Gå til hovedindholdet Change language to English
Abstrakt fotografi af landskab
Fem gallerier giver fem bud på, hvad der kendetegner fotografiet i samtidskunsten anno 2026. Her er det et udsnit af Ditte Knus Tønnesens værk 'Farverne står, landskabet skifter' (2009-2026) fra Galleri Image.

Foto: Ditte Knus Tønnesen

Photography Now! Dansk samtidsfotografi netop nu

Fem danske gallerier zoomer ind på fotografiet i samtidskunsten lige nu. Oplev Det Kgl. Biblioteks store nye udstilling med højdepunkter fra dansk fotokunst i Den Sorte Diamant.

Højdepunkter fra dansk fotokunst samlet ét sted

I efteråret 2026 åbner udstillingen Photography Now! dørene i Den Sorte Diamant, og undersøger fotografiets mange former og stemmer i samtidskunsten. Det Kgl. Bibliotek har inviteret fem danske gallerier til at præsentere deres bud på, hvad der kendetegner fotografiet i kunsten lige nu. Resultatet er en kollektivt kurateret udstilling, hvor hvert galleri indretter sit eget rum med kunstnere og værker.
Blandt de medvirkende kunstnere er Larissa Sansour, Asger Carlsen, Innuteq Storch, Fryd Frydendahl, Peter Funch, Jane Kin Kaisen og Nicolai Howalt. Udstillingen rummer desuden en fotoserie af Jacob Holdt fra 1970'erne, der aldrig tidligere har været vist offentligt. Hertil kommer fotografier fra Det Kgl. Biblioteks egen samling.

Opdag fotografiets mange roller i samtidskunsten

Photography Now! er en invitation til gå på opdagelse i fotografiets rolle i kunsten lige nu – og måske giver udstillingen også et fingerpeg om, hvor det er på vej hen.
I udstillingen kan du møde vidt forskellige udtryk og tilgange til fotografiet som kunstnerisk medie: fra traditionelle fotografier til eksperimenterende installationer og video, og til værker hvor fotografiet smelter sammen med skulptur og andre medier. Både nye og etablerede kunstnere får plads side om side.

Jakob Kolding: Untitled (Life without Buildings) (III), 2024. Repræsenteres af Galleri Nicolai Wallner. Galleri Nicolai Wallner har siden 1993 udstillet udfordrende og innovativ samtidskunst i København. Galleriet repræsenterer kunstnere, der arbejder med forskellige teknikker, medier og praksisser og gør indtryk i en ellers omskiftelig verden.

Foto: Jakob Kolding

1 / 6
Inuuteq Storch: Keepers of the ocean, 2019. Vises af Galleri Image. Galleri Image er et af Europas ældste udstillingssteder for fotografisk kunst, og har siden 1977 været pioner inden for fotobaseret kunst i Danmark. Kunsthallen i Aarhus er for mange et springbræt til den globale fotokunstscene. Med venlig tilladelse af kunstneren og Wilson Saplana Gallery.

Foto: Inuuteq Storch

2 / 6
Ebbe Stub Wittrup: Mirror #8 Krøyers Plads Dock, Denmark, 2023. Repræsenteres af Martin Asbæk Gallery. I mere end 20 år har Martin Asbæk Gallery præsenteret international samtidskunst, der insisterer på fotografiets fysiske dimension samt dets udgangspunkt som redskab til at registrere og undersøge virkeligheden.

Foto: Ebbe Stub Wittrup

3 / 6
Fryd Frydendal: 'Comic Sense'. Repræsenteres af V1 Gallery. Siden 2002 har V1 Gallery i København præsenteret en udvalgt gruppe af etablerede og nye kunstnere, herunder kunstnere, som benytter fotografiet i deres kunst med en eksperimenterende og ofte konceptuel tilgang til mediet.

Foto: Fryd Frydendal

4 / 6
Matilde Søes Rasmussen: 'Mirror Selfie 1 (Hong Kong)'. Repræsenteres af Oblong. Oblong er en online platform for fotokunst, og har siden 2022 vist fotografiet som et flydende og multifacetteret medie, hvor dokumentation, konstruktion og fortolkning eksisterer side om side.

Foto: Matilde Søes Rasmussen

5 / 6
Zanele Muholi: Loba V, Paris, 2019. Del af Det Kgl. Biblioteks Fotosamling. Det Kgl. Bibliotek har Nordeuropas største fotosamling med over 18 millioner fotos fra 1840 til i dag. I udstillingen vises udvalgte danske og internationale fotografiske kunstværker med forskellige teknikker og æstetikker.

Foto: Zanele Muholi

6 / 6

Oplev værker af 47 kunstnere

A Kassen (Christian Bretton-Meyer, Morten Steen Hebsgaard, Søren Petersen, Tommy Petersen), Adam Jeppesen, André Viking, Asger Carlsen, Christine Clemmensen, Ditte Haarløv Johnsen, Ditte Johanne Krogh Bertelsen, Ditte Knus Tønnesen, E.B. Itso, 
Ebbe Stub Wittrup, Eva Tind, Fryd Frydendahl, Gitte Broeng, Guston Sondin-Kung, Ida Hee Ran, Inuuteq Storch, Jacob Holdt, Jakob Kolding, 
Jane Jin Kaisen, Jeppe Lange, Jesper Rasmussen, Joakim Koester, Julie Born Schwartz, Kirstine Autzen, Larissa Sansour, Lasse Krog Møller, Mads Alstrup, Mads Holm, Mads Juel, Magnus Lind Nielsen, Maja Ingerslev, Matilde Søes Rasmussen, Mette Juul, Michelle Eistrup, Minh Ngọc Nguyễn, Myne Søe-Pedersen, Nicolai Howalt, Nivikka Andersen, Peter Funch, Rebecca Krasnik, Ritt Bjerregaard, Sarah Schorr, Sophia Ioannou Gjerding, Tove Kurtzweil, Valérie Collart, Ville Vidø, Zanele Muholi.

Udstillingen er arrangeret som et samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og de respektive gallerier.

De fem gallerier er udvalgt gennem en kuratorisk proces med fokus på variation i størrelse, geografi og kunstnerisk profil. 

Udstillingen er realiseret med støtte fra

Den Obelske Familiefond samt Handelsgartner Harry Opstrups Fond.

Se flere af vores udstillinger

Til:
Udstilling

Verden omkring os

Samlingsudstilling på Den Sorte Diamant tager os gennem fotografiets historie og en verden i forvandling. Vend blikket udad og se verden omkring os fra nye vinkler.

Den Sorte Diamant, Udstilling 
Til:
Udstilling

Alt det, du ikke vidste, vi havde

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek og vores samlinger er et overflødighedshorn af dansk kulturarv. I denne udstilling har vi hentet smagsprøver på kulturarven ud fra…

Victor Albecks Vej, Aarhus 
Kl.:
Musikscene, For børn og deres voksne, Rundvisninger, Udstilling, Andet

Kulturnatten 2026

På årets Kulturnat inviterer Det Kgl. Bibliotek til en aften i Den Sorte Diamant for gæster i alle aldre, fuld af kunst, kulturarv, håndværk, sanseoplevelser, teknologi og fortællinger.

Den Sorte Diamant