Reglement for publikumsområder ved Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

§1. Indledning
Dette reglement gælder for Det Kongelige Biblioteks betjeningssteder.

Det Kongelige Bibliotek er et offentligt bibliotek, som kan benyttes af enhver, som overholder gæl-dende reglement og i øvrigt følger de anvisninger, der gives af bibliotekets personale. Børn under 16 år har kun adgang under ledsagelse af voksne.

Læsesalene er forbeholdt biblioteksbrugere. Turister, andre besøgende og personer under 18 år har ikke adgang.

§2. Almen benyttelse
Det Kongelige Bibliotek er et arbejdende forskningsbibliotek. De besøgende skal vise hensyn til studiemiljøet og undlade at føre samtaler på læsesalene og andre stilleområder.

Stk. 2
Mobiltelefoner er tilladte men skal være uden ringetone. På læsesalene må der ikke føres samtaler. For Læsesal Vest og specialcentrene gælder særlige regler.

Stk. 3
Tørre snacks og drikkevarer under låg må medbringes på læsesalene. Der gælder dog særlige regler for Læsesal Vest (Forskerlæsesal) og specialcentrene i Diamanten. Får så vidt angår øvrige publi-kumsområder henvises til lokal skiltning. Rygning indendørs er forbudt.

Stk.4
Børnehaver og skoleklasser har ingen adgang.
Skoleklasser fra 6. klasse og opefter kan dog bestille gruppeomvisning.
Grupper har kun adgang efter aftale. Private omvisninger er ikke tilladt,  med mindre der udtrykkeligt er givet tilladelse fra biblioteket.
Hunde må ikke medbringes.

Stk. 5
Materialer og udstyr, der stilles til rådighed for benyttelse på stedet, skal behandles med varsomhed. Beskadigelse vil medføre erstatningsansvar. Også indstregninger i bøger og tidsskrifter, tilføjelser, ombukning af sider m.m. betragtes som beskadigelse.

§ 3. Anvendelse af pc’er
Pc’erne i publikumsområdet er fortrinsvis til besøgende, der benytter bibliotekets informationsres-sourcer og services.

Det Kongelige Bibliotek har ret til at begrænse den enkelte besøgendes benyttelse af bibliotekets udstyr, herunder download, udprintning fra pc’er og lignende. Benyttelse kan f.eks. begrænses tidsmæssigt, funktionelt eller til bestemte brugergrupper.

Stk. 2
Det er ikke tilladt at ændre styresystemer og opsætninger på publikumsPCerne, frakoble bibliotekets hardware og i stedet tilslutte medbragt IT-udstyr Det er forbudt at tilkoble medbragt udstyr til pc’er eller lignende udstyr

§4. Bortvisning / udelukkelse
Enhver besøgende har pligt til at rette sig efter bibliotekets reglementer og personalets anvisninger i øvrigt. Overtrædelse kan medføre bortvisning fra Det Kongelige Biblioteks betjeningssteder,  i skærpende  tilfælde  bortfald af retten til at benytte biblioteket.

§5. Klager
Klager over afgørelser, truffet af personalet ved Det Kongelige Bibliotek, kan forelægges skriftligt for institutionschefen.

14. oktober 1998
Erland Kolding Nielsen

Revideret januar 2007

Revideret maj 2012