Tegning med motiv af Nick Cave til udstillingen Stranger Than Kindness
Afholdt

Foto: Ben Smith

Stranger Than Kindness: The Nick Cave Exhibition

Otte store installationer med over 300 genstande former en rejse ind i musikeren, historiefortælleren og kulturikonet Nick Caves komplekse, kreative univers.

"En enestående udstilling" - Gaffa
"Som at være hjemme hos Nick Cave" - Jyllands-Posten
"En rørende visualisering af inspiration og kærlighed" - Information
"En gigantisk og imponerende samling, hvor vi kommer helt ind i rummene fra Nick Caves liv og udvikling (...)" - Magasinet Kunst
"Lukker os ind i en kunstners hjerne og imponerer (...)" - Politiken

Nick Caves samlede arbejde dækker en bred vifte af medier og udtryksformer – alle med fortællingen i centrum. "Stranger Than Kindness" inviterede publikum til at følge Caves udvikling som kunstner og gav et indblik i de overordnede temaer i hans værker, hans arbejdsmetoder og hans mange inspirationskilder. Bag hvert værk ligger en lige så fascinerende kunstnerisk proces, der ikke oprindeligt var tiltænkt offentlighedens øjne. Med udstillingen åbnedes der op for de inderste dele af Caves kreative univers, præsenteret som en fortælling i sig selv. 

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.