Gå til hovedindholdet Change language to English
fotografiet  MANDEN Jacob Ehrbahn, Politiken
Fotografiet "MANDEN" af Jacob Ehrbahn var blandt de nominerede til Årets Pressefoto 2025 og kan ses i udstillingen.

Foto: Jacob Ehrbahn

Årets Pressefoto 2025

Oplev udstillingen Årets Pressefoto, der præsenterer dramatiske, politiske og mindeværdige øjeblikke fra 2025 – fanget af nogle af landets dygtigste pressefotografer.

Udstillingen Årets Pressefoto viser de udvalgte fotografier fra konkurrencen af samme navn, som hvert år kårer de danske pressefotografer og deres ypperligste skud, inden for flere kategorier som 'Årets Nyhedsbillede', 'Årets Portræt', 'Årets Sportsbillede' og ikke mindst 'Årets Pressefotograf' og 'Pressefoto'.

Genoplev årets største historier

Det har endnu en gang været et godt år for dansk pressefotografi, og mange stærke billeder konkurrerede om at blive Årets Pressefoto. De nominerede billeder til hovedprisen i 2025 dækker nogle af tidens største historier og de helt nære følelser: Den største demonstration i Grønland, unge i Ukraine, gangstere, børns mistrivsel og den danske sommer. Vinderen af hovedprisen blev Grønland til salg af Oscar Scott Carl fra Sermitsiaq.

GRØNLAND TIL SALG Årets vinderfoto til hovedprisen som Årets Pressefoto 2025 er vigtigt for både nutiden og for fremtiden, for det er den største krise, vi har oplevet i mange år, og den kan ændre hele verdensordenen. Det er taget ved den største demonstration i Grønlands historie, og grønlænderne på billedet står som ét folk – og de står sammen mod Trump. Der er kun grønlandske flag, og det er som om, folket er en forlængelse af fjeldet i baggrunden. Oscar Scott Carl, Sermitsiaq

Foto: Oscar Scott Carl

1 / 5
MANDEN Det kunne næsten ikke være mere dansk, sige mere om dansk sommer, eller være et bedre billede på frihed. De unge mænd er på vej ind i livet, de er færdige med gymnasiet, og for første gang slippes de faste spor. Det er en glad tid, det er håb, sommer og frihed. Det trænger vi til at se. De er fremtiden, og de kan godt. Jacob Ehrbahn, Politiken.

Foto: Jacob Ehrbahn

2 / 5
ALLE VI BØRN I GANGSTERBY Billedet viser en ny virkelighed, der på alle måder er kold og skræmmende. Den unge mand på billedet udviser en ekstrem selvoptagethed og ligegyldighed overfor alle regler, der giver kuldegysninger, og det kolde rum uden andet end set tomme bord, understreger fortællingen om en udvikling, der både presser til mere brutalitet, og som eksporteres til os. Mads Nissen, Politiken.

Foto: Mads Nissen

3 / 5
LANGT FRA FRONTLINJEN: TEENAGERE FORBEREDER SIG PÅ KRIG Billedet er nomineret, fordi det er rørende og viser den virkelighed, mange ukrainske unge lever i. Man ser med det samme, at det er hans far. På den måde summer fotografiet hele situationen op og indkapsler konsekvensen. En søn går i sin fars fodspor. Det er også hans fremtid, og historien gentager sig. Nichlas Pollier, Freelance.

Foto: Nichlas Pollier

4 / 5
8-ÅRIGE ALICES HVERDAG ER SOM ET PUSLESPIL Billedet af lille Alice, der sidder stille på sin seng med sine ørevarmere på og sin bamse, på fortæller om en stor historie. Hun er repræsentant for den udfordring, der er i samfundet med børns trivsel, som vi skal blive bedre til at holde øje med og agere på. Spørgsmålet er, hvordan får vi børnene ud af deres isolation og hvordan gør vi dem trygge. Dicte Marie Hostrup Sønnichsen, DMJX/Dagbladet Information.

Foto: Dicte Marie Hostrup Sønnichsen

5 / 5

Se alle fotografierne i udstillingen

I udstillingen Årets pressefoto 2025 kan du se vinderfotos samt de nominerede fotografier fra alle de mange kategorier. Vinderne og de nominerede er udvalgt af Pressefotografforbundets jury.

Besøg udstillingen og husk tilbage på et bemærkelsesværdigt år i selskab med landets dygtigste fotografer. 

Værd at vide, hvis du besøger udstilling som skoleklasse og større gruppe

Det er vigtigt, at alle skoleklasser og større grupper melder deres ankomst på forhånd, selvom det drejer sig om besøg på egen hånd, da vi ellers ikke kan garantere, at der er plads i udstillingen.

 

Flere udstillinger

Til:
Udstilling

Verden omkring os

Samlingsudstilling på Den Sorte Diamant tager os gennem fotografiets historie og en verden i forvandling. Vend blikket udad og se verden omkring os fra nye vinkler.

Den Sorte Diamant, Udstilling 
Til:
Udstilling

ALT DET, DU IKKE VIDSTE, VI HAVDE

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek og vores samlinger er et overflødighedshorn af dansk kulturarv. I denne udstilling har vi hentet smagsprøver på kulturarven ud fra…

Victor Albecks Vej, Aarhus 
Ikke i salg endnu
Fra:
Udstilling

Photography Now!

Fem danske gallerier zoomer ind på fotografiet i samtidskunsten lige nu. Oplev den kollektivt kuraterede udstilling i Den Sorte Diamant.

Den Sorte Diamant, Udstilling