Indsigten, Victor Albecks Vej, Aarhus
I Indsigten på 2. sal er atmosfæren afslappet og meget hjemlig. Bløde møbler og en dæmpet belysning er med til at definere rummet, der er tænkt til fordybelse og fællesskab.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Indsigten er til det ikke-digitale ophold, hvor der i stedet er fokus på samværet og en digital detox. Der er mulighed for at låse mobilen inde og på den måde koble helt fra. Her kan du frit benytte dig af de kreative ting, læse et tidsskrift eller lytte til en LP.
Arkitektur
I Indsigten træder du ind bag den ikoniske reol, der "læner sig op ad" bogtårnet på de fire publikumsetager. En dyb grøn farve på væggen og det mørke loft får roen til at sænke sig og står i kontrast til bibliotekets øvrige lyse rum. I indretningen er der anvendt samme formsprog som i de øvrige områder, hvor egetræ og uldstof er de gennemgående materialer.
Aktiviteter
I Indsigten afholder vi mange forskellige arrangementer og events. Det spænder over alt fra kreative workshops og litterære oplæg til studierelevante aktiviteter.
Hvad må man her?
I Indsigten må du både samtale, spise og meget gerne smide skoene og trække benene op under dig.
Vi ønsker, at Indsigten skal være skærmfri, hvorfor der ikke er adgang til strøm.
Åbningstider
Victor Albecks Vej
Lukket 1600
| Påske 2026 - 1 | Time slot | Kommentar | ||
|---|---|---|---|---|
| Mandag 6. april | (Fra 800 til 1600) Lukket 1600 | |||
| Tirsdag | Åbent fra 800 til 1600 | |||
| Onsdag | Åbent fra 800 til 1600 | |||
| Torsdag | Lukket | |||
| Fredag | Lukket | |||
| Lørdag | Lukket | |||
| Søndag | Lukket | |||