Dansk folkemindesamlings historie

Få baggrunden for samlingen af folkeminder og bliv klogere på bevæggrundene for at skabe den og ikke mindst hvordan den er opbygget.

valseoptagelse og nedskrivning af folkeminde
H.P. Hansen

Historien bag dansk folkemindesamling er værd at kende, når du søger efter bestemte materialer i samlingen, men også når du skal bruge dem. Den måde, materialet er præsenteret og ordnet på, knytter sig til nogle idealer og forestillinger om, hvad det var for noget stof, og hvad det skulle bruges til.

Indsamling af folkeminder begynder 

Dansk folkemindesamling blev oprettet i 1904, men byggede på nogle kulturelle strømninger, der florerede i Danmark og resten af Europa i 1800-tallet. Inspirationen kom sydfra, hvor den tyske filosof Johann G. Herder (1744-1803) mente, at den eksisterende historieskrivning var for overfladisk i sit fokus på magtfulde mænd, politiske institutioner, krige og lignende.

I stedet burde historieskrivningen fokusere på sprog, folkedigtning, skikke og folkeånd. Det var blandt befolkningen på landet, at de fundamentale særtræk for nationerne kunne findes. Herder og hans tilhængere mente, at landbefolkningen havde levet traditionelt og stort set uforandret gennem årtier, og derfor havde de bevaret de gamle immaterielle klenodier, som folkemindesamlerne nu ønskede at indsamle.

I Danmark var der tidligere blevet indsamlet folkeminder mere eller mindre sporadisk, men i midten af 1800-tallet tog N.F.S. Grundtvigs søn, Svend Grundtvig (1824-1883), initiativ til systematisk indsamling af folkeminder i Danmark, og han etablerede sig som den centrale figur for indsamling og udforskning af folkeminder. Han fik organiseret et netværk af flere hundrede mennesker rundt om i landet, der opsøgte landbefolkningen og nedskrev deres mundtlige fortællinger og barndomserindringer. Svend Grundtvig var særlig interesseret i folkeviser, folkeeventyr, folkesagn, folkeliv, folketro, ordsprog, mundheld og lignende. Det var ham, der introducerede begrebet "folkeminder" som betegnelse for dette stof.

Ved siden af Svend Grundtvig virkede en række andre indsamlere af lignende stof, blandt andre filolog og præst H.F. Feilberg (1831-1821) samt skolelærer Evald Tang Kristensen (1843-1929). Indsamlingsarbejdet førte til, at der blev dannet private samlinger af folkeminder rundt omkring i landet.

Oprettelse af dansk folkemindesamling 

Allerede i 1861 havde Svend Grundtvig ytret ønske om at oprette et ”museum for folkeminder”, men han førte aldrig ideen ud i livet. Derimod blev Grundtvigs elev, Axel Olrik (1864-1917) mange år senere en af drivkræfterne bag oprettelsen af en central samling af folkeminder i Danmark. Olrik var docent i folkemindevidenskab ved Københavns Universitet og havde på flere områder videreført Grundtvigs arbejde. 

Efter Svend Grundvigs død købte Det Kgl. Bibliotek hans efterladte folkemindepapirer i 1884. Samtidig havde Olrik fået lovning på, at H.F. Feilbergs store manuskript- og bogsamling ville overgå til Dansk Folkemindesamling efter dennes død. OIrik formodede også, at Evald Tang Kristensens store samlinger ville blive doneret til dansk folkemindesamling, og det kom også til at ske.

Dansk folkemindesamling blev i 1904 oprettet som en selvstyrende afdeling på Det Kgl. Bibliotek med Olrik som forstander. Olrik virkede frem til 1915 som forstander, og det var Olrik, der i 1906 gennemførte folkemindesamlingens grundlæggende ordningsstruktur, da han oprettede en række voksende delsamlinger, der emnemæssigt dækkede hele samlingens område.

Strategier for indsamling af folkeminder

Han iværksatte også fornyet indsamling dels via de få lønnede medarbejdere, dels via aftaler med privatpersoner og dels gennem et tæt, løbende samarbejde med Foreningen Danmarks Folkeminder (1908-) og Foreningen til Folkedansens Fremme (1901-). Disse voksende delsamlinger kaldes i dag også 1906-samlingerne efter det år, de blev oprettet. De er blandt de mest benyttede delsamlinger af folkeminder i dag. Det hænger blandt andet sammen med, at de er nemme at tilgå topografisk – dvs. hvis man er interesseret i et bestemt lokalområde, sogn eller egn.

Det var her, arkivarerne placerede de mange indsendte nedskrevne folkeminder, som de modtog fra indsamlere rundt omkring i landet. Arkivarerne sendte spørgelister med emner og spørgsmål ud, som de var interesserede i at få optegnelser omkring. De udleverede også fortrykte optegnelsesskemaer, som sikrede, at der blev bevaret ensartede metadata om optegnelsen. Hver optegnelse – hvad enten det var et ordsprog, et sagn eller en visetekst – skulle skrives på et særskilt stykke optegnerpapir, så arkivarerne let kunne placere optegnelsen systematisk korrekt i arkivet.
 
De kanaler, som Olrik brugte til at indsamle materiale til samlingen - egne medarbejdere, Foreningen Danmarks Folkeminders medlemmer og samarbejde med privatsamlere - har i princippet været brugt lige siden. Til Foreningen Danmarks Folkeminders medlemmer er der fra tid til anden blevet udarbejdet spørgelister. Indsamlingsformerne er især blevet suppleret med opfordringer gennem medierne (radio, tv, aviser og blade) til at indsende materiale. Igennem årene har venlige mennesker også indsendt materiale, som de mente kunne have interesse for Folkemindesamlingen.

Fokus på landbefolkningen

Karakteristisk for arbejdet med samlingen af folkeminder i perioden 1904-1960 er dels den genreprægede indsamling, udforskning og udgivelse af stoffet, dels hovedinteressen for landbefolkningens mundtligt overleverede traditioner. I skriftserien “Fra Dansk Folkemindesamling” efterlyste man i det første nr. i 1908 optegnelser af skikke og trosforestillinger i forbindelse med fester og landbrug, man stillede spørgsmål om dagligliv, natur og lege, samt efterlyste melodier til skæmteviser, opsange, børnerim, remser, sanglege og gadesælgernes råb. 
 
I 1960'erne opgav man at indsamle via spørgelister, og i stedet fik projektorienteret indsamling højere prioritet. Taget under ét er perioden efter 1960 præget af et nyt paradigme: Interessen for, hvad der nu med forkærlighed kaldtes “folkelige traditioner”, den er mere samtidsrettet og inddrager nu også bybefolkningen og nye befolkningsgrupper. Menneskene sættes mere i fokus (på bekostning af genrerne), og man interesserer sig i højere grad for helheder og for traditionernes kontekst.

Folkeminder i dag

Indsamlingen af folkeminder er i dag levende og åben, og vi udbygger og vedligeholder samlingen løbende med nyt materiale. I ældre tid var fokus mere snævert på begrebet ”folkeminder” med genrer som folkeeventyr, folkeviser, sagn, folketro og traditioner,  men i dag har vi imidlertid bredt fokus ud.

De oprindelige indsamlere af folkeminder var især optaget af landbefolkningens kultur, men nu er vi interesseret i alle befolkningsgrupper. Vi arbejder både historisk og med nutiden, og vi indsamler løbende nyt materiale og udbygger den eksisterende samling. Vi modtager også fortsat donationer fra privatpersoner.