Cod. Heb. 32: ”Den lille bønnebog”

Direkte til den digitale facsimile

Cod. Heb. 32, ofte benævnt ”den lille bønnebog” er, efter Cod. Heb. 37 – ”Maimonides-håndskriftet” – det måske mest kendte af Det Kongelige Biblioteks hebraiske håndskrifter. Årsagen er, at motiver fra det er blevet gengivet på postkort og lignende, men også at det er blevet udgivet i flere faksimileudgaver, og derfor har fundet vej til mange hjem, i både Danmark og udlandet.

I det følgende vil der kun blive givet en kortfattet oversigt over håndskriftets indhold og historie. For en mere detaljeret analyse af dets kunstneriske indhold henvises til den meget fyldige introduktion av Iris Fishof, som ledsager den seneste faksimileudgave (se nedenfor).

Håndskriftets indhold
Håndskriftet indeholder følgende dele:

- ברכת המזון
Birkat ha-mazon ('velsignelse af føden'); bordbønnen som læses efter hvert måltid, der har inkluderet brød eller matsot (det for Påsken særlige ugærede brød).

- ברכת הנהנין
Birkat ha- nehenin ('velsignelse af nydelserne'); taksigelse for forskellige sanselige oplevelser, men her også  indbefattet ubehagelige oplevelser, som f. eks. nyheden om et dødsfald.

-קריאת שמע
Qri'at Shma' ('læsningen af Shma' '): bønnen ved sengetid.

Alle tre afsnit er rigeligt illustrerede med udsmykkede begyndelsesbogstaver eller paneler med illustrationer med tilknytning til teksten. Oven for hvert panel, og før hvert større afsnit af teksten, bliver det efterfølgende forklaret ved en kort beskrivelse på jiddisch. Disse linjer udskiller sig fra den øvrige tekst, som er skrevet med hebraisk kvadratskrift, ved at de er skrevet med den særlige form af kursivskrift, som tit bliver benævnt vaybertaytsh ('kvindetysk'), fordi den mest er kendt fra bønnebøger på jiddisch, beregnet på kvinder.

Håndskriftets historie

Ud fra håndskriftets titelblad kan man udlæse, at det blev skrevet i året 1728, i en by forkortet som נ"ש ("N-S" eller "N-Sh"). Ud fra den derpå følgende oplysning, at det er skrevet "i kejser Karls regeringstid" (den tysk-romerske kejser Karl IV, 1685-1740), er der vist næppe tvivl om, at det drejer sig om Nikolsburg (Mikulov) i Mähren (i dag en del af Tjekkiet). Skriverens navn er ikke nævnt, og der er heller ingen oplysninger om en eventuel opdragsgiver/første ejer.

Håndskriftets vej til København er ikke kendt, men det kom i løbet af 1700-tallet til at indgå i Grev Otto Thotts (1703-1785) store bibliotek. Ved hans død, overgik hans håndskriftssamling testamentarisk i Det Kongelige Biblioteks eje, og deriblandt denne bønnebog, som bliver beskrevet således i en samtidig kilde: ”Den mindste Ebraiske Bog i Thotts Donation er Jødernes daglige Bønnebog, med malede Figurer, som forestille Skikkene ved Bønnen.” (Ekkard 1794, s. 92) Håndskriftet er dog tilsyneladende ikke inkluderet i kataloget over Thotts håndskriftssamling (se mere nedenfor), måske fordi det ikke var skrevet på et vestligt sprog.