Lånetid og gebyrer
Sidst opdateret: 23-04-2009 22:05Lånetid
Den normale udlånstid er 1 måned for bøger og 14 dage for tidsskrifter.
Lånetiden er dog kun 14 dage for bøger og 7 dage for tidsskrifter, hvis materialet er reserveret ved udlån.
Er bogen ikke reserveret af en anden låner, kan du forny lånet 1 måned ad gangen. Den maksimale lånetid er normalt 6 måneder.
Er tidsskriftet ikke reserveret af anden låner, kan du forny lånet 14 dage ad gangen. Den maksimale lånetid er normalt 6 måneder.
Fornyelser skal ske gennem REX, inden lånetidens udløb.
Lånetiden for indlånsmaterialer er en måned fra den dato, vi modtager materialet. Eller den dato som biblioteket fra det pågældende indlånssted fastsætter.
Gebyrer
På udlånskvitteringen er anført sidste rettidige afleveringsdato. Dette gælder som hjemkaldelse.
Inden lånetidens udløb vil lånere med e-mailadresse få en påmindelse som en servicemeddelelse. Du er dog selv ansvarlig for at aflevere til tiden, selv om du ikke modtager denne påmindelse.
Såfremt materialet ikke afleveres rettidigt vil gebyrsatserne være følgende:
1. rykker kr. 25 pr. materiale (udsendes som mail eller brev)
2. rykker kr. 50 pr. materiale (udsendes som mail eller brev)
Sker aflevering ikke efter anden rykker, overgår lånet til erstatning og evt. inkasso, og låneretten suspenderes.
