Den Arabiske Rejse 1761-1767

Forfatter: Stig T. Rasmussen

Arabisk version: (الرحلة العربية 1761-1767 )


___________________________________________________________________

DEN ARABISKE REJSE 1761-1767

Forudsætninger og forarbejder
I 1600-tallet og langt ind i 1700-tallet var den øgede europæiske viden om fremmede lande og kulturer i alt væsentligt et biprodukt af de søfarende nationers bestræbelser på at finde nye handelsveje og handelspladser, som det fremgår af værker af Adam Olearius (der rejste i Rusland og Persien 1633-1639) og Frederik Ludvig Norden (der i kortlægningsøjemed besejlede Nilen 1737-1738), samt af talrige rejsebeskrivelser udgivet af engelske, nederlandske og franske rejsende. I løbet af 1700-tallet øgedes imidlertid interessen for teoretisk viden ud over det rent nyttebetonede kendskab til omverdenen, og rejseberetningernes vilkårligt udvalgte og personligt farvede iagttagelser veg pladsen for rationel udforskning og systematisk beskrivelse.

Midt i 1700-tallet nød Frederik V og hans ministre europæisk ry som mæcener, og det var under indtryk heraf, at Göttingen-professoren Johann David Michaëlis i 1756 foreslog chefen for Tydske Kancelli (den tids udenrigsministerium), Johann Hartwig Ernst von Bernstorff, at kongen skulle sende en ekspedition til det ukendte, men siden oldtiden angiveligt lykkelige Arabien.
Michaëlis motiverer sit forslag med det bibelrelevante perspektiv: "Dette lands natur er stadig rigt på gaver, som er os ubekendte: dets historie går tilbage til de allerældste tider; dets dialekt er endnu forskelligt fra det os bekendte vestlige arabisk, og eftersom denne form for arabisk, som er den, vi kender, hidtil har været det sikreste hjælpemiddel til forklaring af det hebraiske sprog, hvilket lys må vi da ikke med rimelighed forvente, at der bliver kastet over Bibelen, oldtidens allervigtigste bog, dersom vi lærte Arabiens østlige dialekt lige så godt at kende som dets vestlige?"
Det oprindelige forslag var at sende en enkelt mand til Jemen fra Trankebar i Indien; men i løbet af 4 år voksede projektet til en 5-mands videnskabelig ekspedition, der tiltrak sig hele den europæiske lærde verdens opmærksomhed. Spørgsmål, der skulle besvares, og forslag til observationer, der skulle foretages, strømmede ind. Michaëlis opstillede en liste over videnskabelige spørgsmål, der ønskedes besvaret af ekspeditionen, og udgav dem i Fragen an eine Gesellschaft gelehrter Männer, die auf Befehl Ihro Majestät des Königs von Dännemark nach Arabien reisen, Frankfurt a.M. 1762. Denne fortegnelse omfattede en lang række meget forskelligartede spørgsmål inden for historie, naturhistorie og filologi (og er derved en fortræffelig katalog over, hvad man dengang ikke vidste).

Deltagere i ekspeditionen
I ekspeditionen deltog seks personer:
Den svenske naturvidenskabsmand Peter Forsskål, elev af Carl von Linné; et hovedformål for Forsskåls undersøgelser var at supplere Linnés beskrivelser på en række punkter.
Filologen Frederik Christian von Haven, der havde til opgave at indkøbe orientalske håndskrifter til Det kgl. Bibliotek i København og kopiere, hvad han måtte finde af indskrifter undervejs, samt gøre iagttagelser af arabisk sprogbrug - med det overordnede formål at kaste lys over dunkle steder i Den hellige Skrift.
Kartografen Carsten Niebuhr, hvis opgave det var at foretage observationer og udføre opmålinger til brug for kortlægningen af de geografisk lidet udforskede eller helt uudforskede egne.
Lægen Christian Carl Kramer, der fik pålagt en række medicinske opgaver, både videnskabelige og inden for praktisk lægegerning - også over for befolkningen i Arabien.
Tegneren og maleren Georg Wilhelm Baurenfeind, der havde til opgave at tegne de andres fund, især de af Forsskåls botanica og zoologica, som let kunne gå til grunde.
Endelig deltog som oppasser den svenske dragon Lars Berggren.

Den kgl. instruks
I København udarbejdede professorer ved universitetet oplæg til den instruks af 15.12.1760, hvormed Frederik V sendte ekspeditionen afsted:
"Instruks hvorefter Vi Frederik den Femte, af Guds nåde konge til Danmark, Norge, de Venders og Gothers, hertug til Slesvig og Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve til Oldenborg og Delmenhorst o.s.v., allernådigst vil, at de på Vor befaling og bekostning til Det lykkelige Arabien rejsende [her nævnes de rejsendes navne] allerunderdanigst skal give agt på følgende:
1.
Alle føromtalte rejsende skal sammen begive sig til Det lykkelige Arabien og i fællesskab til stadighed have det af Os allernådigst fremsatte hovedformål for øje, at de skal gøre så mange opdagelser for videnskaben, som det vil være muligt."

I sine 43 paragraffer indeholder instruksen detaljerede forskrifter for ekspeditionens opgaver. §§ 2-9 fastlægger ekspeditionens rejserute, organisation (deltagerne var, som noget nyt, indbyrdes ligestillede) og rapportaflæggelse i form af dagbøger.

§ 10 giver klar besked om, hvordan ekspeditionsdeltagerne skal forholde sig over for Islam:
"Samtlige rejsende skal beflitte sig på den største høflighed over for Arabiens indbyggere.De må ikke gøre indsigelser mod deres religion, og endnu mindre må de - selv blot indirekte - give til kende, at de foragter den; de skal afholde sig fra det, som er Arabiens indbyggere vederstyggeligt. Også sådanne dele af deres beskæftigelse skal de foretage på den mindst opsigtsvækkende måde og indhylle så tiltalende som muligt, som kunne fremkalde mistanke hos de uvidende muhamedanere om, at man ville udgrave skatte, drive trolddom eller spionere til skade for landet. De må aldrig opildne araberen til den for dette folk uudslukkelige skinsyge eller hævngerrighed ved europæiske friheder over for kvinden eller ved intriger med samme. Så lidt som det er hensigten med denne instruks at indskærpe dem moralens almindelige pligter, så forbydes det dem at kaste nogen form for uretmæssig kærlighed på sådanne gifte eller ugifte personer, som kunne vække den orientalske hævngerrighed. De må aldrig, ejheller dersom de tirres nok så meget, udbryde i skældsord eller dér, hvor de er under den borgerlige øvrigheds beskyttelse, forsvare sig ved håndgribeligheder. Erfaringen viser, hvor farligt dette er i lande, hvor den muhamedanske religion hersker, og hvor man hævner fornærmelsen af en muselmand med injuriantens død. Og eftersom en sådan foreteelse også kunne forvolde de andre rejsende ubehageligheder, så ikke blot advares alvorligt mod dem, men Vi forbyder også slige overilede handlinger eftertrykkeligt. Den, som handler imod disse forskrifter, og som derigennem pådrager sig ulykke, ham kan Vi ikke andet end overlade til sin skæbne, og Vi forpligter ikke de øvrige rejsende til at tage sig således af ham, at de derved selv kunne komme i fare."

§§ 11 og 12 omhandler håndskriftkøb og kopiering af indskrifter på Sinai, § 13 pålægger ekspeditionen at forblive samlet, § 14 understreger ekspeditionsdeltagernes pligt til i særlig grad at søge at besvare de med- og eftersendte spørgsmål fra J. D. Michaëlis og andre lærde, og i § 15 indskærpes det, at alt tilvejebragt materiale skal hjemsendes direkte til hofmarskallatet: svar, der skal viderebefordres til andre europæiske destinationer, skal først kopieres i København.
§§ 16-22 udstikker rammerne for de naturvidenskabelige undersøgelser og har som grundlag bl.a. den formentlig første kendte plan for systematiske havbiologiske undersøgelser (opstillet af den københavnske professor C. G. Kratzenstein).
§§ 23-26 foreskriver lægen hans pligter inden for både forskning og praktisk lægegerning; sidstnævnte skal udøves over for såvel fornemme arabere som ekspeditionens medlemmer.
§§ 27-34 fastlægger matematikerens opgaver inden for geografisk stedbestemmelse og kortlægning, samt klima og befolkningsforhold (herunder polygamiet og dets eventuelle sammenhæng med en talmæssig ubalance mellem kønnene).
§§ 35-42 beskriver de filologisk-historiske opgaver, medens den afsluttende § 43 omhandler malerens hverv: først og fremmest at bistå naturhistorikeren med at tegne de dyr og planter, som ikke vil kunne holde til hjemtransporten, dernæst at assistere de øvrige. Afsluttende pålægges det ekspeditionens videnskabsmænd at trække på malerens arbejdskraft i enighed og fordragelighed.

Ekspeditionens forløb
Ekspeditionen afrejste den 4. januar 1761. Ruten gik over Konstantinopel og Alexandria til Kairo og videre langs Rødehavet til Jemen, hvor ekspeditionen opholdt sig fra december 1762 til ultimo august 1763. I Jemen døde to af deltagerne (von Haven og Forsskål), antagelig af malaria. De fire andre indskibede sig til Bombay, men yderligere to af dem døde under overfarten (Baurenfeind og Berggren) - og i Bombay døde den femte (Kramer), hvorefter Niebuhr var den eneste overlevende. Han rejste videre via Oman til Persien og gennem Iraq og Syrien til Palæstina, med en afstikker til Cypern. Fra Jerusalem gik hans rute til Konstantinopel og videre gennem Østeuropa til København, som han nåede den 20. november 1767.
Ekspeditionen fik et dramatisk forløb (der nok overbetones af Thorkild Hansen i romanen "Det lykkelige Arabien", 1962, som til gengæld underbetoner de videnskabelige resultater), men det lykkedes alligevel at tilvejebringe betydelige samlinger. De omfatter planter og dyr, observationer og kort, tegninger og orientalske håndskrifter. Store dele af samlingerne eksisterer endnu og opbevares især i Botanisk Museum, Zoologisk Museum, Nationalmuseet og Det kgl. Bibliotek. Samlingerne benyttes stadig - og de findes i Botanisk Museum (Forsskål-herbariet med ca. 1800 eksemplarer) , i Zoologisk Museum (99 fisk i "Forsskåls fiskeherbarium" - således benævnt, fordi Forsskål skindlagde fiskene uden indvolde, kun med den ene skindside, og pressede dem på samme måde som planterne), på Nationalmuseet (Antiksamlingen, Etnografisk Samling, Mønt- og Medaille-samlingen) og på Det kgl. Bibliotek (Orientalsk og Judaistisk Afdeling).

Dagbøger og rejsebeskrivelse
Instruksen pålagde som nævnt i §8 ekspeditionens deltagere at føre dagbog, og Forsskål, von Haven og Niebuhr har tilfulde opfyldt denne forpligtelse, hvorved vi har et godt kendskab til dem - bedst til Niebuhr, der jo som overlevende kunne bearbejde sit materiale.

P. Forsskål
Forsskåls dagbog var der planer om at udgive i 1770'erne, men de blev ikke ført ud i livet før i 1950. Dagbogen er ret kort, men illustrativ (i Alexandria:)
"Tillige med disse [historiske] excursioner, var mine botaniske det bedste; og jeg så den uforgængelige flora stadig frembringe de vækster, som i samme arter og former fandtes for tre eller fire tusind år siden.
Botaniken kan i dette land give en naturkyndig nok at gøre; endskønt antallet af planter ikke er så højt, som i Europæiske egne. Samme dag jeg ankom til Alexandria, aflagde jeg besøg i de nærmeste haver. Om så interessen aldrig havde været til stede, eller nogen særlig lyst til at se en ny verden og dens flora, så måtte dog det dyrkede lands usædvanlige udseende have draget en fremmed, var han end aldrig så træg. Havemurene er høje, men palmetræerne rager højt op over dem som den tætteste skov. Ved min første indtræden blev jeg grebet af betagelse, da jeg så disse træer, af naturen skabt som de prægtigste søjlerækker; og for at fantasien ikke skulle savne en piedestal for disse søjler, har man for vane at omgive stammen med en lav mur, for at holde den stabil. De plantes i rækker på langs og tværs; 8 alen mellem hvert træ."

Forsskåls fremherskende karaktertræk var en enestående ihærdighed - en karakteregenskab, der er en fordel som drivkraft bag en videnskabelig indsats under vanskelige forhold, men som kan give sig ubehagelige udslag i omgangen med andre mennesker. Det var næppe uden grund, Linné opkaldte en brændenælde efter Forsskål og betegnede den som "pertenacissime adhærens", dvs. stædigt vedholdende.

F. C. von Haven
F. C. von Havens dagbog opbevares i Det kgl. Biblioteks Håndskriftafdeling og består af to store folianter. I det ene bind findes den egentlige rejsejournal, og i det andet er der især uddrag af de relevante dokumenter og værker til brug på rejsen; katalogiseringer af de erhvervede håndskrifter, aftegninger af indskrifter og flere arabisk-danske og især arabisk-italienske ordlister (von Haven havde forud for ekspeditionen på Kongens bekostning tilbragt et par år hos de arabiske maronitter i Rom). Dagbogen, der først blev udgivet i 2005, indeholder mange livfulde skildringer med von Haven selv som hovedperson. Han var - som det lå for tidens adelige - stærkt selvoptaget og ærekær indtil det dumdristigt trættekære.

C. Niebuhr
Niebuhr måtte ofte optræde i mæglerens rolle, hvad der blev vanskeliggjort af, at både Forsskål og von Haven havde gjort krav på at blive ekspeditionens leder, uden at blive det. Netop på grund af stridighederne mellem dem blev der ikke udnævnt nogen leder, men Niebuhr blev ekspeditionens kassemester.

I indledningen til Beschreibung von Arabien, 1772, gør Niebuhr sig sine tanker om årsagen til, at ekspeditionen gik galt:
"Jeg tror snarere, at vi selv var skyld i vore sygdomme, og altså at andre let kan beskytte sig imod dem. Vort selskab var for stort til, at vi i tide kunne have indrettet os på at leve som landets befolkning. I visse måneder havde vi slet ikke kunnet få nogen stærk drik, hvilket vi ellers var vant til, og alligevel spiste vi bestandig kødspiser, hvad der i alle varme lande anses for at være usundt. Efter varme dage var den kolde aftenluft så behagelig for os, at vi udsatte os for den i for høj grad. Vi burde også have været meget mere opmærksomme på den meget mærkbare temperaturforskel i bjergrige egne og på lave sletter. Vi havde for meget hastværk med vor rejse til, at vi kunne lære det indre af landet at kende.
Vi havde besværlige veje og mange ubehageligheder med indbyggerne, hvilket måske undertiden nok skyldtes, at vi ikke havde tilstrækkelig godt kendskab til landet og dets indbyggere, og at vi ofte med urette troede at have grund til beklagelse uden at huske på, at man selv ikke i Europa altid rejste med fornøjelse. Jeg var selv, endnu medens mine rejsefæller var i live, engang meget syg, fordi jeg ligesom de gerne ville leve efter den europæiske levevis. Men siden den tid, hvor jeg kun omgav mig med østerlændinge, lærte jeg den måde, hvorpå man skal tage sig i agt i disse lande. Følgelig rejste jeg rundt i Persien, og fra Basra over land til København, uden overhovedet at blive syg og uden at have haft mange
ubehageligheder med indbyggerne."

Ekspeditionens resultater og perspektiver
Af ekspeditionens resultater viste adskilligt sig epokegørende:
Niebuhrs indsats inden for kartografien, der bl.a. gjorde det muligt for europæiske skibe at besejle Rødehavet helt op til Suez; kopieringen af kileindskrifter, der blev grundlaget for deres tydning i 1802; og udgivelsen af to af 1700-tallets betydeligste orientalistiske værker.
Forsskåls indsats inden for zoologien, hvor han ydede pionérindsatser inden for marinbiologi og trækfuglestudier; og botanikken, hvor han - ud over at tilvejebringe et herbarium på ca. 1800 planter, der eksisterer og benyttes endnu - var foregangsmand inden for planternes biologi og plante-geografien. Imidlertid blev hans efterladte beskrivelser og notater bearbejdet til udgivelse af en mindre kompetent (anonym) botaniker, hvorved Forsskåls originalitet og idérigdom inden for botanikken ikke kom til deres ret, og flere af hans opdagelser måtte gøres om af den følgende generation.
Baurenfeinds tegninger gengav virkelighedstro hidtil ukendte planter og dyr, udgivet i illustrationsbindet til Forsskåls zoologiske og botaniske beskrivelser; hans tegninger af gopler hører til genrens smukkeste. I Niebuhrs værker illustrerer hans tegninger alle aspekter af livet i Egypten og Jemen.
von Havens erhvervelser dannede ny grundstamme i Det kgl. Biblioteks samling af nærorientalske håndskrifter, idet den hidtidige bestand udgjordes af ret tilfældige gaver og enkeltkøb.

Den kgl. instruks afspejler oplysningstidens videnskabelige grundsyn: overbevisningen om, at verden kunne systematiseres og beskrives udtømmende i ét altomfattende værk - epokens centrale projekt hedder betegnende nok Den store Encyklopædi. Ekspeditionens resultater udspringer af den vellykkede omsætning af dette rationelle princip til udforskningens metodiske virkelighed: de matematisk nøjagtige observationer, de systematiske indsamlinger og bearbejdelser, den højeste prioritet til førstehåndsoplysninger og en skarp kildekritisk sans, når sådanne ikke forelå - men samtidig en humanistisk, udogmatisk åbenhed over for alt nyt, kombineret med udvist respekt for anderledes tænkende. Herved adskiller oplysningstiden sig grundlæggende fra 1600-tallet og lægger det systematisk objektive fundament for nutidens videnskab.

Uddrag af artiklen “De persiske og arabiske rejser i 1600- og 1700-tallet  - træk af den videnskabelige udforskning af den islamiske verden ”, trykt i Den arabiske rejse : danske forbindelser med den islamiske verden gennem 1000 år, Moesgård, 1996.


 

  
Referencer

Arabiske Rejse. 2 pk i Rigsarkivet, København: Tyske Kancellis udenrigske afdeling.

Baurenfeind, Georg Wilhelm: 3 breve i Universitetsbiblioteket, Erlangen.

Dahl, Svend: Det kongelige Biblioteks orientalske Haandskriftsamling. Copenhagen, 1945. Særtryk af: Øst og Vest.

Forsskaal, Peter: Resa till lycklige Arabien. Petrus Forsskåls dagbok 1761-1763. Utg. av A. Hj. Uggla. Uppsala, 1950.

Friis, Ib & F. N. Hepper: The plants of Pehr Forskål's 'Flora Aegyptiaco-Arabica': Collected on the Royal Danish Expedition to Egypt and Yemen 1761-1763. Kew,1994.

Haven, Frederik Christian von: Reisejournal. 2 bd. Det kgl. Bibliotek, København. Trykt udgave: Min Sundheds Forliis : Frederik Christian von Havens Rejsejournal fra Den Arabiske Rejse 1760-1763 / udgivet af Anne Haslund Hansen og Stig T. Rasmussen. - Kbh., 2005. - 405 s. : ill.

Kirketerp-Møller, H.: "Fra København til Konstantinopel. På grundlag af F.C. von Havens dagbog". Fund og Forskning 17, 1970, p. 79-94.

Kirketerp-Møller, H.: "Arsenik og gamle håndskrifter. En dansk forskningsekspeditions ophold i Ægypten 1761-62. På grundlag af F.C. von Havens efterladte papirer". Fund og Forskning 24, 1979, p. 119-140.

Kromann, Anne: "Mønter fra Carsten Niebuhrs rejser". Nationalmuseets Arbejdsmark, 1976, pp 123-135.

Michaëlis, Johann David: Fragen an eine Gesellschaft Gelehrter Männer, die auf Befehl lhro Majestät des Königes von Dännemark nach Arabien reisen. Frankfurt a.M., 1762.

Niebuhr, Carsten: Beschreibung von Arabien. Aus eigenen Beobachtungen und im Lande selbst gesammleten Nachrichten abgefasset. Copenhagen, 1772.

Niebuhr, Carsten: Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern. Vol. 1-2. Copenhagen, 1774-1778. Vol. 3: C. Niebuhr's Reisen durch Syrien und Palästina, nach Cypern und durch Kleinasien und die Türkey nach Deutschland und Dänemark. Mit Niebuhr's astronomischen Beobachtungen und einigen kleineren Abhandlungen. J. N. Gloyer und J.Olshausen. Hamburg, 1837. 

Norden, Frederik Ludvig: Voyage d’Egypte et de Nubie ; ouvrage enrichi de cartes og de figures dessinées sur les lieux, par l’auteur même. Copenhague 1755.  
 
Olearius, Adam: Offt begehrte Beschreibung der newen orientalischen Rejse, so durch Gelegenheit einer Holsteinischen Legation an d. König in Persien geschehen. Schleswig 1647. - 2. forøgede udgave 1656: Vermehrte Newe Beschreibung der Muscowitischen und Persischen Reyse, so durch gelegenheit einer Holsteinischern Gesandschafft an den russischen Zaar und König in Persien geschehen . - Genoptryk med kommentar ved D. Lohmeier, Tübingen1971.

Rasmussen, Stig T.: Carsten Niebuhr und die Arabische Reise 1761-1767 : Ausstellung der Königlichen Bibliothek Kopenhagen in der Schleswig-Holsteinischen Landesbibliothek Kiel November 1986-Februar 1987 / Konzeption und Katalog: Stig Rasmussen. - Heide in Holstein : Westholsteinische Verlagsanstalt Boyens & Co., 1986. - 132 s. : ill. - (Schriften der Schleswig-Holsteinischen Landesbibliothek ; Band 1). ISBN 3-8042-0381-9.

Rasmussen, Stig T.: Den Arabiske Rejse 1761-1767 - en dansk ekspedition set i videnskabshistorisk perspektiv / red. Stig T. Rasmussen. - København : Munksgaard, 1990. - 413 s. : ill., kort. - ISBN 87-16-10541-9. - Forfattere af de enkelte afsnit: Ib Friis, Egon Keck, Ib Rønne Kejlbo, Jørgen Læssøe, Arne Noe-Nygaard, Stig T. Rasmussen, Torben Wolff.

Catalogue of Arabic Manuscripts in the The Royal Library, Copenhagen : Codices Arabici Additamenta & Codices Simonseniani Arabici /.Ali Abd Alhussein Alhaidary, Stig T. Rasmussen. - Copenhagen : The Royal Library, Munksgaard, 1995. - 55, 409 s. : ill. - Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections ; vol. 5.1. – List of Arabic manuscripts acquired during the Arabian voyage p. 10-15 in the Arabic introduction.

Winterfeldt, Jørgen Baltazar: Journal holden paa Reysen med Orlog-Skibet Grönland, fra Kiöbenhavn til Marseille, tvende Gange derfra ind ad Levanten og tilbage, til Salee og til Kiöbenhavn igien; saa og til Slutning en Extract af det Mærkværdigste begyndt den 3die Decembris 1760 og endt den 20de Augusti 1762 af Jørgen Baltazar Winterfeldt Premier-Lieutnant ved Söe-Etaten. Marinens Bibliotek, Copenhagen.

Wolff, Torben: Danske ekspeditioner pd verdenshavene = Danish expeditions on the seven seas. Copenhagen, 1967.

Wolff, Torben: "I Carsten Niebuhrs fodspor. - 1: Sinai og Djedda". Naturens Verden, 1977 p. 388-398. - "2: Jemen - Det lykkelige Arabien". Naturens Verden 1978 p. 1-10.