekssystemet.
 

Støtte til digitaliseringen

Det Kgl. Bibliotek har modtaget en generøs donation på 5,8 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Fondsstøtten går til digitaliseringen af vores omfattende samling af mindre kendte originale værker og breve fra H.C. Andersen. 

“

Vi er meget taknemmelige over at have fået denne støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. H.C. Andersens forfatterskab og fantastiske eventyr betyder rigtig meget for danskerne – vi får læst dem højt som børn, lærer om dem i skolen osv. Det, at Det Kgl. Bibliotek nu kan bringe H.C. Andersens manuskripter og breve ud til et bredere publikum, har derfor også stor betydning for, hvordan vi i endnu højere grad kan formidle vores kulturarv. Vi ser frem til at dele H.C. Andersens skatte med offentligheden,

“

Støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond gør det muligt at åbne døren til disse skatkamre og gøre dem tilgængelige for alle.