Gå til hovedindholdet Change language to English
Billede af tre deltagere i læseklub i Indsigten

Foto: Det Kgl. Bibliotek

MELLEM STEMMER: Læseklub – ”klasse, misbrug og mønsterbrud”

Kom med til læseklub, når vi udforsker temaet ”klasse, misbrug og mønsterbrud” med afsæt i de to danske romaner ”Vi er rigtige engle” af Dean Butt og ”Bunker” af Thomas Bach.

Det Kgl. Bibliotek og Aarhus Litteraturcenter inviterer til MELLEM STEMMER læseklub, hvor vi denne gang dykker ned i debutromanerne ”Vi er rigtige engle” af Dean Butt og ”Bunker” af Thomas Bach. Vi byder velkommen til et hyggeligt og uformelt rum, hvor vi sammen kan udforske bøgerne med udgangspunkt i det overordnede tema ”klasse, misbrug og mønsterbrud”.

Moderator Lise Vandborg vil rammesætte samtalen, og det er muligt for alle at deltage.  

Der er ikke krav om på forhånd at have læst bøgerne.

Den følgende uge vil det være muligt at deltage i forfattersamtalen mellem moderator Lise Vandborg og forfattere Dean Butt og Thomas Bach, hvor de vil give deres besyv på temaet ”klasse, misbrug og mønsterbrud” og fortælle mere om deres værker.

Vi håber på at se dig til en hyggelig eftermiddag i litteraturens tegn. 

Om MELLEM STEMMER

MELLEM STEMMER er et nyt socialt litteraturinitiativ, som sætter læsning i øjenhøjde. Her inviterer Det Kgl. Bibliotek i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter til en række hyggelige, inspirerende og uformelle samtaler om litteratur. Arrangementerne består af tematiserede læseklubber og forfattersamtaler, som beskæftiger sig med tidens aktuelle spørgsmål. Hver læseklub kommer til at dreje sig om to bøger relateret til et overordnet tema, som den følgende uge vil blive udforsket i en modereret samtale med forfatterne bag værkerne.

Sponsorer

Flere lignende arrangementer

Torsdag 8. oktober 2026 klokken 16:00
Talkscene, Andet

Bogtorsdag i oktober, Aarhus

Vi inviterer til Bogtorsdage sammen med Aarhus Universitetsforlag en torsdag i hver måned.

Læsesalen, Victor Albecks Vej, Aarhus 
Onsdag 28. oktober 2026 klokken 16:30
Talkscene

BookTalks: Hiromi Kawakami

Kom og oplev den japanske forfatter Hiromi Kawakami i en samtale om romanen ’Pas på den store fugl ikke tager dig’ til BookTalks 28. oktober.

Indsigten, Victor Albecks Vej, Aarhus 
Onsdag 28. oktober 2026 klokken 20:00
Talkscene, Andet

Dagbogskoncert

Kom til dagbogskoncert i stemningsfulde omgivelser i Gammel Læsesal. Nedfæld dine tanker i en splinterny dagbog, imens salen fyldes af smukke toner fra violin og cello.

Den Sorte Diamant, Gammel Læsesal