Billede af RelevanzEnsemble og sopranen Elsebeth Dreisig
Afholdt
Fotos: Jesper Egelund og Elsebeth Dreisig

RelevanzEnsemble: Musik til sjælen - Fyraftenskoncert

Kammermusik fra hele verden med RelevanzEnsemble.

Program

  • Arvo Pärt: Spiegel im Spiegel for cello og klaver (1978) 
  • Henryk Górecki: fra Good Night, Op 63 for sopran, alt fløjte, tam-tams og klaver (1990)
  • Jules Massenet: Elegie for sopran, cello og klaver (1872) 
  • Heitor Villa-Lobos: fra Suite for stemme og violin (II sats: Quero ser alegre) (1923) 
  • Aaron Copland: To Threnodier for fløjte og strygetrio In Memoriam Igor Stravinsky (1971)  
  • John Corigliano: Voyage for fløjte og strygekvintet (1983)
  • Erich Korngold: Marietta’s Lied fra Die Tote Stadt for sopran, strygekvartet og klaver (arr. Bengt Forsberg) (1920) 

Træk vejret dybt og lad musikken virke…

Fra mørket bevæger RelevanzEnsemble sig ind i sjælens dybder. Med ikke mindre end syv komponister på programmet kommer ensemblet rundt om en bred vifte af sjælfulde værker, der maner til eftertænksomhed. Programmet er sammensat til at skabe ro i kroppen efter en lang dag, og det musikalske fokus er på beroligende lyde og toner. Glæd dig til at slippe spændingerne. Til denne koncert medbringer RelevanzEnsemble den anmelderroste lyriske sopran Elsebeth Dreisig, der har sunget et utal af roller og koncerter i Danmark og udlandet. Hun har bl.a. sunget Musetta i Puccinis La Bohème og Hanna Glawari i Den Glade Enke på Den Kongelige Opera.

RelevanzEnsemble

RelevanzEnsemble er Danmarks nyeste kammermusik-ensemble, et kollektiv bestående af internationalt erfarne topmusikere med rod i de store danske orkestre, samt prisvindende stjerneskud fra den næste generation. Sæsonens tre fyraftenskoncerter kombinerer musik fra ikke mindre end elleve komponister fra ti forskellige lande, og RelevanzEnsemble søger igennem denne brede musikalske palet at skabe en levende og nærværende interaktion med publikum. Koncertrækken byder bl.a. på legende performance-formater og sjældent fremførte kammermusikalske mesterværker.

Medvirkende

Kirstine Schneider, violin (koncertmester Malmö SymfoniOrkester)
Kern Westerbeg, violin (DR Symfoniorkestret)
Kei Tojo, bratsch (Det Kongelige Kapel og Berliner Philharmonikerne) 
Joel Gonzalez, kontrabas (DR Symfoniorkestret)
Anna Nykvist, fløjte (DR Symfoniorkestret)
Elsebeth Dreisig, sopran (Den Jyske Opera)
Maria Bundgård, klaver (solist og kammermusiker) 
Peter Morrison, cello (stifter og kunstnerisk leder af RelevanzEnsemble, DR Symfoniorkestret og Det Australske Verdensorkester) 

Fyraftenskoncerter

Gå til koncert efter arbejde og inden aftenens gøremål. Fyraftenskoncerterne begynder kl. 17 og varer cirka en time.

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.

Oplev også