Gå til hovedindholdet
Ikke i salg endnu
Udstillingen tager afsæt i Jytte Rex’ fotografiske værk over mere end 60 år, men viser også et udvalg af kunstnerens portrætfilm, kunstnerbøger, tekster og arkivmateriale. 

Foto: Jytte Rex

Rundvisning: Jytte Rex

KUN FOR ÅRSKORTHOLDERE – På denne rundvisning kan komme i dybden med "Drømmen og den rasende latter " om en af landets mest markante og originale kunstnere, Jytte Rex.

Oplev udstillingen Drømmen og den rasende latter med værker af billedkunstneren og filmskaberen Jytte Rex, hvor Maja Gro Gundersen, der sammen med Charlotte Præstegaard Schwartz har kurateret udstillingen, vil vise os rundt i udstillingen. 

”Fotografiet er en del af de vandrende tanker”, skriver Jytte Rex blandt andet i sin tekst Om fotografiet fra 1986. I Rex’ univers handler fotografiet lige så meget om indre tilstande, som om den ydre verden. 

Jytte Rex er en af landets mest markante og originale kunstnere. Kendt og elsket af mange for Kvindernes Bog, en kunstnerbog med tekster og fotografier, der blæste sine læsere bagud, da den kom ud i 1972. Oplev blandt andet karismatiske portrætfotografier fra bogen samt en lang række af Jytte Rex’ sanselige og underfundige værker, der spænder fra nybrydende feministisk avantgardekunst til eksistentiel udforskning af menneskelivets gåder. 

Udstillingen tager afsæt i Jytte Rex’ (f. 1942) fotografiske værk over mere end 60 år, men viser også et udvalg af kunstnerens portrætfilm, kunstnerbøger, tekster og arkivmateriale.

Læs mere om udstillingen her

Flere arrangementer

Tilmeld dig nyhedsbrevet