Strategi for forskning på Det Kgl. Bibliotek 2020-2023

Strategien beskriver de overordnede rammer for forskningen på Det Kgl. Bibliotek og de specifikke målsætninger for perioden 2020-2023. Strategien supplerer bibliotekets overordnede strategi.

Formål

Forskning er én af Det Kgl. Biblioteks kerneopgaver. Den er tæt integreret med bibliotekets øvrige opgaver og bidrager direkte og indirekte til at kvalificere deres udførelse. Forskningen er endvidere med til at fastholde Det Kgl. Bibliotek som en attraktiv samarbejdspartner for landets universiteter og andre institutioner. Endelig er Det Kgl. Bibliotek Danmarks nationale bibliotek, og forskningen er således med til at løfte bibliotekets rolle som dannelsesinstitution i samfundet. 

Forskningens profil

Forskningen på Det Kgl. Bibliotek bidrager til biblioteket med akademisk kvalitet, kritisk sans og perspektiv. Som tilgang er forskningen både samlingsorienteret og fagorienteret, og det er netop den gensidige påvirkning mellem disse perspektiver, der giver biblioteket en særlig forskningsprofil. Desuden udgør bibliotekets fysiske og digitale materialer et produktivt udgangspunkt for forskningen, og det giver mulighed for at bygge bro mellem forskellige faglige tilgange.

Den samlingsorienterede forskning

Den samlingsorienterede forskning er den form for forskning, der fordres for en tidssvarende indsamling, registrering, bevaring, adgang og formidling af bibliotekets samlinger, og som samtidig er nødvendig for at kunne yde Det Kgl. Biblioteks brugere en kvalificeret service inden for aktuelle problemstillinger. Den unikke kombination af forskernes dybe kendskab til samlingernes indhold og opbygning samt deres faglige kompetencer til at demonstrere, hvordan man arbejder med dem betyder, at forskningen kan sikre en høj kvalitet i løsningen af bibliotekets opgaver samt sætte samlingerne i spil for såvel forskere i ind- og udland som bibliotekets almene brugere. Forskningen kan påpege samlingernes potentialer og synliggøre indholdsmæssige eller metodiske problemstillinger, der ikke førhen var kendt, ligesom forskernes viden om produktion og proveniens af både fysiske og digitale data og kilder kan belyse muligheder og begrænsninger ved brug af materialet. Dermed beskæftiger forskningen sig ikke alene empirisk og teoretisk med samlingerne, men kan i lige så høj grad fokusere på spørgsmål relateret til forvaltning og metodeudvikling.

Den fagorienterede forskning

At forskningen samtidig er fagorienteret betyder, at den fokuserer på almene, videnskabelige problemstillinger i dialog med den forskning, der finder sted på universiteter og andre institutioner i og uden for Danmark. Forskningen på Det Kgl. Bibliotek dækker flere forskellige fagområder, herunder især en række humanistiske og tekniske fag, men også i nogen grad samfundsvidenskab og naturvidenskab. Forskernes fortsatte tilknytning til disse fagfaglige fællesskaber og deres deltagelse i forskningsnetværk er med til at styrke relationen til universiteterne og andre institutioner, så bibliotekets virke, metoder og dets samlinger synliggøres nationalt og internationalt. Den opdaterede faglige viden er en vigtig ressource for biblioteksrelevante problemstillinger og er med til at understøtte Det Kgl. Biblioteks funktioner som forskningsbibliotek, herunder at administrere og tilgængeliggøre informationsressourcer, som er eller kan blive vigtige for forskning. 

De samlingsorienterede og fagorienterede perspektiver udelukker ikke hinanden. Tværtimod beriger de gensidigt hinanden, og begge elementer er ofte til stede i de enkelte forskningsprojekter, om end de kan vægtes i forskellig grad. 

Forskning og omverden

At bibliotekets egen forskning prioriteres er et nødvendigt grundlag for at kunne fastholde Det Kgl. Bibliotek som dannelsesinstitution og som en attraktiv samarbejdspartner for forskere, universiteter og kulturarvsinstitutioner i ind- og udland. Forskning på Det Kgl. Bibliotek foregår i høj grad i interaktion med andre aktører, både når Det Kgl. Bibliotek leverer samlinger og forskningsviden til eksterne forskningsprojekter, når gæsteforskere og projekter tilknyttes institutionen, og når forskerne indgår i faglige netværk og kollektive projekter. Medarbejdere med forskningskompetence og -erfaring medvirker også i udvikling af services til forskere og bidrager til synliggørelse af bibliotekets kompetencer og ressourcer i de forskningsbaserede netværk, hvori de deltager. Et højt fagligt forskningsniveau er ligeledes et krav for at kunne tiltrække eksterne forskningsbevillinger, der kan understøtte bibliotekets egen finansiering.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek og ser sig som en væsentlig dannelsesinstitution. Derfor er det et mål at en del af bibliotekets forskning bidrager til at kvalificere den offentlige debat og nuancere forståelsen af kulturarv i Danmark. I denne sammenhæng prioriterer Det Kgl. Bibliotek, at forskningen ikke alene rettes mod et fagpublikum, men også formidles i relevante bredere sammenhænge sammen med bibliotekets øvrige kulturformidlende aktiviteter.

Vilkår for forskningen

Det Kgl. Biblioteks opgave som forskningsinstitution er fastlagt i lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. Loven gælder for ”institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave”, herunder Det Kgl. Bibliotek, jvf. Kulturministeriets Bekendtgørelse nr. 586 af 8. juli 1997 om institutioner omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. 

Forskning på Det Kgl. Bibliotek defineres ifølge Frascati-manualen (2015) som grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling, med den tilføjelse at projekter for at kunne tælle som forskning og udvikling skal dokumenteres og publiceres i fagfællebedømte publikationer. Under hensyntagen til Det Kgl. Biblioteks forskningsplan betragtes forskningen som forskerinitieret, i den forstand at emner og metoder defineres af den enkelte forsker i relation til vedkommendes faglige kompetencer og profil. Bibliotekets forskning skal foregå på et højt fagligt niveau og udføres efter anerkendte kvalitetsnormer for forskning. Derfor er det vigtigt, at forskerne indgår i deres egne fagfelter og netværk (nationalt og internationalt), herunder publicerer gennem relevante kanaler.  

Jf. lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. deltager institutionen i uddannelsen af forskere inden for sit arbejdsområde.

Strategi for forskningen 2020 - 2023

I den kommende fireårs periode har forskningen på Det Kgl. Bibliotek følgende tre målsætninger, som der især – men ikke udelukkende – vil være fokus på.

1) For at styrke den videnskabelige kvalitet i Det Kgl. Biblioteks opgavevaretagelse vil vi konsolidere og udvikle det organisatoriske grundlag for forskningen

Efter fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i 2017 er der behov for at udvikle en ny infrastruktur for forskningen på Det Kgl. Bibliotek, som samler forskergruppen og skaber grobund for at styrke den videnskabelige kvalitet i Det Kgl. Biblioteks opgavevaretagelse – både forskningen selv og de øvrige kerneopgaver, som forskningen er integreret med. Det organisatoriske grundlag skal forankre forskningen, fremme forskernes muligheder for at samarbejde og kommunikere og sikre, at forskernes kompetencer sættes bedre i spil i de relevante projekter og arbejdsprocesser.
Dette indebærer de følgende tiltag, hvoraf de to første primært har internt sigte, og det tredje er både internt og eksternt orienteret: 

  • Forskningen skal forankres i organisationen, herunder etablering af et internt forskningsudvalg, integration af udvalget i den øvrige organisation, sikring af rekruttering og opkvalificering af forskere, koordinering af fondsansøgninger og etablering af ensartede arbejdsgange for eksterne henvendelser vedrørende samarbejde med KB’s forskere
  • Forskerne skal etableres som en gruppe på tværs af områder og fagfelter, herunder ved afholdelse af årlige forskerseminarer og udnyttelse af KB’s nye samarbejdsplatform til at understøtte fælles initiativer
  • Forskningen skal synliggøres, herunder ved hjemmeside om forskning og forskerprofiler på www.kb.dk og strategisk kommunikation om forskningen på www.kb.dk

2) For at styrke Det Kgl. Biblioteks rolle som attraktiv forskningspartner vil vi udbygge det strategiske eksterne samarbejde med universiteter og andre relevante institutioner

Det Kgl. Biblioteks rolle som forskningsinstitution fordrer eksterne samarbejder, der både er med til at højne kvaliteten af institutionens egen forskning og skabe synlighed omkring bibliotekets kompetencer og samlinger i universitetsverdenen og hos kulturarvsinstitutioner i Danmark og internationalt. Deltagelse i relevante fora bidrager til at fastholde og styrke bibliotekets position inden for forskning og udvikling. Når vi er nærværende hos vores samarbejdspartnere, muliggør det, at Det Kgl. Bibliotek bliver tænkt med som partner i de projekter, hvor det er relevant, hvilket også er med til at generere midler til forskningen. Samtidig bør eksternt samarbejde prioriteres strategisk ift. hvilke netværk og fagfelter, der er mest relevante for institutionen og forskerne. 
Dette indebærer de følgende tiltag: 

  • Det relevante personales fagorienterede og samlingsorienterede netværk kortlægges med henblik på at afklare, om biblioteket er til stede i de relevante fora
  • Der udbydes en række mindre stipendier inden for problemstillinger, metoder, eller samlinger, som biblioteket ønsker udforsket, evt. med uddeling af en årlig pris 
  • Der indgås samarbejde med relevante universitetsinstitutter om minimum tre eksternt finansierede ph.d. projekter, der udforsker emner af strategisk relevans for institutionen

3) For at udforske kulturarven og sikre metodisk udvikling i de fysiske og digitale samlinger vil vi udvikle et fælles forskningsprojekt

Det Kgl. Bibliotek står i disse år over for en digital transformation, samtidig med at biblioteket fortsat indsamler og forvalter en stor mængde fysiske og digitale samlinger. Dette rejser især en række metodiske problemstillinger, der til dels går på tværs af materialetyper og til dels specifikt vedrører de digitale muligheder. Det Kgl. Biblioteks forskere har unikke samlings- og forvaltningsmæssige forskningskompetencer til at adressere disse spørgsmål sammen med forskere fra andre relevante forsknings- og kulturarvsinstitutioner. En del af KB’s forskere vil således gå sammen om at udvikle et forskningsprojekt, der med ekstern finansiering bygger på både forskellige fagfaglige tilgange og fælles samlingsorienteret forskning. Målsætningen for den kommende periode er således at udvikle det interne samarbejde og skabe grobund for en fælles ansøgning, der indsendes senest ved periodens afslutning. 

Dette indebærer de følgende tiltag:

  • Interne forskningsseminarer med ideudvikling og sparring, herunder afsøgning af mulige eksterne partnere og finansiering
  • Mulig ansøgning til Kulturministeriets forskningsudvalg om midler til projektmodning og/eller tilknytning af gæsteprofessor til udvikling af fagfeltet