Mathias Heise/Pelle von Bülow og UngKlang: Erindringens Tid
Tove Ditlevsen-digte danne rammerne for en poetisk koncertfortælling, der bevæger sig gennem livets faser i tre akter.
Program
1. akt: Pigesind · Ungdommen
2. akt: Kvindesind/Det lille liv · Voksenlivet
3. akt: Det tidlige forår · Alderdom/afsked
Erindringens Tid vil med udvalgte Tove Ditlevsen digte danne rammerne for en poetisk koncertfortælling, der bevæger sig gennem livets faser i tre akter. Musikerne og sangerne fortolker Ditlevsens univers gennem en unik blanding af jazz, sang og udtryksfulde, understøttende klangbilleder. Stemmerne mødes i improvisation, oplæsning og klanglige ekkoer – som kan opleves som spor af dem, vi var, og dem, vi stadig er.
Om artisterne:
Mathias Heise og Pelle von Bülow er to af Danmarks førende unge jazzmusikere. Mathias Heise vandt verdensmesterskabet i kromatisk mundharpespil som 20-årig ved World Harmonica Festival i 2013. Han har siden vundet både danske og internationale priser bl.a. Årets nye jazzstjerne (2015) og Kronprinsparrets Stjernedryspris (2016).
Pelle von Bülow er en af Danmarks bedste og mest efterspurgte jazzguitarister. I 2022 blev han tildelt Erik Moseholm-prisen og i 2020 også Tivoli Jazz Pris for sin store kunstneriske integritet og klanglige nærvær. Som akkompagnatør er han i verdensklasse, og han kan som en af de få bevæge sig ubesværet mellem jazz, latin, blues, funk, R&B og pop.
UngKlang er et vokalensemble bestående af ni unge kvinder med en fælles baggrund i DR Pigekoret. Siden 2020 har ensemblet brugt deres klassisk trænede stemmer til at udfordre og udvide de forventninger og forståelser, der normalt knytter sig til vokalensemblets virke. UngKlangs kunstneriske spændvidde og deres mod til at udfordre det traditionelle er blandt de vigtigste grunde til, at de formår at få kormusik til at resonere hos en yngre målgruppe end vanligt. UngKlang udspringer af et mangeårigt – for nogle endda livslangt – venskab, som siden begyndelsen har været ensemblets naturlige omdrejningspunkt.
Medvirkende
Mathias Heise: mundharpe, keyboard
Pelle von Bülow: guitar
UngKlang:
Esmeralda Holmberg
Ida Marie Bjerg-Raft
Johanne Munch,
Maja Wiberg Johansen
Marie Wendt Ketting
Martha Bach Gislinge
Sara Enevold Hansen
Ella van der Pals
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival.