Gå til hovedindholdet Change language to English

Foto: Susanne Diesner

Tango i Diamanten: Lyden af Buenos Aires

Kom til åbning af den nye koncertsæson, når det internationale ensemble SONICO genopfrisker den autentiske lyd af Argentinas fantastiske musiktradition: Tangoen.

De argentinske musikere og komponister Astor Piazzolla og Eduardo Rovira bliver betragtet som pionerer indenfor tangomusikken. 

Til åbningskoncerten for den nye koncertsæson dykker ensemblet SONICO ned i deres musik, som lagde grunden for den moderne tango – med plads til både kendt og glemt musik. Det internationale hold af stjernemusikere spiller tango uden klicheer, med en rå energi, forførende lydlandskaber og en smittende kunstnerisk kompromisløshed. 

Den moderne tangos fødsel 

Piazzolla og Rovira var frontmænd i hver sin legendariske tangogruppe i 1950’erne, og begge var de mætte af genrens fastlåste formler. De ønskede at udvikle den traditionelle tango i en mere eksperimenterende og avantgardistisk retning – og deres visioner var afgørende for udviklingen af den moderne tango. 

Grundstenen blev lagt af Piazzolla i 1955 med Octeto Buenos Aires. Det følgende år sluttede Rovira sig til Octeto La Plata, ledet af bandoneonisten Omar Rufino Luppi, hvortil Rovira skrev arrangementer og spillede bandoneon. Rovira så en beundringsværdig kollega i Piazzolla og omtalte ham altid som sådan, og Piazzolla betragtede Rovira som en værdifuld innovator, som han havde stor respekt for. 

Om SONICO 

SONICO er et internationalt ensemble med en kerne af argentinske musikere med har base i Bruxelles. Det blev grundlagt i 2015 og har dedikeret sit kunstneriske virke til at genoplive og opføre musikken af Eduardo Rovira. 

Deres genopdagelse af moderne tangoklassikere, kombineret med ensemblets høje kunstneriske niveau, har skaffet dem international opmærksomhed og omtale i medier i bl.a. Frankrig, England, Tyskland, Italien, Chile og ikke mindst tangoens moderland Argentina, hvor SONICO er blevet fremhævet i en lang række interviews og artikler.

Medvirkende:

SONICO: 
Lysandre Donoso (FR/CL) – bandoneon 
Carmela Delgado (FR/ES) – bandoneon 
Stephen Meyer (USA/BE) –violin 
Daniel Hurtado Jimenez (ES) – violin 
Bartosz Korus (PL) – bratsch 
Guillaume Lagravière (FR/BE) – cello 
Alejandro Schwarz (AR/BE) – guitar 
Ariel Eberstein (AR/BE) – kontrabas 
Ivo De Greef (BE) – klaver

Oplev også

Tilmeld dig nyhedsbrevet