Gå til hovedindhold

Få hjælp til at finde computerspil

Vi har en stor samling af danske computer-, smartphone- og konsolspil, primært fra 1998 og frem. Nogle findes på fysiske medier og andre kun i rent digital form.

Computerspil iStock

Vi har både spil lavet i Danmark og udenlandske spil i danske versioner.

Søg i vores søgetjeneste

Alle vores computer- og konsolspil, der er udkommet på fysiske medier (DVD, cartridge mv.), kan søges frem i vores bibliotekssystem.

Du skal bestille dem og møde op på vores læsesal i Den Sorte Diamant, København for at spille spillene. Vi stiller afviklingsudstyr til rådighed. Det er ikke muligt at spille dem på andre lokationer eller læsesale.

Øvrige computerspil

Computerspil, der er udgivet online eller til smartphones er registreret på en særskilt liste. Denne oversigt dækker de fleste computerspil udviklet i Danmark og angiver hvilke, der er indsamlet af Det Kgl. Bibliotek.

Bemærk, at der kan være tekniske omstændigheder, som gør det umuligt at fremvise eller afvikle et spil.

De øvrige computerspil kan også bestilles til læsesalen i Den Sorte Diamant. Du bestiller ved at sende de følgende oplysninger til os på Spørg Biblioteket 

  • Titel*
  • Udvikler/udgiver
  • Platform (fx web, Android, iOS)
  • Årstal
  • Øvrige oplysninger (fx oprindelig placering)
  • Navn*
  • E-mail*
  • Telefonnummer

* Oplysningen er obligatorisk.