Bön
Bön er Tibets ældste spirituelle tradition. Der skelnes ofte mellem to former for Bön. Den tidlige Bön som har mange fællestræk med den præbuddhistiske folketro i Tibet og den senere Bön, kendt som den ni-foldige vej, der har mange fællestræk med buddhisme.
Udover et sæt af den senere Bön's kanoniske tekster i 179 bind har Nationalbibliotekets Orientalske og Judaistiske afdeling adskillige bøger om Bön på tibetansk. (søg i REX: søgefelt "emnekode (internationel)" og indtast 299.54).
De kanoniske Bön po-tekster er opdelt i sutra (tib.: Mdo), visdomsbelæringer (tib.:'bum), tantra (tib.: Rgyud) og skatte (tib.: Mdzod). Disse er inddelt i tre sektioner. Den første sektion består af den litteratur som omhandler de første fire veje, de såkaldte årsags-orienterede veje, den næste sektion består af litteratur som omhandler de næste fire veje, de såkaldte resultats-orienterede veje og den sidste sektion består af litteraturen om Den store Fuldkommenhed.
For mere information om Bön se:
The Bön Foundation

