Hvordan finder og bestiller jeg en bog?
Hvis du vil undersøge om biblioteket har en bestemt bog eller bøger om et bestemt emne, skal du slå op i REX, der er bibliotekets online katalog. Her kan du se, hvor bøgerne er placeret, og om de står fremme på åbne hylder.
Det Kongelige Biblioteks og KUBIS-bibliotekernes bøger kan du bestille i REX. Står bøgerne på åbne hylder, kan du også selv finde dem frem og låne dem med det samme.
- Klik på "Bestil materiale" eller "Køb kopi/PDF", hvis bogen kan bestilles direkte i REX (kræver login)
- Hvis bogen ikke kan bestilles direkte i REX, fordi den er udlånt eller reserveret, kan du enten reservere den selv eller du kan trykke på ”skaf” for at få bogen indlånt fra et andet bibliotek. Alternativt kan du bruge bestillingsblanketten under "Fandt du ikke hvad søgte?"
- Nogle bøger fra vores ældre samlinger eller specialsamlinger kan slet ikke bestilles eller reserveres direkte. Det samme kan gælde enkelthæfter i tidsskrifter. Her skal du også klikke på ”Fandt du ikke det du søgte?” i menulinjen. Du bestiller ved at udfylde skemaet
- Hvis du slet ikke kan finde frem til den ønskede bog i REX, skal du også anvende ”Fandt du ikke det du søgte?”. Så indlåner vi bogen til dig fra et andet bibliotek, hvis det er muligt.

