Gå til hovedindholdet Change language to English
Tegninger af Per Nørgaard fra familiekoncert
Afholdt
Udsnit af Per Nørgaard-tegninger.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Ensemble Storstrøm: Det der må ske, må ske … måske

Familieforestilling med musik.

Tag familien med og lad jer rive med på en fantastisk rejse i denne eventyrlige musikforestilling for børn og deres voksne. Her udspiller musik, billeder og scenografi sig i fortællingen om, hvordan elefanten fik sin snabel. Otte musikere og fortæller er på scenen.

Efter forestillingen kan man helt gratis deltage i en kreativ tegneworkshop – måske tegne sin egen version af historien.

Om forestillingen

Historien om, hvordan elefanten fik sin lange snabel, blev oprindeligt skrevet af Rudyard Kipling. Men i 1940’erne lavede to børn deres egen forestilling over historien. Det var de to brødre Bent og Per Nørgaard. De lavede musikforestillinger i hjemmet for familie og naboer – og da Per Nørgaard blev voksen blev han en verdenskendt komponist.

De to brødre tegnede 470 billeder på en lang "filmrulle", skrev alle replikker ned i kladdehæfter og komponerede musikken helt selv. De lavede billetter og plakater til filmfremvisninger hjemme i stuen. Hver eneste dag var de fordybede i det kæmpe projekt. De var helt opslugt.

I forestillingen i Den Sorte Diamant genfortæller Ensemble Storstrøm de to brødres forestilling, her sat i scene og bearbejdet af Jacob Schokking og Gert Sørensen.

Tegneworkshop

Efter koncerten kan I deltage i en workshop og farvelægge de to brødres billeder af elefanten og de andre dyr, som indgår i forestillingen. Workshoppen finder sted lige uden for koncertsalen og varer til kl. 13.

Medvirkende

Ensemble Storstrøm:  

Mette Franck, harpe og fortæller 
Svend Melbye, fløjte 
Katrin Raasthøj Mathiesen, klarinet 
Gunnar Eckhoff, fagot 
Elias Holm, klaver 
Astrid Mikaelyan, violin 
Deanne Said, bratsch 
Tobias Lautrup, cello

Flere arrangementer

Kl.:
Talkscene

BookTalks: Michael Magee

Oplev Michael Magee, forfatteren bag romanen ’Tilbage til Belfast’, til BookTalks 27. maj.

Indsigten, Victor Albecks Vej, Aarhus 

Tilmeld dig nyhedsbrevet