Rasmus Rask

Rasmus Kristian Rask (1787-1832)
Sprogforsker. Studerede i København 1807-13. Fra 1808 var han tillige ansat ved Universitetsbiblioteket, først som ulønnet volontør; 1812 udnævntes han til amanuensis og 1814 til underbibliotekar. 1812 var han i Stockholm, 1813-15 opholdt han sig på Island, og 1816 drog han ud på sin lange rejse over Sverige og Finland til Skt. Petersborg, hvorfra han efter et ophold på godt et år fortsatte over Moskva og Astrakan til Kaukasus; herfra rejste han videre til Persien og Indien, hvor han i Bombay erhvervede en enestående samling håndskrifter på avestisk og pehlevi. Derfra rejste han over Madras og Trankebar til Ceylon og returnerede efter store vanskeligheder, bl.a. skibbrud, til København i 1823. Som vederlag for den ham ydede støtte overdrog han Det kgl. Bibliotek en samling på 50 håndskrifter på pali og singhalesisk. 1818 havde han fået titel af professor, og 1823 fik han tillagt en årlig understøttelse for 3 år. 1826 blev det ordinære professorat i orientalske sprog ledigt, men først 1831 udnævntes Rask til ekstraordinær professor heri. 1829 var han rykket op til bibliotekar ved Universitets-biblioteket. Hans eneste væsentlige orientalistiske arbejde er afhandlingen "Om Zendsprogets og Zendavestas Ælde og Ægthed", 1823 (trykt 1826).
(Kilder: DBL1, bd. 13, side 489 ff., specielt side 495-496.- DBL3. - N. M. Petersen 1834. - O. Jespersen 1918. - M. Bjerrum 1959. - P. Diderichsen 1960. - J. Rischel 1987)

Håndskrifter, der hidrører fra Rask:
Cod.Georg.
Cod.Pers. CXL
Avesta-mss.
Pali-mss.
Pehlevi-mss.