Billede af publikum til Bibliotekshaven LIVE

Foto: Malthe Ivarsson

Bibliotekshaven LIVE 2:4 – KNÆGT, Laura Christensen, Sebastian Nathan, Vincent Hendricks

Skønne musikere, digtere, skuespillere og talere inviterer til et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.

Det Kgl. Biblioteks succesfulde sommerscene, Bibliotekshaven LIVE, vender tilbage med masser af musik, poesi og performance.  

Over fire sensommertorsdage i august og september kan du, under åben himmel og i de historiske rammer mellem Christiansborg Slot og den smukke gamle biblioteksbygning, møde skuespillere, digtere, talere og musikere. Baren er åben, og vi serverer en lækkerbisken af uimodståelige, tankevækkende optrædener. 

Oplev: Sanger og musiker KNÆGT

Foto: Kasper Vig

1 / 4
Oplev: Skuespiller Laura Christensen

Foto: Andreas Houmann

2 / 4
Oplev: Forfatter Sebastian Nathan

Foto: Coco Ardal

3 / 4
Oplev: Professor, filosof og forfatter Vincent Hendricks

Foto: Thomas Skou

4 / 4

Årets tema – forandring  

Fælles tema for de fire sensommereftermiddage er forandring. Alle steder i samfundet er den i gang: i klimaet, i verdensordenen, geopolitisk og i vores opfattelse af viden og hvordan den produceres. Forandringen kan være for hurtig, for langsom, for ukontrollerbar, men den er altid undervejs. Vi kan enten lade os overvælde af den, fornægte den, eller vi kan gå ind i den – og se den som en kilde til overlevelse og innovation.  

Forandringer kan tage pusten fra de fleste – Bibliotekshaven LIVE er dit åndehul, din kilde til frisk luft og nye perspektiver.  

Der er bænke til de tidlige, men du er mere end velkommen til at tage et tæppe eller en festivalstol under armen. Det vil være muligt at købe forfriskninger undervejs i caféens pop-up-bar.

I år afholder vi Bibliotekshaven LIVE i samarbejde med Københavns Universitetsbibliotek, hvor Københavns Universitets forskning formildes i samspil med kunst, poesi og musik for at øge fokus på forskningens samfundsværd.

Medvirkende

Oplev sanger og musiker KNÆGT, poesi af Hulda Lütken, urpremiere på nyt Sebastian Nathan-værk og dagens tale af Vincent Hendricks.

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.