Nyt i samlingerne i 2025

Fotografier taget af Jonals Co.

Reklamefotografiets pionerer i Danmark: Et unikt album viser modernismens skarpe blik på form, materiale og industri.

Jonals Co. var Danmarks første firma for reklamefotografi og åbnede på Kgs. Nytorv 22 i 1926. Direktøren Herman Bente gjorde op med den kunstfotografiske bevægelse ”pictorialisme”. Amatører, der havde dygtiggjort sig i fotografiske ædelteknikker og skabte smukke landskabsfotografier, blev skældt ud for at være håbløse romantikere. Nu skulle slørede naturbilleder med tusindvis af nuancer afløses af skarpe bybilleder med hårde kontraster. Samtidig med at moderne bevægelser som ”Neues Sehen” i Tyskland og ”Straight photography” i USA blomstrede, slog Bente på trommen for det moderne fotografi i Danmark.

Jonals Co. blev kendt for deres nære samarbejde med formgivere fra dansk designs guldalder, fx Kay Bojesen, Jakob Bang og Poul Henningsen, hvis produkter de fotograferede fra overraskende vinkler og med effektfulde skygger.

Fotografierne blev fremhævet som modsætning til pictorialisternes kunstfotografi, men de blev faktisk selv til en slags kunst. Asger Jorn og de andre udgivere af tidsskriftet Helhesten var inspireret af franske surrealister, der dyrkede fotografier af helt almindelige genstande, som på billederne fik noget mystisk over sig. I et nummer af tidsskriftet bragte de et af Jonals Co.s fotografier af trådene i en vævs indre ved siden af et nærbillede af en kvindekrops runde former. Billederne blev abstrakte motiver (med en tydelig symbolik).

Fotografiet af vævens indre var taget til en artikel i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, men det kunne lige så vel have været fra dette album fra Randers Rebslaaeri. På nogle af albummets fotografier har fotografen stillet skarpt på bundterne af reb og på jerntrådene til tykke stålwirer, og materialerne virker underligt uhyggelige. Albummet fra Randers Rebslaaeri har biblioteket fået doneret af Randers Stadsarkiv. Det er skabt i anledning af rebslåeriets 100 års jubilæum i 1940.  

Albummet er udstillet i fotosamlingsudstillingen Verden omkring os i Den sorte diamant.

Jakob Spillemands nodebog

En af landets mest omfattende spillemandsbøger, med over 1.000 melodier fra 1800-tallet, nu bevaret, konserveret og klar til digitalisering.

Jakob Christensen (1804-1881) fra Vetterslev var en kendt spillemand på Ringstedegnen i 1800-tallet. Som de fleste spillemænd havde han en nodebog med mange af de dansemelodier, han spillede. Jakob Spillemands nodebog har været kendt i folkemusikkredse i mange år, men indtil 2025 har bogen været i familiens eje, og på Det Kgl. Bibliotek har vi kun haft en fotokopi af den. Nu har bibliotekets folkemindesamling fået bogen overdraget, og den er en lille perle i vores store samling af spillemandsbøger. Bogen indeholder mere end 1.000 melodier, og det gør den til en af de mest omfattende nodebøger af sin art. Jakob Spillemand selv ser ud til at have noteret de første ca. 800 melodier.

Bogen er fint indbundet i håndsyet læder, men ligesom andre spillemandsbøger har den været brugt flittigt, og både papir og indbinding er derfor slidt. Vores dygtige konservatorer har haft bogen på værksted og har stabiliseret de mest skrøbelige sider så meget, at den nu kan digitaliseres og publiceres i vores digitale samlinger.

Du kan læse mere om Jakob Spillemand i Lauritz Hansens bog ”Af den gamle spillemands saga” fra 1933.

Carsten Hoffs arkiv

Tegninger, modeller og arkivalier fra en eksperimenterende arkitekt, der satte mennesket og kroppen i centrum for byggeriet.

Arkitekten Carsten Hoff (1934-2025), der gik bort på årets sidste dag, nåede inden sin død at overdrage sit arkiv til Det Kgl. Biblioteksarkitektursamling. Arkivet indeholder bl.a. tegninger, modeller og forretningsarkivmateriale og dokumenterer en enestående arkitekts værk og netværk. Udgangspunktet for Hoffs virke som arkitekt var, at den enkelte skulle have mulighed for at sætte sit præg på sin bolig og være inddraget i den arkitektoniske proces. Desuden skulle arkitekturen, ifølge Hoff, opleves med kroppen og ikke være et visuelt, æstetisk anliggende.

Hoff tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1964, lavede både udstillinger og aktionsarbejde og drev sammen med hustruen Susanne Ussing tegnestuen Ussing og Hoff. Det er især byggeeksperimenter i Thylejren i 1970 og på Vejlø, som Ussing og Hoff blev kendt for. Sammen med Ussing ville Hoff her sætte spørgsmålstegn ved det konventionelle boligbyggeri og udvikle nye boformer, hvor beboerne kom i centrum. Udgangspunktet i Thylejrens eksperiment var en struktur af pap, plastik og presenninger, som alle kunne være med til at forme og bebo.

Hoff stod senere bl.a. bag Kulturhuset Toftlund (1990), den nye version af badeanstalten Helgoland (2004), en række huse for private og renoveringer af almene boliger. Arkivet dokumenterer Hoffs vigtige arbejde, og når det er ordnet, vil det være muligt at bestille det til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks Studiesal i Søborg. 

Bogbind - et mesterstykke

Christian den Fjerdes historie i et fornemt helbind, der viser hele udtrækket inden for bogbinderhåndværket.

Det Kgl. Bibliotek har erhvervet et smukt helbind i rødt maroquin (en særlig slags læder). Bogbindet minder i sin komposition om et berømt mesterstykke udført af den københavnske bogbinder Niels Anthon (1761-1829), dateret 1784, som i dag befinder sig i Oslo. Af den grund har bogbindet været tilskrevet Niels Anthon eller hans værksted. Der er dog snarere tale om et mesterstykke, der har benyttet de samme materialer og stempler, som Niels Anthon anvendte til sit mesterstykke.

Bindet har overdådig gulddekoration på ryg, forside og bagside, indvendige guldbordurer, forgyldte kanter samt tresidet guldsnit. Det pryder Niels Slanges værk om Christian den Fjerdes historie, som blev færdiggjort af historikeren Hans Gram og udkom i 1749. Dette værk er i flere tilfælde blevet benyttet af bogbindere som mesterstykke.

Et mesterstykke var et prøvearbejde, som en håndværkssvend måtte udføre for at blive mester. Af bogbindernes lavsartikler fra 1685 fremgik det, at:

“

Naar nogen Bogbinder skal i Lauget antagis, da skal hand først giøre sit Mesterstycke, som skal være at indbinde een stor Bibel eller anden god Bog af hvad Materie hand self vil in Folio paa Median Papiir, forgylt glat paa Bladene, i rød Saffian, ren oc næt ofver alt forgylt paa Lædderit, med krum Stempel oc med fuldkommen Beslag. 2. Een god Bog in Qvarto, Octavo eller Duodecimo forgylt paa Bladene, vel slagen oc paa ziirligste og beste Maade udi marbrered Bind indbunden.

“

Bogen har tidligere tilhørt Coyet-familien på Torup Slot i Skåne. På forsatsen (af marmoreret papir fra begyndelsen af 1800-tallet) er der indklæbet et exlibris derfra. Mellem illustrationen og et spejlmonogram indeholder det to verselinjer fra et digt af Viktor Rydberg (1828–1895): Sin bana solen går i oupphinnlig höjd / vad oupphinnligt är ger jorden färg och glans.

Hotel Pro Forma og Billedstofteatrets arkiv

Et centralt arkiv for dansk performancehistorie med visuelle scores og dokumentation fra banebrydende scenekunst.

Hotel Pro Forma (1985-) er grundlagt af Kirsten Dehlholm (1945-2024), der ledede teatret frem til sin død. Teatret har været banebrydende i sit formsprog, både nationalt og internationalt, ved at trække på billedkunst som styrende for det samlede kunstneriske udtryk. Dette kan man bl.a. se i arkivet i de visuelle scores for forestillingerne som er bevaret. Kirsten Dehlholm har modtaget en række nationale og internatioanle priser for sit arbejde. Hun slog for alvor igennem med forestillingen Operation Ofeo i 1993. Forud for Hotel Pro Forma var Dehlholm co-leder i Billedstofteatret (1977-1985), hvis arkiv Det Kgl. Bibliotek også har modtaget. Begge grupper udvidede scenekunstrummet, ved bl.a. at inddrage museumsrum som Glyptoteket og siden Arken.

I 2019-2022 gennemførtes der på Det Kgl. Bibliotek et forskningsprojekt om scenekunstneres dokumentationspraksis. I en af forskningsartiklerne kan man læse mere om bl.a. Kirsten Dehlholms dokumentationspraksis: "Jeg gemmer kun det, jeg ikke kan huske" fra 2024 af Lawaetz, A.

Arkivet supplerer bl.a. Catherine Pohers arkiv, der er bevaret op Det Kgl. Bibliotek, der også var aktiv i Billedstofteatret såvel om Københavns Internationale Teaters videosamling, der også indeholder en del dokumentation af performancekunst.

Arkivet er et væsentligt supplement til dansk performancehistorie. Det forventes færdigordnet i 2026. 

Hanne Rømer

Node- og arkivmateriale fra en pioner i kvindemusikken og en markant skikkelse i dansk jazz- og bigbandmiljø.

I 2025 har Det Kgl. Biblioteks musiksamling fået doneret materialer fra komponisten og musikeren Hanne Rømer (født 1949), som har gjort sig bemærket inden for adskillige genrer og ikke mindst været pioner inden for kvindemusikken i midten af 1970’erne.

Hanne Rømer er blevet betegnet som en farverig altmuligkvinde, der som musiker og komponist har ladet sig inspirere af både klassiske komponister og af jazz og rock. Selv spiller hun saxofon og guitar, og hun har gennem flere årtier virket som leder af bigbands, kor og orkestre. Hun har også undervist og stiftede sit eget musikforlag, Amanda Music, der udgiver musik, der er velegnet til pædagogisk brug. Som musiker debuterede hun i 1975 med kvindebandet Hos Anna, og i 1978 dannede hun Hexehyl Bigband. Til begge disse ensembler komponerede hun musik, og især hendes værker til det sidstnævnte kendetegnes som eksperimenterende.

Det indlemmede materiale stammer fra 1970’erne og årtierne efter og består af håndskrevne partiturer, i nogle tilfælde stemmer samt printede computernoder. Noderne afspejler Rømers alsidige produktion, idet der optræder arrangementer for bigband såvel som kortere sange bl.a. til tekster af Ib Michael. Blandt de mere omfangsrige værker kan nævnes Rømers saxofonkoncert i tre satser komponeret i 1986 til Danmarks Radios Underholdningsorkester og tenorsaxofonist Morten Carlsen, en guitarkoncert (1996) samt værker komponeret til Hexehyl Bigband.

Ud over nodematerialerne findes der arkivmaterialer, der bl.a. omfatter en scrapbog med fotografier fra Hexehyl Bigbands optræden på Rådhuspladsen i København i 1979, og arkivmaterialer om det nordiske kvindebigband, April Light, som Rømer var leder af siden 1994.

Fragment af Boëthius de Dacia

Et sjældent middelalderfragment af en af Danmarks vigtigste filosoffer giver nyt indblik i 1200-tallets tænkning.

Det Kgl. Bibliotek har erhvervet et sjældent middelalderligt fragment af værket "De modis significandi" af Boëthius de Dacia. Bo af Danmark – som vi vil kalde ham på dansk – er muligvis den mest betydningsfulde danske filosof før Kierkegaard. Nyerhvervelsen giver således et sjældent indblik i middelalderens åndsliv.

Selvom vi kun ved ganske lidt om Bo af Danmark, er han en af middelalderens mest markante danske tænkere. Han underviste ved universitetet i Paris i 1270’erne og tiltrak sig så meget opmærksomhed, at mange af hans tanker endte på en liste over forbudte læresætninger, som biskoppen af Paris udsendte i 1277.

Kort tid efter forsvinder han sporløst ud af kilderne.

Nu har Det Kgl. Bibliotek – med støtte fra Augustinusfonden – erhvervet et fragment af værket "De modis significandi", et værk om middelalderens sprogteori. Det er formodentlig første gang, at et håndskrift af Boëthius de Dacia finder vej til Danmark. 

Kruse Luftfoto

Over 500.000 luftfotos fra 1992–2025 dokumenterer det moderne danske landskab og supplerer bibliotekets historiske samlinger.

Det Kgl. Biblioteks luftfotosamling har i 2025 overtaget billedarkivet for Kruse Luftfoto. Det omfattende arkiv indeholder over 500.000 unikke farveoptagelser i form af såkaldte skråfotos af gårde og bygninger, optaget i perioden mellem 1992 og 2025. Firmaet Kruse Luftfoto knytter sig til den danske tradition med at optage luftfotos af gårde og bygninger i det åbne land, som havde sin oprindelse i 1930’erne. Arkivet består for tiden før 2004 af positiver (såkaldte prøvebilleder) samt tilhørende negativer, og for tiden efter 2004 af digitale optagelser. Arkivet er et vigtigt supplement til Det Kgl. Biblioteks luftfotosamling, da de øvrige skråfotoarkiver har hovedvægt på perioden 1930 til 1960, og kun indeholder ganske få fotos optaget efter 1992. 

Kruse Luftfotos arkiv dokumenterer derved udviklingen af det danske landskab for en periode, som ikke er dækket af andre arkiver. I Kruse Luftfotos arkiv findes fotos fra de fleste egne af landet, men med hovedvægt på det jyske område, hvor firmaet også har hjemme. Selvom der er flest optagelser fra Jylland, er der alligevel en stor sandsynlighed for, at man kan finde fotos fra sit lokale område i samlingen. 

Når arkivet er blevet ordnet, er det planen at tilgængeliggøre arkivet på Det Kgl. Biblioteks luftfotoportal ”Danmark set fra luften.” Portalen er i forvejen flittigt benyttet af slægtsforskere, lokalhistorikere, medier, offentlige myndigheder samt private rådgivende virksomheder, og her vil arkivet bidrage aktivt til ny viden om det danske landskabs udvikling efter 1992.