Vinterjazz: Songs We Carry
Ana Silvera og Saied Silbaks duo, der blander ladino-sange og maqams fra arabisk musik, bliver udvidet til en kraftfuldt kvartet med Jasper Høiby og Haneen Kiwan.
Program
Ladino-sange og maqams
Songs We Carry inviterer publikum med på en stemningsfuld rejse med varme sange om historie, kultur og arv gennem musik. Kernen er duoens dybe partnerskab, der viser palæstinensisk og jødisk enhed og solidaritet i praksis. Til denne koncert udvides duoen med den danske kontrabassist Jasper Høiby og den syriske percussionist Haneen Kiwan.
Musikken
Songs We carry fængsler publikum gennem en sømløs blanding af følelsesladet melankoli fra ladino-sange og komplekse maqams fra arabisk musik, der afspejler Ana Silveras og Saied Silbaks respektive jødiske og palæstinensiske arv. Høibys dynamiske baslinjer tilfører en fængslende improvisatorisk vitalitet, mens Kiwans autentiske mellemøstlige rytmer beriger kvartettens lydpalet yderligere. Denne formation tilføjer Songs We Carry en musikalsk dybde, samtidig med at de repræsenterer en bøn om enhed og fælles menneskelighed gennem musikkens universelle sprog.
Musikerne
Den anerkendte britiske sanger og multiinstrumentalist Ana Silvera og den palæstinensiske komponist, oud-virtuos og sanger Saied Silbak udgør duoen Songs We Carry. For Ana Silvera er dette projekt meget personligt, da det har rødder i hendes families historie som jødiske flygtninge fra den spanske inkvisition, der bosatte sig i Aleppo (dengang en del af Det Osmanniske Rige) i det 18. århundrede. Ladino, det sprog Ana synger på, er et af UNESCO's truede sprog, og mange af de sange, hun deler, er næsten gået tabt med tiden – indtil nu.
Saied Silbaks rejse fra Shafaa'mr, en by beliggende i det nedre Galilæa i det besatte Palæstina, til det kosmopolitiske London har givet hans kunstneriske udtryk en dyb forståelse for forskellige musikalske traditioner. Med sin virtuositet smelter Silbak mesterligt arabiske, tyrkiske og indiske påvirkninger sammen med vestlige stilarter og skaber sit eget helt karakteristiske genreoverskridende lydbillede.
Duoen har allerede bevist deres brede appel med optrædener på blandt andet Amare Den Haag (NL), Sibelius Museum (FI), Melahuset (NO), Vortex Jazz Club (UK), Round Chapel, Clapton og Royal Opera House (UK). De har også spillet live-sessioner på BBC Radio 3's In Tune og Late Lunch med Max Reinhardt på Soho Radio. De udgav deres debutalbum i efteråret 2024, hvilket kulminerede i en udsolgt lancering på Kings Place i London.
Medvirkende
Ana Silvera: sang og guitar
Saied Silbak: Oud og sang
Jasper Høibye: kontrabas
Haneen Kiwan: perkussion
Koncerten er en del af Vinterjazz.