Tyrkisk

Nationalbibliotekets samling af tyrkiske håndskrifter og trykte bøger afspejler de tyrkiske sprogs geografiske udbredelse, disse sprogs anvendelse af forskellige alfabeter, og spænder over osmanniske håndskrifter, trykte bøger på tyrki-tyrkisk og andre moderne tyrkiske sprog fra Centralasien og Kaukasus, som f.eks. aserbaidjansk, chuvassisk, kazan-tatarisk, kazakisk, kirgisisk, tuvinsk og uzbekisk.

Orientalsk Samling indeholder 100 osmanniske håndskrifter, som ud over skønlitterære værker behandler emner som religion, kosmologi, historie, sprogvidenskab, jura ,samt magi og drømmetydning. Endvidere indeholder samlingen godt 300 trykte osmanniske og 5.400 tyrki-tyrkiske bøger.

Det første trykkeri med ret til at trykke tyrkiske bøger blev oprettet af Ibrahim Müteferrika i Istanbul i 1727. I Orientalsk Samling findes fem af de 17 værker, Müteferrika nåede at trykke inden sin død i 1742, deriblandt den første illustrerede trykte bog i Osmannerriget, ”Tarih-i Hind-i Garbi” fra 1730. Samlingens trykte osmanniske bøger omfatter ca. 322 titler indkøbt af orientalisten Johannes Østrup i 1920erne. 247 af bøgerne er trykt med det arabiske alfabet, og 75 er trykt med latinske bogstaver, som blev indført i 1928. Bøgerne er udkommet i overgangsperioden mellem 1894 og 1930, hvor Osmannerriget gik under, og Den tyrkiske Republik blev oprettet i 1923. Bøgerne omfatter et repræsentativt udvalg af tidens skønlitteratur, samt emner som litteraturvidenskab, politik, historie og religion. Samlingen udgør et enestående kildemateriale til denne vigtige periode.

Desuden indgår en stor samling tekstuelle og visuelle kilder til Osmannerrigets kulturhistorie med vægt på 17- og 1800-tallet, hvor vesterniseringen af Osmannerriget tog sin begyndelse. Et eksempel er en faksimileudgave af Surname-i Vehbi, som beskriver en omskæringsfest for Sultan Ahmet III’s fire sønner i 1720. Festen var en demonstrationaf den pragt, som prægede 1700-tallets Tulipan-periode. Ahmet III bad digteren Vehbi om at beskrive festen i et digt ,og han lod bogen illustrere af Levni, som var den første maler, der brød med det stive traditionelle minaturemaleri og anvendte en mere naturalistisk stil.

Den moderne tyrkiske samling har sin hovedvægt inden for sprog og litteraturvidenskab, men omfatter også historie, politik og samfundsforhold, samt religion. Inden for samfundsforhold er Tyrkiets kulturelle, etniske og religiøse diversitet vægtet meget højt. 

  • De tyrkiske håndskrifter er beskrevet i bd. III af Codices Orientales Bibliothecae Regiae Hafniensis, Pars I-III, Hafniae 1846-1857, s. 49-61, samt under arabisk-persiske/arabisk-tyrkiske/persisk-tyrkiske håndskrifter (Cod.Mixt.) i samme bd. s. 61-72.
    Digital facsimile af Pars III.