Gå til hovedindholdet Change language to English
Udsolgt
Skuespillerne til Brevforestillingen om kærlighed.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Brevforestilling: Kærlighed

Kærlighedens breve vender tilbage til Det Kgl. Bibliotek med en fejring af kærlighed, lidenskab og det håndskrevne brev.

Medvirkende

SKUESPILLERE
Laura Skjoldborg
Simon Kongstad
David Dencik 
Gustav Giese
Maria Rossing 

MUSIK
Bella Leonette

Lige efter Valentinsdag slår Det Kgl. Bibliotek igen dørene op til en særlig forestilling i kærlighedens tegn. I Dronningesalen iscenesættes nogle af de mest rørende, smukke og lidenskabelige kærlighedsbreve skrevet gennem historien. Forestillingen er en hyldest til det personlige brev – en genre, der er ved at glide ud af vores hverdag, men som rummer en dyb menneskelig intensitet. 

Skuespillere fra øverste hylde giver stemme til fortidens elskende og fortolker breve fra blandt andre Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og Sigrid Undset, samt stemmer fra Karen Blixen, Amalie Skram, Holger Drachmann og Thorkild Bjørnvig. Det er intime tekster skrevet til én eneste modtager – og netop derfor rammer de så stærkt. Her er inderlighed, humor, smerte, håb – og en påmindelse om, hvad det vil sige at være menneske i kærlighedens vold. Den svenske musiker Bella Leonette indrammer forestillingen musikalsk.

Bella Leonette
1 / 6
David Dencik
2 / 6
Maria Rossing

Foto: Hein Photography

3 / 6
Simon Kongstad

Foto: Hein Photography

4 / 6
Gustav Giese

Foto: Hein Photography

5 / 6
Laura Skjoldborg

Foto: Lena Paaske

6 / 6

Som led i forestillingen afholder vi i starten af marts Brevskrivningskoncert i Den Gamle Læsesal. Her kan man selv gribe pennen og lade sig inspirere af fortidens passionerede pennevenner – og måske sende et ægte kærlighedsbrev ud i verden. Det er jo dén tid på året. 

En del af Breve i Diamanten

Håndskrevet brev

Foto: Ophav ukendt

Det Kgl. Bibliotek rummer en samling på over to millioner af breve fra store personligheder, kunstnere og forfattere.

Arrangementet er en del af serien Breve i Diamanten, hvor vi vækker Det Kgl. Biblioteks store brevsamlinger til live gennem brevskrivningskoncerter og tematiserede brevforestillinger.

Se flere arrangementer i serien

Brevforestillingen er arrangeret i samarbejde med Gyldendal og med støtte fra Dao.

Flere lignende arrangementer

Brevskrivningskoncert – Kærlighed
Kl.:
Talkscene, Musikscene

Brevskrivningskoncert – Kærlighed

Sluk telefonen, tænd for sanserne og hengiv dig til brevskrivningens fortrolige rum - måske sammen med en, du synes er sød? Vi skriver nemlig kærlighedsbreve i Gammel Læsesal denne aften i marts.

Den Sorte Diamant, Gammel Læsesal 

Tilmeld dig nyhedsbrevet