Musikfestdage uden tekst

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Musikfestdage i Diamanten – lørdag

Se lørdagens program til Musikfestdage i Diamanten.

Musikfestdage i Diamanten er et tag-selv-bord af koncerter, talks, workshops og meget mere med afsæt i den klassiske musik for både børn og voksne – arrangeret i samarbejde med Trio con Brio Copenhagen.

Hvad er Musikfestdage i Diamanten?

Hvilke billetter er der, kan jeg få adgang med kørestol, og serverer I mad? Få svar på næsten alle dine spørgsmål på denne side fuld af vigtig information om Musikfestdage.

Læs mere og køb partoutbillet

Få et væld af musikalske oplevelser, når Den Sorte Diamant bliver fyldt med musik – fra gallakoncert i Dronningesalen over pop-up koncerter på Kirkebybroen til intime solokoncerter i det store hus' hemmelige krinkelkroge.

Til Musikfestdage kan du opleve en række internationale verdensnavne samt Danmarks anerkendte ensembler og unge talenter. Sammen vil de folde den klassiske musiks mangfoldighed ud til 35 koncerter på mere end syv scener fordelt i Den Sorte Diamant og den gamle biblioteksbygning over to dage i et overflødighedshorn af helt særlige musikalske oplevelser.

Koncerter i Dronningesalen

Oplev orkestrene i Det Kgl. Biblioteks store koncertsal Dronningesalen.

Hør blomsten af det klassiske danske musiklivs talentmasse. Flere af dem lagde Dronningesalen ned i efteråret 2023, noget der bare inviterede til genhør. Til denne koncert spiller de igen sammen i Dronningesalen i musik af Gustav Mahler, Erich Korngold og Charles Ives.

Medvirkende

Gustav Piekut, klaver 
Jonas Frølund, klarinet
Michael Germer, violin 
Nicholas Algot Swensen, bratsch  
Jonathan Algot Swensen, cello  

Program

Gustav Mahler, Kvartetsats 
Charles Ives, Largo for klarinet, violin, cello og klaver 
Erich Korngold, Klaver Kvintet Op. 15 

Sjostakovitjs strygekvartet nr. 15 er en af de mest bevægende af alle Sjostakovitjs kompositioner, og uden tvivl den mest intime af hans kvartetter. Hvis der fandtes en årstid for alle ting, så ville Sjostakovitjs 15. kvartet befinde sig i midtvinterens mørke. Kom med, når Casals Kvartetten – en af Spaniens væsentligste kvartetter – fører publikum med på en rejse ind i en af Sovjetunionens største komponisters univers.

Medvirkende

Casals Kvartetten (ES) 
Vera Martinez, violin  
Abel Thomás, violin 
Jonathan Brown, bratsch  
Arnau Thomás, cello

Program

Sjostakovitj: Strygekvartet nr. 15

Den tyske klaverkvartet med navnet Fauré har siden 1995 har gjort det rigtig godt, ikke bare som en traditionel klaverkvartet, men også som udvikler af nyt repertoire med en visionær og nutidig tilgang til kvartettens muligheder. Hør dem i programmet Udstillingen med deres version af Mussorgskijs Udstillingsbilleder og Rakhmaninovs Étude-Tableuax.  

Medvirkende

Dirk Mommertz, klaver
Erika Geldsetzer, violin  
Sascha Frömbling, bratsch  
Konstantin Heidrich, cello

Program

Mussorgskij: Udstillingsbilleder   
Rakhmaninov: Étude-Tableuax (uddrag)

Oplev Trio con Brio Copenhagen med programmet Impression. Hovedværket til denne koncert er Maurice Ravels ikoniske trio fra 1914. Ravel sagde selv, at han ”arbejdede med en gal mands vished og klarsyn”, og færdiggjorde ”fem måneders arbejde på fem uger”. Værket har været med i bagagen i samtlige 25 år, som Trio con Brio Copenhagen har eksisteret – i dag behøver trioen næsten ikke at kigge i noderne, når de spiller den!

Medvirkende 

Trio con Brio Copenhagen:  
Soo-Jin Hong, violin  
Soo-Kyung Hong, cello  
Jens Elvekjær, klaver

Program 

Maurice Ravel, Klavertrio i a-mol  
Flere værker følger

Koncerten varer to timer inkl. pause.

Som afslutning på disse to dage med masser af musik, vil de medvirkende præsenterer et overflødighedshorn af klassiske perler, med et par enkelte afstikkere til en jig eller andre overraskende elementer. Musikken er af Prokofjev, Ravel, Brahms, Fauré og mange flere.

Et festfyrværkeri af en afslutning med alle de medvirkende musikere fra Musikfestdage på samme scene.

Medvirkende

Trio Con Brio Copenhagen, Fauré Kvartetten, Matthias Loibner, Nataša Mirković, Mathias Hammer, Tessa Lark, Michael Thurber, Gustav Piekut, Jonas Frølund, Michael Germer, Nicholas Algot Swensen, Jonathan Algot Swensen, Aleksandra Dzenesenia, 

Program

Maurice Ravel, Tzigane 
Sergej Prokofiev, Overture med Hebraiske Temaer Op. 34  
Johannes Brahms
Gabriel Fauré
Franz Schubert 

Og meget mere! 

Trio con Brio Copenhagen i Dronningesalen.

Foto: Atle Clausen

1 / 2
Oplev også bl.a. Fauré Kvartetten.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

2 / 2

Galejsalen: For børn

For børn og deres voksne.

Alle børn kan komponere musik! Tag børnene i hånden og tag med til komponistworkshop. Det kræver ingen forudsætninger, bare mød op og få et par sjove timer i selskab med Peter Bruun og Trio con Brio Copenhagen, og vær med til at lave Lyden Af Gys.  
Hvis en film er for uhyggelig, hjælper det ikke at kigge væk. For lyden er altid meget mere uhyggelig end billederne! Vi komponerer til gys med lyde og instrumenter, vi selv kan spille på. Og til sidst laver vi en lille koncert, hvor vi spiller vores gysermusik sammen med musikerne fra Trio Con Brio Copenhagen, som spiller på violin, cello og klaver. 

Koncerter i udstillingerne i Rotunden

Oplev koncerter i udstillingen Årets Pressefoto 2023.

Tag med på en helt utroligt betagende rejse ind i det østrigske vinterlandskab. ”Dette er i sandhed en af de mest betagende og rørende versioner af Franz Shuberts Winterreise, jeg nogensinde har hørt”, siger programansvarlig Jesper Egelund om versionen af et af musikhistoriens hovedværker, vi skal høre til denne koncert. Der er tale om vokal kammermusik med 24 sange til tekster af digteren Wilhelm Müller, som i denne version fremføres af sanger Nataša Mirković og Matthias Loibner på hurdy-gurdy (drejelire).  

Medvirkende 

Nataša Mirković, sang 
Matthias Loibner, hurdy-gurdy  

Program 

Franz Schubert, Winterreise (arr. Loibner/ Mirković) 

Hør blomsten af det klassiske danske musiklivs talentmasse. Musikerne er brødrene Algot Swensen, der begge stormer frem med store skridt i den klassiske musikverden, sammen med den blot 21-årige violinist Michael Germer. Her optræder de tre på skift i duokonstellationer med musik af Ravel, Martinů og Manuel. De høres også på andre lokationer som solister. 

Medvirkende

Michael Germer, violin 
Nicholas Algot Swensen, bratsch  
Jonathan Algot Swensen, cello  

Program

Manuel Ponce, duo for violin og bratsch
Bohuslav Martinů, tre madrigaler for violin og bratch
Maurice Ravel, duo sonate for violin og cello

Oplev den højt eftertragtede amerikanske violinist Tessa Lark, der bl.a. har været nomineret til en grammy for best classical instrumental solo, sammen med komponist og bassist Michael Thurber. I denne koncert tager duoen afsæt i deres fælles album Invention. Albummets musikalske udtryk står som en kombination af stilarter fra helt forskellige grene af den instrumentale musik, og inddrager både inspirationer fra amerikansk folkemusik, bluegrass og Bach, hvis inventioner duoen både har fortolket og opkaldt albummet efter.

Medvirkende 

Tessa Lark, violin 
Michael Thurber, kontrabas

Program 

J.S. Bach Inventioner 
Thurber/Lark 

Foto af Michael Germer og Jonathan Algot Swensen taget i Dronningesalen
Michael Germer på violin og Jonathan Algot Swensen på cello. Oplev dem med Nicholas Algot Swensen, bratsch i Udstillingerne kl. 15:30.

Foto: Malthe Ivarsson

Broen mellem læsesalene

Koncerter fra broen mellem studielæsesalen og forskningslæsesalen på niveau 2. Oplev koncerterne fra broerne på 3., 4 og 5. sal eller i Atriet

Én musiker med sit instrument, og nogle lidt usædvanlige af slagsen. Oplev Matthias Loibner spille på hurdy-gurdy – eller på dansk: drejelire! Østrigske Matthias Loibner er både komponist og hurdy-gurdy-spiller. I sine kompositioner inkluderer han hurdy-gurdyen i både klassisk, jazz og improvisationsmusik. Oplev ham spille sine egne kompositioner på det særprægede instrument til denne koncert.

Medvirkende

Matthias Loibner (AT)

Program

Loibner: egne kompositioner  

Her er det Jonas Frølund, der er en af Danmarks mest lovende unge klarinettister, der fylder Atrium med sin sprøde tone. Med et hjerte, der banker for kammermusik, solooptrædener og formidling af musikalsk arv og energi til både unge og ældre. Hør bl.a. musik fra hans nye soloudgivelse solo alone and more

Medvirkende 

Jonas Frølund, klarinet

Program

Igor Stravinskij, tre stykker for solo klarinet
Poul Ruders, Tattoo for One
Richard Wagner, Tristan og Isolde (arr. for soloklarinet) 
Simon Steen Andersen, De profund 

Koncerter på kajen

Oplev en sand overraskelse midt på kajen foran Diamanten. I tilfælde af dårligt vejr rykker programpunkterne indenfor i Atriet.

Koncerter i Gammel Læsesal

Den stemningsfulde Gammel Læsesal finder du i den gamle biblioteksbygning for enden af Kirkebybroen.

En koncert for og med børn, Mathias Hammer og Trio con Brio. Musikken sætter stemningen i en koncert med ”gys”. Dette gøres bl.a. med uddrag af den polske gyserforfatter Stefan Grabińskis historier, f.eks. om spøgelsestoget, der aldrig stopper. Musikken er af Mieczysław Weinberg og af børn med forældre fra kompositionsworkshoppen LYDEN AF GYS.

Medvirkende

Mathias Hammer 
Trio con Brio Copenhagen 
Peter Bruun og deltagere fra kompositionsworkshoppen LYDEN AF GYS.    

Program 

Mieczysław Weinberg 
Franz Schubert 
Komponister fra kompositionsworkshoppen LYDEN AF GYS 

Mød en sand virtuos i violinisten Tessa Lark. Lark er en af vor tids mest fængslende musikere, der konsekvent roses for sit overbevisende spil. Hun bliver mere og mere efterspurgt i den klassiske verden, og sprang f.eks. ind med en uges varsel som solist med BBC Symfoniorkestret i en helt nyskrevet violinkoncert i fjord. Hun er også anerkendt som violinist i traditionen fra sin hjemstat Kentucky, og hun kan helt ubesværet gå fra bluegrass til virtuos violinmusik, som f.eks. musikken af belgiske Eugène Ysaÿe, der er på programmet til denne koncert.  

Medvirkende 

Tessa Lark, violin

Program 

Eugène Ysaÿe, sonater 
Tessa Lark 

Tag med på en helt utroligt betagende rejse ind i det østrigske vinterlandskab. ”Dette er i sandhed en af de mest betagende og rørende versioner af Franz Shuberts Winterreise, jeg nogensinde har hørt”, siger programansvarlig Jesper Egelund om versionen af et af musikhistoriens hovedværker, som vi skal høre til denne koncert. Der er tale om vokal kammermusik med 24 sange til tekster af digteren Wilhelm Müller, som i denne version fremføres af sanger Nataša Mirković og Matthias Loibner på hurdy-gurdy (drejelire).  

Medvirkende 

Nataša Mirković, sang 
Matthias Loibner, hurdy-gurdy  

Program 

Franz Schubert, Winterreise (arr. Loibner/ Mirković) 

Foto af violinist Tessa Lark
Oplev violinist Tessa Lark i programmet Solisten i Gammel Læsesal kl. 15:00.

Foto: Benjamin Allen

Turen

Mødested: Hovedindgangen mellem svingdørene og butikken.

Turen er en vandretur i både Den Sorte Diamant og i den ældre del af biblioteket, bygningerne Holm og Hansen – herunder steder, som der ikke normalt er offentlig adgang til. Undervejs fortæller vi om arkitekturen, historien, kulturaktiviteterne og Det Kgl. Bibliotek – og flere steder vil du blive overrasket af en musiker! F.eks. af Bachs solomusik eller folkemusik fra Østrig eller Hviderusland.  

Medvirkende

Alt efter Musikfestdages øvrige program medvirker tre til fire af de musikere, der er til stede.

Koncerter på Kirkebybroen

Oplev koncerter under Per Kirkebys forunderlige loftsmaleri på broen, der forener "nyt" og "gammelt": Kirkebybroen.

Én musiker med sit instrument, og nogle lidt usædvanlige af slagsen. Oplev Aleksandra Dzenisenia spille på cimbalom – eller på dansk: hakkebræt! Aleksandra Dzenisenia er cimbalist – en af de fornemmeste af slagsen – og er tilmed blevet kaldt ”The Goddess of cimbalom”. Oplev hende i denne solokoncert med hviderussisk folkemusik samt musik af den nulevende rumænsk-ungarske komponist György Kurtág.

Medvirkende

Aleksandra Dzenisenia (BR/FR)

Program

György Kurtág og hviderussisk folkemusik

Én musiker med sit instrument, og nogle lidt usædvanlige af slagsen. Oplev Matthias Loibner spille på hurdy-gurdy – eller på dansk: drejelire! Østrigske Matthias Loibner er både komponist og hurdy-gurdy-spiller. I sine kompositioner inkluderer han hurdy-gurdyen i både klassisk, jazz og improvisationsmusik. Oplev ham spille sine egne kompositioner på det særprægede instrument til denne koncert.

Medvirkende

Matthias Loibner (A)

Program

Loibner: egne kompositioner  

Aleksandra Dzenisenia spiller cimbalon - på dansk hakkebrædt! Oplev hende på Kirkebybroen kl. 13:00, 14:00 og 17:00.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

1 / 2
Oplev Matthias Loibner spille på hyrdy-gyrdy på Kirkebybroen kl. 16:00

Foto: Max Moser

2 / 2

Musikfestdage i Diamanten er sponsoreret af Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Knud Højgaards Fond.

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.