Gå til hovedindholdet Change language to English
Splitbillede med Klaus Rothstein til venstre og Inger Christensen til højre.
Afholdt

Foto: Jens Bangsbo + Gregers Nielsen

Klassikerne med Klaus Rothstein: Inger Christensen

KUN FOR ÅRSKORTHOLDERE – I denne foredragsserie kaster vi begejstrede blikke på klassiske værker fra litteraturhistorien, som er værd at huske og genlæse.

I vores foredragsserie Klassikerne tager litteraturkritiker og forfatter Klaus Rothstein dig med på en rejse ind i nogle af Danmarks største skønlitterære værker. Hvert foredrag bliver illustreret med arkivfotos, originale manuskripter og lignende fra bibliotekets samlinger, så vi får helt nye blikke ind i litteraturhistorien.

Inger Christensen

Inger Christensen (1935-2009) er en gigant i dansk litteratur, særligt som lyriker, hvor digtebøger som Det (1969), Alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991) står som mageløse højdepunkter af sprog og poesi. Både i Danmark og i andre lande står der gny om hendes forfatterskab, hvis tone og teknik er i en kategori for sig.

Klaus Rothstein fortæller om Inger Christensens position i dansk litteratur, og sammen dykker vi ned i hendes originale manuskripter, som vi i dagens anledning har hentet frem fra Det Kgl. Biblioteks magasiner.

Flere arrangementer

Brevforestilling: Kærlighed
Udsolgt
Kl.:
Talkscene

Brevforestilling: Kærlighed

Kærlighedens breve vender tilbage til Det Kgl. Bibliotek med en fejring af kærlighed, lidenskab og det håndskrevne brev.

Den Sorte Diamant, Dronningesalen 
Brevskrivningskoncert – Kærlighed
Kl.:
Talkscene, Musikscene

Brevskrivningskoncert – Kærlighed

Sluk telefonen, tænd for sanserne og hengiv dig til brevskrivningens fortrolige rum - måske sammen med en, du synes er sød? Vi skriver nemlig kærlighedsbreve i Gammel Læsesal denne aften i marts.

Den Sorte Diamant, Gammel Læsesal 

Tilmeld dig nyhedsbrevet