Gå til hovedindholdet Change language to English
En masse mennesker sidder i græsset foran scenen i Bibliotekshaven.
Afholdt

Foto: Daniel Buchwald

Bibliotekshaven LIVE 3:4 – Atusji, Gustav Valdemar Strange, Vibeke Koushede & Morten Hee Andersen

Skønne musikere, digtere, skuespillere og talere inviterer til et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.

Det Kgl. Biblioteks succesfulde sommerscene, Bibliotekshaven LIVE, vender tilbage med masser af musik, poesi og performance.

Over fire sensommertorsdage i august og september kan du, under åben himmel og i de historiske rammer mellem Christiansborg Slot og den gamle biblioteksbygning, opleve tankevækkende og smukke optrædener leveret af række dygtige kunstnere, digtere og forskere.

Musiker Atusji

Foto: Victor Knotzel

1 / 4
Forfatter Gustav Valdemar Strange

Foto: Sara Galbiati

2 / 4
Dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, Vibeke Koushede

Foto: Det Kgl. Bibliotek

3 / 4
Skuespiller Morten Hee Andersen

Foto: Hein Photography

4 / 4

Årets tema: Fællesskaber

I år er temaet for de fire sensommeraftener fællesskaber. Vores selvforståelse og vores forståelse af og for hinanden skabes fælles. Fællesskaber kan være politiske og aktivistiske. De kan være et sted for omsorg og nære relationer. Fællesskaber er et rum for udfoldelse og sammenhold – et kollektivt sted at være individ.

I en kaotisk tid, hvor vi gentænker vores egne fællesskaber, spørger vi denne aften: Hvad kan vi gøre sammen? Indhyllet i musik, lyrik og performance skaber vi et rum til at udforske dette spørgsmål og ser nærmere på fællesskabets betydning og muligheder.

Kom med til Bibliotekshaven LIVE, hvor vi understreger det meningsfulde i at stå sammen og forandre i fællesskab.  

Der er bænke til de hurtige, men du er mere end velkommen til at tage et tæppe eller en festivalstol under armen. Det vil være muligt at købe forfriskninger undervejs i caféens pop-up-bar. Vores DJ spiller blide rytmer både før og efter arrangementet, så bliv endelig hængende i sensommersolen.  

Igen i år afholder vi Bibliotekshaven LIVE i samarbejde med Københavns Universitetsbibliotek, hvor Københavns Universitets forskning formidles i samspil med kunst, poesi og musik for at øge fokusset på forskningens samfundsværdi.

Det kan du opleve

Oplev sanger og musiker Atusji, poesi af Michael Strunge, skuespiller Morten Hee Andersen, urpremiere på nyt Gustav Valdemar Strange-værk og dagens tale af dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, Vibeke Koushede.

En del af Bibliotekshaven LIVE

En masse gæster i Bibliotekshaven under et tidligere arrangement.

Foto: Daniel Buchwald

Arrangementet er en del af Bibliotekshaven LIVE.
Oplev musik, statements og ny poesi i det historiske åndehul bag biblioteket.

Se flere arrangementer i serien

Kommende arrangementer fra Talkscene

Udsolgt
Kl.:
Talkscene, Musikscene

Brevskrivningskoncert – Kærlighed

Sluk telefonen, tænd for sanserne og hengiv dig til brevskrivningens fortrolige rum - måske sammen med en, du synes er sød? Vi skriver nemlig kærlighedsbreve i Gammel Læsesal denne aften i marts.

Den Sorte Diamant, Gammel Læsesal 
Kl.:
Talkscene, Andet

Læsesalon 3:6

Shh...nu er det læsetid. Sluk telefonen, find din bedste bog frem og nyd en rolig stund. Den smukke Gammel Læsesal danner rammerne, og lydtæppet er stille barokmusik.

Den Sorte Diamant, Gammel Læsesal 

Tilmeld dig nyhedsbrevet