Stemningsbillede fra tidligere fredagsjazz på kajen.

Foto: Daniel Buchwald

Fredagsjazz på kajen: Grand Slam Organ Jazztrio

Kom i sommerstemning i eftermiddagssolen med en hyldest til 50’ernes og 60’ernes orgeljazz - med fri entré!

Over fem fredage kan man i sommersolen høre etablerede navne og unge talenter i et sublimt udbud fra jazzens stilarter. Nyd en kold drik og kom i sommerstemning foran Diamanten.

Tre talentfulde jazzmusikere

Grand Slam er swingende og udadvendt bebopjazz med tre af Danmarks talentfulde jazzmusikere. Trioen hylder 50’er og 60’ernes orgeljazztrioer såsom George Benson, Grant Green og Wes Montgomerys trioer. Efter Grand Slams nylige koncert på Paradise Jazzklub udtalte værten: "Nu må det ikke stige jer til hovedet, men hold kæft hvor I lyder godt!"

Casper Christensen er et af Danmarks lovende unge talenter, og han fik i 2018 tildelt prisen ’Årets Fynske Jazztalent’.

Mads Søndergaard er en mester udi bebop, en sand ekvilibrist på sit Hammond, og han swinger, så beboplegenderne fryder sig i himlen.

Morten Hæsums trommespil sammensmelter trioen, og han formår på én gang at sparke gruppen bag i, når det behøves, og støtte og swinge, så det hele går op.

Oplev jazz på kajen hver fredag fra midt juni til midt juli

Hver fredag fra den 13. juni til og med den 11. juli, kan du nyde eftermiddagssolen på kajen foran Den Sorte Diamant, hvor vi byder på en jazzet fredagsbar. Foran Den Sorte Diamant har man med musik i ørerne første parket til at opleve sommerens karakteristiske københavnerliv i havnekanalen.

Caféens pop-up-bar serverer vin, fadøl, kolde drikke, snacks, småretter og sommerstemning.

Koncerterne starter klokken 16 og varer til klokken 18. Bemærk dog, at koncerten den 4. juli starter klokken 17 og slutter klokken 19.

Medvirkende

Casper Christensen, guitar
Mads Søndergaard, Hammondorgel
Morten Hæsum, trommer

Casper Christensen, guitar

Foto: Det Kgl. Bibliotek

1 / 3
Mads Søndergaard, Hammondorgel

Foto: Det Kgl. Bibliotek

2 / 3
Morten Hæsum, trommer

Foto: Det Kgl. Bibliotek

3 / 3

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Kommende koncerter

Foto af publikum i Dronningesalen
Kl.:
Musikscene

Klang Festival 2025

Kom til performance på havnekajen, ”stillekoncert” i Atrium og koncert i Dronningesalen med Ensemble Intercontemporain!

Den Sorte Diamant