Gå til hovedindholdet Change language to English
Foto af musikerne i Aarhus Sinfonietta
Afholdt

Foto: Agnete Schlichtkrull

Udspring: Hvor musik og ord skaber hinanden

Torsdag 1. oktober åbner vi Læsesalen op for Århus Sinfonietta og digter Anne Green Munk som en del af 'Bag om Kulturen'.

Poesien bevæger sig i klanglige landskaber, og der opstår et fælles rum for fordybelse – et sted, hvor man kan mærke, hvordan betydning ikke kun forstås rationelt, men også opleves.

Koncerten er en invitation til at lytte på en ny måde: Til at høre sprogets rytme og musikkens fortælling som to sider af samme spejl. Her er ingen skarpe skel mellem genrer – kun en glidende bevægelse mellem lyd og betydning, mellem tanke og tone.

Koncerten indledes med en talk med digter Anne Green Munk og de medvirkende musikere, hvor publikum inviteres ind i det kreative maskinrum. Efterfølgende opføres en koncert, hvor musik og ord flettes sammen og skaber en ny helhed.

Koncerten er en del af 'Bag om Kulturen'. 

Medvirkende

Anne Green Munk, digter og Århus Sinfonietta: Maria Edlund, cello, Henrik Larsen, slagtøj, Frederik Munk Larsen, guitar, Niels-Ole Bo Johansen, trombone, Ann Sophie Rønne Andersen, moderator

Bag om Kulturen: Mød dem, der former kulturlivet i Aarhus

Kom med bag om kulturen og mød dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.

Den 1.-11. oktober 2026 holder byens kulturliv åbent hus – og du er inviteret med. Med Bag om Kulturen kan du opleve ti dages kultur og aktiviteter for alle i hele Aarhus. Og du kan møde dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.

Kultursamvirket i Aarhus repræsenterer 66 forskellige kulturinstitutioner, og med Bag om Kulturen sætter vi fokus på alle dem, der former det kulturelle landskab i Aarhus.
 

Bag om Kulturen

Århus Sinfonietta

Århus Sinfonietta stræber efter at opføre musik, der forstår sin fortid, spiller sin nutid og udvikler sin fremtid.

Århus Sinfonietta blev grundlagt i 1990 af en gruppe musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Ensemble i samarbejde med komponisten Hans Abrahamsen og består i dag af 19 faste musikere.

Om Århus Sinfonietta

Flere lignende arrangementer

Onsdag 28. oktober 2026 klokken 16:30
Talkscene

BookTalks: Hiromi Kawakami

Kom og oplev den japanske forfatter Hiromi Kawakami i en samtale om romanen ’Pas på den store fugl ikke tager dig’ til BookTalks 28. oktober.

Indsigten, Victor Albecks Vej, Aarhus 
Mandag 9. november 2026 klokken 16:30
Talkscene

BookTalks: Nikolai Torgersen

Oplev den norske forfatter Nikolai Torgersen bag romanen ’Gader jeg har levet’ til BookTalks den 9. november.

Indsigten, Victor Albecks Vej, Aarhus 
Onsdag 18. november 2026 klokken 16:30
Talkscene

MELLEM STEMMER: Forfattersamtale med Dean Butt og Thomas Bach – ”klasse, misbrug og mønsterbrud”

Hør de to danske forfattere Dean Butt (Vi er rigtige engle, 2026) og Thomas Bach (Bunker, 2025) i samtale om deres værker med afsæt i temaet ”klasse, misbrug og mønsterbrud”.

Indsigten, Victor Albecks Vej, Aarhus