Gå til hovedindholdet Change language to English

Informationsforsyning og Digitalisering

Vi arbejder med at udvikle, sikre og vedligeholde bibliotekets digitale løsninger samt skabe gode brugeroplevelser og strømlinede infrastrukturer.

I et samfund præget af hurtige informationsstrømme, AI og fake news er det vigtigere end nogensinde før, at brugerne kan finde, navigere i og forholde sig kritisk til den stadigt stigende mængde data og informationer, de bliver mødt af. I Informationsforsyning og Digitalisering arbejder vi for at sikre effektive arbejdsflows, brugervenlige systemer og digital sammenhæng på tværs af organisationen til gavn for Det Kgl. Biblioteks brugere, samarbejdspartnere og omverden. Vi har ansvar for forsyning og ekspedition af fysiske materialer, herunder pligtaflevering, indkøb, katalogisering mv.

Vi har også ansvaret for bibliotekssystemet, som understøtter og sikrer adgangen til informationsressourcer til gavn for alle vores brugere. Vi arbejder med at udvikle, sikre, vedligeholde og drifte bibliotekets digitale løsninger. Vi automatiserer og strømliner bibliotekets it-infrastruktur og -systemer, og vi understøtter arbejdet med ny teknologi og AI. Vi har ansvar for bibliotekets informations- og IT-sikkerhed samt den tekniske understøttelse af bibliotekets digitale tilstedeværelse på forskellige platforme.

Området varetager følgende opgaver:

  • Digital biblioteksservice 
  • Fysisk pligtaflevering og materialeforsyning
  • It-drift og it-udvikling af Det Kgl. Biblioteks it-systemer
  • It-projekter
  • Digital transformation af Det Kgl. Bibliotek
  • Understøttelse af brugen af ny teknologi og AI 
  • Teknisk understøttelse af digital tilgængelighed 
  • It-sikkerhed og it-beredskab

Cecile Anne Christensen, Vicedirektør for Informationsforsyning og Digitalisering

Vicedirektør ved Det Kgl. Bibliotek Cecile Anne Christensen
Cecile Anne Christensen.

Foto: Thomas Søndergaard

Find Cecile Anne Christensen på LinkedIn eller kontakt hende via kb@kb.dk.