Gå til hovedindholdet

Kulturarv som data og datasæt

Mange af vore digitale kulturarvsmaterialer kan du få som åbne datasæt, og analysere med digitale forskningsmetoder. Andre kan udleveres på forespørgsel til forskningsbrug. Se alle mulighederne her.

Du kan få adgang til at bruge vores samlinger som data på flere måder:


Udvalgte datasæt fra Det Kgl. Bibliotek

Vi har udvalgt en række datasæt til forskning eller studier med gode beskrivelser, guides og kodeeksempler, så de er lige til at bruge, og dem vil vi gerne stille til rådighed for dig.

Vigtig information når du bruger vores digitale samlinger til forskning

Det Kgl. Bibliotek har i mange år arbejdet målrettet med at digitalisere bibliotekets omfattende kulturarvssamlinger. Digitaliseringen har gjort mange samlinger og materialetyper let tilgængelige og åbnet nye muligheder for at bruge samlingerne som data – blandt andet gennem OCR og HTR-processering. Digitalisering af samlingerne er imidlertid gennemført over en lang årrække, og med forskellige udvælgelseskriterier og formål. Noget er digitaliseret af bevaringsmæssige grunde, andet er resultatet af brugerinitieret digitalisering og andet i forbindelse med fondsfinansierede digitaliseringsprojekter. Samtidig er digitaliseringen i mange tilfælde kun sket for dele af samlinger, hvilket betyder, at det digitale indhold ikke repræsenterer hele samlingen eller materialetypen.  

Det er derfor vigtigt med en kildekritisk tilgang til bibliotekets digitale materialer.

Det Kgl. Bibliotek arbejder for at skabe større transparens om bibliotekets digitalisering og indhold i digitale samlinger. I bibliotekets Digitaliseringsstrategi kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med digitaliseringer af kulturarvssamlingerne, og i forskningsprogrammet Kulturarv og erindringsteknologi kan du følge, hvordan bibliotekets forskere undersøger, hvad den digitale transformation betyder for indsamling, bevaring og formidling af bibliotekets kulturarvssamlinger.

Se hvordan andre har brugt kulturarvssamlingerne