Fredagsjazz på kajen: Emil de Waal Old News
Kom i sommerstemning med Emil de Waal Old News til Fredagsjazz på kajen. Der er fri entré!
Dansk Jazz 100 År
I 2026 markerer Jazz Danmark 100 året for jazzens indtog i Danmark, og det fejres med et brag af en landsdækkende begivenhed. Hele året igennem vil jazzens rige arv og vibrerende nutid blive foldet ud over hele landet gennem mere end 100 arrangementer, der hylder musikken, historierne og alle dem, der holder jazzen levende.
Kom og deltag i fejringen af 100 året for dansk jazz! Over tre fredage kan du i sommersolen høre etablerede navne og unge talenter i et sublimt udbud fra jazzens stilarter. Nyd en kold drik og kom i sommerstemning foran Diamanten.
En original og øjenåbnende rundrejse i den danske og amerikanske jazzhistorie
Emil de Waal og kumpanerne i Old News gæster til sommer Den Sorte Diamant med deres åbne og nysgerrige tilgang til jazzens lange og traditionsrige historie. Med en stærk samling af musikere fra den danske jazzscene, spiller gruppen moderne versioner af danske og amerikanske sværvægtere, bl.a. John Mogensen, Hans Henrik Ley og Aske Bentzon, såvel som Sidney Bechet, Fats Waller og Bessie Smith.
I september 2026 udkommer gruppens næste album Novelties, men indtil da kan man lave sit eget genbesøg i jazzhistorien og høre gruppens album Gamle nyheder fra 2017. Besætningen på albummet bestod af bl.a. jazzlegenden Elith ”Nulle” Nykjær og blev beskrevet af JazzNyt.com som ”et must for den musikglade dansker. Originaliteten og autenticiteten er i højsædet. Det er et af årets højdepunkter i dansk jazz.”
Medvirkende
Emil de Waal (trommer)
Jacob Anderskov (keyboards, akkordeon)
Gustaf Ljunggren (banjo, blæseinstrumenter, guitar)
Henriette Groth (klarinet og vokal)
Varighed: 2 timer inkl. pause.
Der er et begrænset antal siddepladser, så kom i god tid. Du er velkommen til at medbringe din egen stol.
Oplev jazz på kajen hver fredag fra midt juni til midt juli
Foto: Malthe Ivarsson
Tre fredagei juni og juli, kan du nyde eftermiddagssolen på kajen foran Den Sorte Diamant, hvor vi byder på en jazzet fredagsbar. Foran Den Sorte Diamant har man med musik i ørerne første parket til at opleve sommerens karakteristiske københavnerliv i havnekanalen.
Caféens pop-up-bar serverer vin, fadøl, kolde drikke, snacks, småretter og sommerstemning.
Koncerterne starter klokken 16 og varer til klokken 18.
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival.