Gå til hovedindholdet
Udsolgt

Foto: Mads Nissen

Rundvisning: Årets Pressefoto

KUN FOR ÅRSKORTHOLDERE – Kom på rundvisning i Årets Pressefoto 2025 med formand for Pressefotografforbundet Sisse Stroyer og oplev årets mest rørende, dramatiske og tankevækkende pressefotografier.

Oplev årets mest rørende, dramatiske og tankevækkende pressefotografier – billederne, der fangede øjeblikke, vi aldrig glemmer. 

Sidste år fortalte vinderfotografen Mads Nissen om sit møde med historien, da han stod midt i begivenhederne, mens Dronning Margrethe overdrog tronen til Kong Frederik. I år fortsætter traditionen med nye, stærke fortællinger bag kameraet. Udstillingen samler de bedste billeder fra konkurrencen Årets Pressefoto, fordelt på omkring 18 kategorier – fra Årets Pressefotograf og Årets Nyhedsbillede til Årets Sportsbillede og Danmark. 

Rundvisningen ledes af Sisse Stroyer, formand for Pressefotografforbundet, i selskab med årets vinder. Sammen guider de os gennem udstillingen og deler de fascinerende historier bag motiverne – om de afgørende sekunder, hvor billedet opstod, og om den virkelighed, fotografiet indfanger. Der bliver også tid til spørgsmål undervejs, så du kan få et sjældent indblik i pressefotografernes hverdag: deres valg, deres mod og de udfordringer, de møder i jagten på sandheden – ét billede ad gangen.

Flere arrangementer

Verden omkring os
Foto The Rainbow af Joakim Eskildsen
Til:
Udstilling

Verden omkring os

En ny udstilling på Den Sorte Diamant tager os gennem fotografiets historie og en verden i forvandling. Vend blikket udad og se verden omkring os fra nye vinkler.

Den Sorte Diamant, Udstilling 

Tilmeld dig nyhedsbrevet