Vejledning til den digitale udgivelse af David Simonsens Arkiv
Sidst opdateret: 18-07-2012 14:55I det følgende bliver de enkelte breves websider gennemgået, med henblik på opbygning mm. For mere om David Simonsens Arkiv (inhold, omfang mm.) henvises til introduktionen til David Simonsens Arkiv.
NB! Det er stadig (juni 2012) kun ca. 30% af den samlede korrespondance, som indgår i den digitale udgivelse, som dog regelmæssig vil blive opdateret. For øvrige navne henvises til Breve - foreløbig (okt. 2006) registrant (forespørgsler omkring dette bedes rettet til eja@kb.dk). Også websidernes layout og andre faciliteter vil blive videreudviklet. Vi er også opmærksomme på, at sitet er temmelig langsomt; der arbejdes på en udbedring. Tilsyneladende har valget af weblæsere (Explorer, Firefox, Opera etc.) og dens alder betydning - en formodning er "jo nyere, jo hurtigere...".
De digitale faksimile-udgaver af brevene i samlingen kan tilgås ad flere forskellige veje:
1. David Simonsens Arkiv (www.kb.dk/letters/judsam/2011/mar/dsa/en/)
Denne webside, med klikbare miniaturebilleder, er indgangsside til de digitaliserede dele af samlingen, som p.t. omfatter breve til og fra David Simonsen, samt enkelte breve mellem andre korrespondenter (se videre her). Brevene bliver tilgængeliggjort i alfabetisk rækkefølge, ud fra korrespondenternes navne. De enkelte breve kan fremsøges via navigationen til venstre på siden, eller ved brug af søgefeltet øverst. Der bedes noteret, at søgemulighederne er under udvikling.
Følgende bedes bemærket:
- Miniaturebillederne bliver vist UDEN KRONOLOGISK SORTERING. Dog er rækkefølgen af breve under hvert korrespondentnavn (0001, 0002, osv.), kronologisk.
- Til højre på hvert brevs individuelle webside giver Kategori-ruden mulighed for navigation mellem kategorierne
- Alle dokumenter - uanset type - er forsynet med titlen "Letter to/from ... from/to ....", også dokumenter af "ikke-brev-type".
2. REX
De digitaliserede breve kan også fremsøges i Det Kongelige Biblioteks online-katalog REX, hvor et link i katalogposten fører direkte til det enkelte brevs individuelle webside.
3. Google etc.
Alle data om de enkelte breve er tilgængelige for de større søgemaskiner.
Brevenes individuelle hjemmesider
Hvert dokument har sin egen individuelle webside, hvor oplysninger om det bliver vist, sammen med klikbare billeder, som fører til den digitale faksimile. Visningen af denne åbner – i et nyt vindue - et fremvisningsprogram, med mulighed for bladning og zoom. Man vender tilbage til siden med oplysningerne, enten ved at klikke på krydset i det nedre, højre hjørne, eller ved at klikke på det mørke område rundt om visningsvinduet. En mulighed for udskrift af det enkelte brev som PDF-fil forventes tilgængelig i løbet af efteråret 2012. Hvis man ønsker at gemme en side som et billede, anbefales det at man laver et "screen shot" (el. lign.) og derefter arbejder videre med dette billede i et andet program. Brug venligst kontaktoplysningerne på det enkelte brevs individuelle hjemmeside for at bestille regulære billedfiler; for priser etc., se www.kb.dk/da/priser/foto/index.html.
Oplysningerne om de enkelte breve
For at imødekomme også udenlandske brugere, er de fleste oplysninger og navigationsstier i udgivelsen på engelsk, ligsom de fleste oplysninger om de enkelte breve. Derimod kan de forskellige delfelters overskrifter ses enten på dansk eller engelsk; skift sker ved klik på det ønskede sprog øverst til højre i skærmbilledet. Bemærk, at ikke alle typer af oplysninger er relevante for alle breve. Det transskriptionssystem, som er blevet brugt, er det system, der p.t. bruges i Det Kongelige Biblioteks online-katalog REX (ingen diakritiske tegn undtaget ḥ og Ḥ for ח, ‘ for ע (og i enkelte tilfælde for א); ingen markering af fordoblede konsonanter). For stednavne er det tilstræbt at følge The Getty Thesaurus of Geographic Names.
(Titel:) Letter from [ikke David Simonsen] to David Simonsen alt. Letter to [ikke David Simonsen] from David Simonsen
Afsender: i transskription og/eller med originaltegn (afsendelsessted og afsendelsesland i efterfølgende parentes(-er)).
Modtager: i transskription og/eller med originaltegn (afsendelsessted og afsendelsesland i efterfølgende parentes(-er)).
Ressourcetype: altid "text " (oplyst af tekniske grunde)
Omfang: antal sider
Sprog: koder iflg. den internationale standard RFC4646
Oprindelsesdato: iflg. sekulær tidsregning, ud fra tilgængelige oplysninger; for omregningen er http://www.hebcal.com/converter blevet brugt. For datoformatet etc., se ISO8601.
Person: samler (p.t.) oplysninger om andre afsendere/modtagere, som har tilknytning til det enkelte brev.
Kommentar: øvrige oplysninger.
Spørgsmål og kommentarer bedes stilet til eja@kb.dk.

